mama

Min mor døde i dag. Da jeg var barn kaldte jeg hende mama. Jeg savner hende. Hun knoklede. Hun havde stærke arme. Jeg tænker på hende grave kartofler op. Jeg tænker på, to vintre siden, hvor jeg var så syg at jeg ikke kunne bevæge mig selv, så for at jeg skulle komme ud og og få luft, trak hun mig flere kilometer på en slæde.

ludernoter 2

Jeg har lige haft sex med en mand der havde den største pik jeg nogensinde har set, jeg er sikker på at hvis man googler largest dick ever kommer der kun få konkurrenter op, han tog bukserne af som om de ikke var noget særligt, jeg tænkte på to ting, jeg tænkte på hvilke refleksioner han selv har gjort sig om hvordan man gebærder sig med sådan en stor pik, hans upåfaldende facon virkede selvfølgelig ekstremt påfaldende, om det havde virket mindre opsigtsvækkende hvis han havde givet mig et hint om hvad jeg var på vej til at bevidne, kigget ned i gulvet, virket lidt mindre skamløs, jeg tænkte også på hvor mange munde den pik ville kunne mætte hvis man serverede den som steg, fire, helt sikkert. Han fortalte at han plejede at komme på på et Bordel ude på Østerbro, hvor han havde opnået et helt særligt forhold til hende han plejede at besøge, at de var begyndt at ses privat, men nu ville han prøve noget nyt, jeg tænkte at det nok var Stefanie, (og jeg tænkte, den slags kan man mærke, at han var skuffet over mig), hun har et ry for den slags, hvorfor hun er meget velbesøgt. Noget at det vigtigste er at ens kunder ikke får det indtryk at man er i branchen af griskhed, eller som de fleste lønmodtagere for at finansiere sit liv, betale sin husleje osv, det skal virke som om, at man er i det af brændende lyst, EN UMÆTTELIG STUDINE, som der står i min annonce, men det kan ikke nødvendigvis være nok med det, de, der har flest retur-kunder, er dem, der formår at give indtryk af at de er i det at næstekærlige grunde. Laila dækker altid op med frugt og kiks og tænder stearinlys, jeg bliver aldrig god til den side af sagen. Måske er jeg ikke den fødte luder, som Denise ellers sagde efter min første vagt, fordi jeg ikke havde ondt i skeden. Måske er det udtryk for en hvis bornerthed, ligefrem udtryk for en slags helliggørelse af den type, jeg tror jeg er her for at pisse op af ryggen, bare ikke en helliggørelse af sex, men af nogle andre ting. Det jeg bedst kan li ved at være luder er når jeg skal sprede håndklædet ud på sengen, det gør man altid inden samlejet, spreder et stort håndklæde ud på sengen, eller det jeg bedst kan li, er når jeg under samlejet et nødt til at påpege, at vi er kommet uden for håndklædet og må tilbage, jeg kan li alle intimitetsafbryderne, jeg kan li at ødelægge illusionen. Jeg er hævneren, det er sådan jeg opfatter mig selv. Det var ellers en irriterende morgen, Poul var mødt op for åbningstid og stod ude i gården da jeg kom, det var hundrede procent tilsigtet, han ville have et glimt af den ægte Dafne, hverdags-Dafne, ude af karakter, cyklende, i cowboybukser, han ville have en ide om HVEM det er han knepper. Jeg kunne ikke komme i tanke om på hvilken måde jeg skulle være ankommet for at jeg ikke ville føle mig opdaget, i hvert fald ikke på cykel, det markerede alt for tydeligt at jeg har et liv, helst vil jeg betragtes som et fantom, en ond drøm, et hul i jorden at proppe sin pik ned i, det er sådan jeg vil betragtes. Nu ser mig og Anastacia Reba på tv2, det er dårlige tider på bordellerne, så den store pakke er blevet afmeldt, nu kan vi kun se standartkanalerne.

Min mor kan ikke tale længere, men hun kan genkende stemmer, det er tydeligt at hun registrerer os. Hun falder til ro når mig eller min bror kommer. En af de ting hun sagde til mig inden hun mistede sproget var en på en måde meget berøvelig ting, hun sagde at jeg opførte mig som om jeg havde været ansat på et hospice hele mit liv, den måde jeg tog om hendes skulder, den måde jeg fortalte hende barndomserindringer der fik hende til at le, at der var noget ligefrem professionelt ved min måde at omgås hende. Jeg ved ikke, om hun ønskede sig at jeg havde opført mig anderledes, tudet fx. Det med kroppen, hvad den er, hun ligger med lukkede øjne, kan ikke tale, jeg sidder ved siden at hende og holder øje med at hendes brystkasse hæver og sænker sig, det er så afgørende for mig at den krop er i verden, at den fylder, forstyrrer, kræver noget af mig. Efter min far døde har jeg følt et krav om at ære hans minde, men jeg vil hellere end ære de døde, leve med de levendes krav om omsorg, klart nok. Allerede nu kan jeg foranlediges til at sige ting som: min mor er en engel, den slags mytologisering der gør mennesket fjernere og fjernere i erindringen. Min far var allerede myte mens han levede, fordi han sommetider stak af, måtte jeg udfylde hullerne med myte: om faren der sommetider stak af, om FAREN, min mor derimod har altid været nærværende, været lige ved siden af, til at fylde, til at forstyrre, være afhængig, til at ødelægge myte-dannelse. En lille hilsen, fra et meget sorgfuldt sted.

ting jeg drømte i nat

At Judith Butler og Synøve Søe var begyndt at lave performances med dresserede bier, der var installeret lys i bierne, og så var de instrueret i at skrive freedom mod nattehimlen

At min far viste sig at have levet alle årene, at han havde gået rundt i bar overkrop og hørbukser, (han viste mig et billede fra en avis), og opdaget et nyt ubeboet land som han kaldte makedonien II

At en der hed hurtig-Line hele tiden ringede til mig mens jeg forsøgte at læse, og spurgte om jeg var hurtig

At jeg var en god pædagog og fik en mindreårig dreng til at støve min bogreol af, vi legede det frem

At jeg var kommet med i paradise hotel SURVIVE hvor alle kun fik uddelt en lillebitte creme mod svie ved anus, og alle havde svie ved anus, så galdt det om hvem der kunne holde ud længst uden at klø

At, mens jeg sejlede i kajak for at undgå at tænke på kløen, ringede de fra hospitalet og sagde at min mor var død

At, da jeg hørte at hun var død, gik jeg hen og købte en limegrøn kjole jeg ville have på til begravelsen, den kostede 600 kr.

trøst

Jeg drømte i nat, at jeg skulle sluge min mors svulster for at redde hende, overtage hendes sygdom. Imorgen får vi svar på om kemoen og strålebehandlingen har virket, hvis ikke indstilles behandlingen. Jeg er så bange, men på sådan en bleg, afkræftet måde, en angst uden centrum, en optik snarere end end følelse eller et temperament, hvis man kan skille de ting ad. Jeg har bedt, jeg har forsøgt at skrive sætninger der kunne lindre, i dag har jeg skrevet (jeg kan se en mark fra vinduet): Markerne her er stadig grønne, det regner, alt kravler ind i alt og begynder sin væde. For noget tid siden mødtes vi en håndfuld digtere på Hovedbiblioteket under overskriften: Ingen Lindring. Jeg havde lyst til at sige, men sagde det ikke, at jeg skrev for at lindre, for at trøste min mor, men jeg er ikke sikker på at det er det samme som at skrive for at opnå forsoning, jeg er ikke sikker på at den bedste form for trøst er den der har til hensigt at hele. små tanker fra et meget febrilsk sted.

et billede af min tidligere psykiater fra DPC

ang. min generation

i går spillede mig og andreas tekken, jeg vandt ti seks og derefter vandt jeg ti syv. det gjorde mig kortvarigt glad. en triumf. så drak vi en masse gin og tonic og jeg faldt i søvn på sofaen mens andreas og pernille snakkede om generationer, det var dejligt, som at være et barn igen, at ligge og høre de voksne tale mens jeg slumrede hen. I min slummer lå jeg og tænkte på det med generationer, rasmus graff har et blogindlæg i går hvor han forsvorer sig (hedder det det?) at skulle være en del af en generation, og i det hele taget udpegningen af generationer. På en måde undrer det mig. Jeg kommer til at tænke tilbage til den der artikel, tidens trodsige tøser. Noget af det der ærgrede mig mest ved den var, at den fik fremstillet det som om, at det vigtigste for os var ikke at blive sat i bås, at være helt alene om det vi gjorde. Jeg synes at det vigtigste aspekt ved tendensudpegning, er at tendensen går fra at være indivielt forankret til at have et politisk potentiale. Fællesskabet har et politisk potentiale. Det tematiske fællesskab også. I stedet for at holde rigidt på vores egen krop, som jeg synes den artikel lagde op til at vi gjorde, synes jeg vi burde slå erfaringerne sammen og på den måde udvide erfaringen til en fælles kamp. Lad der for min skyld endelig være tale om en generation, jeg synes jeg har meget tilfælles med mine jævnaldrende, ikke kun, som Tue skriver, oplever jeg en fælles interesse for krop og seksualitet og identitet, jeg ser også en ny status i fx naturbeskrivelsen, som jeg synes er meget spændende.


Kh Olivia

hun gik blandt mange får

Rosa;

Søen var sort i dæmringen og træerne var sorte.

Værten:

Snart ville lyset komme og tvinge det fra hinanden, som natten havde forbundet

Rosa:

Men for den, der gravede sig ned, ville et rodnet åbenbare sig, og den, der gravede sig dybere ville finde vand

Værten:

Hun gik og tænkte på sin elskede

Rosa:

Som så mange gange før

Værten:

Hun gik blandt mange får

Rosa:

Et af fårene vendte sig efter hende og sagde

Værten:

for den der gravede sig ned ville et rodnet åbenbare sig, og den der gravede sig dybere ville finde vand

Rosa:

Hun tænkte

Værten:

den der gravede ned ville dø, ingen behøver grave sig ned for at finde sandheden

Rosa:

Hun gik og tænkte på sin elskede

Værten:

Som så mange gange før

Rosa:

Himmelen var bleg og hun var bleg, lyset åbenbarede ligheder, som natten havde udvisket

Værten:

Hun gik blandt mange får

Rosa:

Et får vendte sig om efter hende og sagde

Værten:

Ingen behøver grave sig ned for at finde sandheden

Rosa:

Hun gik og tænkte på sin elskede

Værten:

Som så mange gange før

Rosa:

hun gik hen til et får og klippede det og spandt uld, hun iklædte sig sin nye uldkappe og gik til moderfåret

Værten:

Hun sagde

Rosa:

Hende jeg elsker, hende har jeg forladt

Værten:

Og fåret svarede

Rosa:

gå hen til søen og fang den fisk der ligner mest hende du elsker, kys da den fisk lige på munden

Værten:

Men hun svarede

Rosa:

jeg vil ikke kysse det, der kun ligner min elskede

Værten

og fåret svarede

Rosa:

det var bare det jeg ville høre, hvis du havde gjort som jeg havde bedt dig om ville jeg havde druknet din elskede i søen som den fisk hun ikke var

anna og emily

Emily:

Vil du ikke tage min hånd

Anna:

Jo

Emily:

Fortæl mig om hvordan det var at slå kyllingerne ihjel i det tidlige efterår

Anna:

Jeg brød mig ikke om det, jeg gjorde det for Rosas skyld, det var tydeligt at se, hun stod og så til – og undskyld jeg siger sådan om din kone – at hun blev ophidset af det, bagefter kyssede hun mig på kinden, et tungt kys, og hendes ben rystede, allerede da jeg hentede kyllingerne fra hønsegården sagde hun: tag hårdere fat om halsen, tag hårdere fat, bagefter satte hun sig i køkkenet og trak benene op under sig, hun lignede et barn, jeg fik sådan lyst til at mine bryster kunne afgive mælk, så ville jeg have ladet hende die ved dem, jeg var taknemmelig for at hun havde turdet kræve noget af mig som hun vidste jeg ikke brød mig om

Emily:

Vil du gøre mig en tjeneste?

Anna:

Gør jeg andet?

Emily:

Så lig dig ned og træk strømpebukserne af, så stikker jeg det kyllingelår du servede for mig i dag op i din skede

Anna er stille mens Emily slikker hende og udvider hendes skede først med to fingre, så med fire Emily siger: nu vil jeg bede dig blive liggende der til kyllingens kød er opløst, du skal bære det råd i dig.

emily skriver til sin mor

Jeg så at himmelen var næsten dækket af skyer men senere kom solen. Jeg snusede ind og det sved. Jeg mærkede at en sveddråbe løb over min næseryg, men det var så varmt at jeg ikke kunne lugte noget andet end sol. Havet kunne jeg ikke lugte, vinden bar havet tilbage til sig selv. Men jeg kunne se havet og det var mørkeblåt. Jeg så ikke landskabet som flader der overlapper hinanden, jeg så alle elementerne som dybe lommer af tid. Jeg blev glad da det begyndte at regne, hvad kalder man sådan et vejr, adstadigt, nej? Jeg så Rosa og hun var så alvorlig som hun altid er, ligesom en hjort aldrig spæner formålsløst af sted sådan siger hun aldrig en vits, selv om der er nok at le af, at have et nylagt æg i hånden. Hvis du vågnede ved, at jeg havde placeret to nylagte æg i dine øjenhuler, og det gjorde dig forskrækket så du gjorde en pludselig bevægelse, og æggene trillede fra øjenhulerne og kvasedes udover din brystkasse, ville du så ikke le? Jeg mener: ville du nogensinde tilgive mig?

mig og bjørn har oprettet en blog

mig og bjørn har oprettet en blog hvor vi lader vores karakterer mødes. det foregår her: villabror.blogspot.com

ALT DET MUSKULATUR FOR EN OVERKOGT GULEROD

Anna:

Fortæl mig hvad du fortryder mest

Emily:

Din so

Anna:

Hva

Emily:

DIN SO, spørg ikke et menneske der skammer sig over hver af sine vejtrækninger hvad hun fortryder mest, jeg fortryder at jeg satte det ene ben foran det andet i går, den skændsel at jeg rejste mig op, at min rygrad skulle holde mit hoved oppe, skal jeg sige dig hvad mit hoved er værd, en overkogt gulerod, alt det muskulatur for en overkogt gulerod, Anna, jeg fortyder ALT, jeg fortryder at jeg ikke gjorde mig den umage at lyve lidt mere for Rosa, men hvad, jeg sveder stadig nattens rus, mit ansigt er glaseret i kemisk afstraffelse, jeg får som jeg har fortjent

Anna:

Du har fortjent værre, her kommer jeg med havregrød

Emily:

There were days when the sun was so cruel
That all the tears turned to dust
And I just knew my eyes were
Drying up forever

Anna:

?

Emily:

Det er Celine Dion

Rosa vil ikke klæde sig ud som et dyr

Rosa:

Kun når Emily skriver, elsker hun, hun kan elske mig som jeg fremstår på papir, men mit kød og blod det elsker hun ikke, hun frastødes af det, hun vender sig mod skriften, det er den grusomme sandhed

Værten:

En hård anklage

Rosa:

Når vejret er så klart må man tale sandheden


Værten:

himmelen er blå og enkel, frosten niver så man mærker at huden er trukket ud over kødet, i pejsestuen ligger der et ko-skind, jeg skulle rulle ind i det så du lignede mere et dyr

Rosa:

Du har ret. Emily ville elske mig højere hvis jeg var et dyr, også på det punkt er hun som et barn. Hendes solidaritet ligger hos de umælende, dyrene, de døde, alt det der kan beherskes, derimod hos et menneske... hun bryder sig ikke om selvstændighed, hun elsker det, der kun lever i kraft af hende, jeg har aldrig set hende så opfyldt af kærlighed som da hun i en periode varmede mælk og ammede den killing som katten havde stødt fra sig, hun var sorgfuld da den døde, men jeg gætter på at det var hendes største lykke at den ikke levede længe nok til at gøre sig uafhængig af hende

Værten:

Du taler for hårdt, vi må hellere gå indendørs, kulden får det værste frem i dig.

imorgen

imorgen udkommer Et ansigt til Emily, jeg tror det er grunden til at jeg har brækket mig tre gange i nat. For dem der ikke er på facebook vil jeg lige sige at der er reception imorgen på cafe mønten, holbergsgade, kbh k, håber på at se jer. Idag vil jeg gå ud og købe ind til nattebowle, til dem der eventuelt måtte blive længe. ellers drikker mig og bjørn den bare, ham får jeg nemlig besøg af, det glæder jeg mig helt vildt til. jeps, ses derude.

Annas kærlighed til støvet

Anna:

Nu går sommeren på hæld, insekterne lyser, jeg har ikke tænkt mig at støvsuge, jeg vil at dette rige af afskallet hud skal tårne sig op, jeg vil at vores sommerhud, den hud vi bar mens vi så havet slikke de solvarme sten, at den skal være hos os, Emily, prøv at snus ind engang

Emily:

jeg skal ikke nyde noget, det er som om du har strøet indholdet fra titusinde urner ud over huset, så forbandet støvet er her

Anna:

Det er netop det, de døde er iblandt os

Emily:

Slap af

EMILY OG MOR

Mor:
Hvordan har du båret dig ad med at få så beskidte fingre?

Emily:

Først dyppede jeg dem i honning, siden gravede jeg et hul i jorden stort nok til at jeg kunne ligge udstrakt i det

Mor:

Fortæl mig sandheden

Emily:

Jeg har nulret dem tilstrækkelig længe mod mit ansigt

Mor:

Det er morgen nu, jeg har propper for ørerne, kun fordi du ligger din mund helt tæt ind til mit øre kan jeg høre hvad du siger, vil du ikke fortælle mig hvilke lyde der er omkring os

Emily:

cikaderne sidder i marehalmen, himlen er meget blå, i går regnede det, så giver træet sig lidt, jeg lavede et sildeben ud af et blad i går og forærede det til dig, jeg var som et barn, forurettet over at du ikke blev mere glad for det, Rosa lavede lammesteg, kan du huske det, vi har købt et helt lam af Janne og Morten, og en gris, der er for mange lig iblandt os, sagde jeg til Rosa, jeg bryder mig ikke om det, at vi køber så meget kød af gangen, et helt liv

Mor:

Det er svært at vågne når man ikke kan høre noget

Emily:

skal jeg rulle dig udenfor, vi kunne begge række tungerne ud, mærke sommeren mod tungen, stikkende og støvet

Mor:

ja tak

EMILYS HAD TIL ANNA, DIALOGSTUMP

Emily:

Intet ved livet forekommer mig at være gådefuldt længere. Det er så besværligt at tale, jeg vil fatte mig i korthed: Siden min mor blev syg, har jeg hadet alt der truer med at overleve hende, sådan er det blevet, alt der lever ser jeg som en trussel, den mindste vækst, en anemone, jeg vil ikke vide af den, jeg vil at vinteren skal vare evigt, at du og du, især dig Anna, skal gå hen over kolde flisegulve til dine fødder stivner af kulde og du må stå der som en latterlig statue, så vil jeg trone dig, gøre dig til konge et sted du aldrig kan vende hjem fra

Rosas sorg

Rosa:

Jeg er taget hertil for at sove alene under en tynd dyne.

Jeg er taget hertil for at være så fremmed for tingene at det mindste kan få mig til at gyse: bolledejen der slugte skeen.

Jeg modtog et brev og læste det som var det en henvendelse fra en offentlig instans, jeg gik til havet, jeg græd ikke og jeg spiste ikke den appelsin jeg havde medbragt.

Jeg kan huske jeg hang et lagen op foran vinduet i soveværelset for at skærme Emily mod sollyset, for at afskærme hende fra visheden om at tiden gik, at hun blev ældre, jeg tænkte på, at solen trak farve ud af lagenet, mens fraværet af sol trak farve ud af Emily, det beroligede mig, der er forskel på tekstil og hud, på det levende og det døde.

Værten:

Befinder du dig godt her

Rosa:

Ja

ANNA OG EMILYS FISKE-DIALOG

Emily:

Tag mine øjne og brug dem som fiskefoder, jeg ønsker ikke at se mere!

Anna:

Heller ikke rosa

Emily:

Næh, det eneste jeg ønsker at se er den indvendige side af en fiskebug

Anna:

Du har ikke ret til at tale sådan

Emily:

Jeg ved du knalder Rosa

Anna:

Jeg er hendes sjælesørger

Emily:

Hvad skal hun med en sjælesørger. Det eneste hun har mistet er hendes ungdom, lidt uskyld måske, hun kan stege rødspætter med den sved hun har svedt, men ikke til mere end fire, så lidt har hun knoklet i livet

Anna:

Du tænker for meget på fisk

Emily:

Du tænker for meget på min kones kusse

ANNA, EMILY OG ROSA I DIALOG VED EMILYS SYGESENG

Anna:

Jeg havde en ven, der fortalte, at han ved en enkelt lejlighed var tilstede da hans far gjorde toilette, ved denne lejlighed lagde han ikke mærke til den plumpe lyd det gav når lorten ramte vandet, heller ikke de sjældent blottede ben, han lagde for første gang rigtig mærke til sin fars overarme, de fine overgange i hudens rosa og gule farvenuancer, han fortalte, at det billede i årevis havde taget hans hjerne og hjerte i besiddelse, jeg fortæller dig det for at trøste dig, eller, jeg fortæller dig det for at forflytte dit fokus til et andet menneskes gåde, denne min ven, har siden tænkt mange gange på, hvorfor det almindelige, de arme han havde set så mange gange, hvorfor det var dem der fremstod lige dele pirrende og skandaløse

Emily:

Jeg er ikke interesseret i at løse gåder, jeg har én ting at sige og den er som følger: siden min mor blev syg har jeg hadet alt det truer med at overleve hende, sådan er det blevet: alt der lader til at leve ser jeg som en trussel

Rosa:

Sæt dig op Emily, jeg vil skænke et glas vin for dig

Emily:

den usle vin

DANIELS ERINDRINGER

Af mig og min bror var jeg den mest stædige i de tidlige barndomsår. Han havde ingen rygrad hvorimod jeg fantaserede om døden og nægtede at spise og selv redte mit hår. Min bror var en døgenigt der åd alt. Min bror farede op over det mindste, blev ilter og kastede med knive efter mig. Engang ramte han mig næsten. Jeg var et sofistikeret barn der tidligt fik smag for at pine mig selv, jeg drak kogt vand uden sukker og uden mælk eller the-blade i. Min bror klatrede i træer og faldt indimellem ned. Jeg var bange for døden fordi jeg vidste hvad den indebar, jeg troede ikke på himlen som han, så jeg klatrede ikke i træer. Min far var landmand og bad mig indimellem om at hjælpe til på gården. Jeg hadede naturen og dyrene og når min bror indimellem lavede sildeben ud af et blad gøs jeg, og når hækken var lysegrøn om foråret brød jeg mig ikke om det, og mit hjerte vendte sig mod menneskerne. Jeg var meget puritansk og onanerede ikke og jeg fantaserede ikke om noget bortset fra at blive en berømt forfatter og have en sekretær. Jeg holdt mere af voksne mennesker end af børn, jeg misundte dem at de havde lov til at sætte sig ned og snakke, hvorimod jeg skulle piskes til at hente den bold min far skød af sted. Jeg ville ikke være min fars hund, det vidste jeg fra en tidlig alder.

hvordan det går og hvad jeg laver

nu drikker jeg stadig vin og andreas koger ris. jeg er så rasende over at min far døde og at min mor er alvorligt syg.

hvordan det går og hvad jeg laver

jeg sidder og drikker vin mens andreas laver koteletter i fad, jeg skal respondere på en masse breve jeg ikke forstår imorgen, det får mig til at græde. jeg har vundet en tandblegning. jeg kan ikke holde op med at tro på enlanden højere uretfærdighed, det er noget af det dummeste ved mig.

reception for Et ansigt til Emily

d. tredje november udkommer min bog og så er der reception på Cafe Mønten i Holbersgsgade, fra kl fem, og I skal være meget velkommende.

håbets dagbog

d. 28-09-2011


Om den dug, jeg hang op for vinduet i foråret for at skærme dig mod solen, kan jeg huske at jeg tænkte: den kan ikke blive blegere end den allerede er. I dag hvor efteråret er kommet, så jeg at den VAR blevet blegere, mønsterets gule blomster kunne kun anes. Det fik mig til at tænke på hvor meget blegere du er blevet siden sygdommen begyndte, sikkert meget, men dagene er gået og jeg har ikke bemærket det. Mærkeligt at solen trækker farve ud af dugen, mens fraværet af sol trækker farve ud af dig. Der er forskel på det levende og det døde, på tekstil og hud. Ville det gøre dig vred hvis du vidste at jeg leder efter beviser på at du er i live. I så fald kan jeg godt forstå det, jeg burde ligge en hånd mod dit bryst frem for at gøre krumspring for at adskille dig fra dugen. Siden du mistede sproget går dagene med gætterier.

en ting min søde mor sagde i dag

- jeg er sikker på at ebbe kløvedal har døbt sin datter phia med PH: pfffffffffff, pffff, han er gået efter den lyd, ligesom lys der flimrer.... når jeg stopper med at grine af det griner jeg stadig inde i hovedet, det er meget ubehageligt

BJØRN

Bjørn udkommer med HUDEN ER DET ELASTISKE HYLSTER DER OMGIVER HELE LEGEMET om tre dage. Det er en af mine yndlingsbøger. Her er to af mine yndlingsbilleder af Bjørn.

HÅBETS DAGBOG

jeg skriver en lille pendant til sorgens dagbog

HÅBETS DAGBOG

12/09

Jeg håber at dagens net vil være bredmasket, dagens knude løseligt bundet, så min mor nemt kan lempe en hånd, et ben, en medtaget krop ind i natten.

Jeg håber at dagens knude vil være løseligt bundet.

Jeg har ofte tænkt på, kære mor, at skære et tykt stykke kødpølse og forsyne mig selv med en ekstra tunge, tvinge mig selv stum, ikke ved at tage fra, men ved at tilføre.

13/09

Jeg håber at vinden vil være hvid og og krøllet som rørt mælk og som en drøm ligger sig på skulderbladene. Jeg håber at vinden vil farve dine kinder rosa. Jeg håber at der findes en genstand, hvis farve er præcis den samme som når dine kinder bliver rosa. Noget tilsvarende, et sted at knæle.

lidt uterus søgning

TO EFLERLYSNINGER!!!!!!!!!!!!!

TO EFTERLYSNINGER!!!!!!!!!!

1) at nogen i valgkampen bragte forringelserne på psykiatriområdet op for alvor!!!!!! Her et par ting som er blevet forringet de seneste par år:

KONTANTHJÆLP

Indtil for nogle år siden kunne man som psykisk syg få et tillæg til kontanthjælpen i de perioder man var sygemeldt. Regeringen startede med at fjerne muligheden for at få tillæg for alle der var sygemeldt med psykisk sygdom, men mødte – for en sjælden gangs skyld, når det gælder psykiatri – kritik. De lempede på reglen sådan at folk der er diagnosticeret med en en af de skizofrene lidelser eller borderline kunne få tilskuddet. På det punkt har jeg været heldig at være diagnosticeret med skizofreni, men det efterlader en stor gruppe såsom kronisk deprimerede og alle mulige andre, med en indtægt på ca. 6.400 før skat om måneden. Det er lidt mere end SU men vel og mærke penge man ikke må og heller ikke kan forventes (sygemeldt) at supplere med andre indtægter. Sygetilskuddet gives kun et halvt år, herefter bliver alle, diagnose ligegyldigt, sat ned til den lave takst.

REVALIDERING

Revalidering er et alternativ til SU'en, som man kan få hvis man kun magter at studere på nedsat tid. For et par år siden indførte regeringen at man skulle være 25 får at få revalidering, og for nyligt blev det vedtaget at man skal være 28. Det vil sige at mange psykisk syge, og andre med kroniske lidelser, holdes uden for uddannelse indtil de fylder 28. Hvis man så ikke har haft mulighed for at tage en uddannelse og og derfor ikke kan komme på sygedagpenge er man henstillet til at være på kontanthjælp, den lave sats, indtil man fylder 28.

INDLÆGGELSE

afdelingerne er ofte overfyldte og personalet har meget sjældent tid til at tale med en. Opus som før havde sengeafdelinger og gode resultater er blevet beskåret, det samme er Sankt hans.

VÆRESTEDER

mange gange finder man på nettet et sted der skriver at de tilbyder samtaler og et sted at være. Når man så kommer derhen viser det sig at stedet er blevet nedskåret og det eneste de kan gøre er at henvise til spkiatrisk skadestue.

DISTRIKTPSYKIATRIEN

for et par år siden havde min kontaktperson i distriktpsykiatrien bevilling til at komme på hjemmebesøg hos mig. Det var meget gavnligt eftersom jeg i perioder ikke forlader min lejlighed fordi jeg er bange. Nu er deres bevilling til hjemmebesøg blevet skåret væk. Det vil sige at mange slet ikke har kontakt med distriktpsykiatrien.

det er bare et par af de områder hvor jeg og andre har kunnet mærke forringelserne. Får nogle år siden var jeg til en demonstration arrangeret af SIND for bedre psykiatri, der var nogle fine taler fra psykiatribrugere som blandt andet opponerede mod øget brug af fastspænding som resultat at mindre tid på de psykiatriske afdelinger, men vel kun knap hundrede fremmødte.

2)
Her kommer så min ANDEN EFTERLYSNING, som er af helt privat karakter, eftersom regeringen har skåret så meget, må jeg besørge mig på det private initiativ. Jeg søger altså efter en slags kontakt til nogen jeg gerne må belaste (lidt).
Min situation er som følger: Min far døde for fem år siden og min mor er syg med kræft i hjernen, jeg har altså ikke andre lige nu end det offentlige til at hjælpe mig med de problemer der følger af at lide af skizofreni, OCD, og depression. Jeg har en dejlig dejlig kæretse og nogle gode venner, men jeg søger en kontakt til nogen jeg ikke skal være så bange for at belaste. En der fx kan følge mig på jobcenteret og forklare mig hvad der foregår for jeg forstår det ikke og jeg bliver psykotisk af det.


Der var for eksempel en læge på rigshospitalet der sagde til mig: er din kæreste ikke gået fra dig endnu. Det er det jeg gerne vil undgå.

Med ønsket om en rød rød regering, og mere psykiatri på dagsordenen. Olivia

jeg glæder mig til jeg skal giftes

tre billeder af ham jeg gerne vil giftes med:






og her bryllupskjole og sko


/>

luderdigt redigeret to år efter

Dafnes luderdigte

Jeg møder ind klokken ni og klæder mig af
jeg skal være klar til min første kunde kl. kvart over ni
der er rart i personaleværelset, der lugter godt af Anastacias parfume og grønt opvaskemiddel
tv'et kører: godmorgen Danmark
godmorgen Danmark, telefondamen rækker mig min lip-gloss og fortæller mig hvilke bookninger jeg har i dag
jeg er den populæreste pige på stedet hvis man opgør det i bookninger
hvis man opgør det i retur er jeg ikke den populæreste
jeg har enkelte kunder der kommer tilbage, en ti stykker, men det er ikke mange, og der er slet ikke mange der booker mig til escort
jeg tror det har at gøre med min manglende snaksaglighed, min uvilje til at sige de forsonlige ord der skal til for at kunden føler sig tilpas: du skal ikke være nervøs, nu skal jeg klæde dig af, lig dig bare ned
hvis en kunde har booket en time og har brug for en pause mellem to samlejer siger jeg at jeg skal tisse og går ind i personalerummet og skriver et digt som dette og ryger to smøger
det er de færreste der føler sig i en position til at anfægte at jeg bruger et kvarter på at tisse
de fleste har så dårlig samvittighed at de knap nok taler
enkelte iklæder sig tøjet og er gået når jeg kommer tilbage
enkelte brokker sig, som regel siger jeg at jeg lige skulle rette makeup, mascaraen kan løbe når man sveder, eller, hvis de brokker sig meget siger jeg: jeg har lidt underlivssmerter, for meget arbejde i dag
hvis jeg bruger den undskyldning er der mange der mister lysten
hvilket er godt for jeg har altid smerter hen ad dagen
ikke i skeden (jeg er udrustet med en meget rummelig skede, den kan virkelig ta fra, hvilket fik Denise til at sige at jeg var den fødte luder) men i overarmene, lårmusklerne, mavemusklerne
så hvis man kan snige sig uden om et ekstra samleje er det en succes
og måske den succes der gør at man godt kan arbejde en time eller to over
jeg har indimellem modtaget email-klager over uvenlig opførsel
men heller ikke min chef brokker sig meget: jeg holder hjulene i gang i en branche som ellers er voldsomt ramt af finanskrisen, hvad kan hun sige
hun har for meget brug for mig
og mange er glade for mig (selv om de ikke kommer tilbage)
det er fordi jeg får jomfru-dyrkerne
jeg har looket til det
mine bryster er ikke lavet
jeg virker altid som om jeg lige er startet, fordi min latter er nervøs, fordi jeg stadig spørg: hvad har du lyst til, på en måde som om jeg ikke rigtig fatter at det handler om sex
jeg har looket og stilen til jomfru-dyrkerne, og det er dem jeg får
de fordeler sig i to hovedgrupper, dem der ikke ville have noget imod hvis jeg græd lidt efter endt samleje, dem der ringer ind og spørger telefondamen om jeg har noget imod at de kalder mig datter
og så dem der vil holde i hånden
det er så smukt når Dorte Marie Søndergaard skriver i tegnet på kroppen at det går ud på at blotlægge afvigelsen, undtagelsen, ikke lade vandende lukke sig om den, eller som butler siger det, den fejlmargen vi alle udfører vores job som køn med, men det kan være være svært at blive ved at have øje for i det her job
engang havde jeg en kunde der sagde: sig til mig at du er jomfru
jeg troede han ville more sig over min barnagtighed da jeg svarede: sig til mig du er jomfru
men han blev så ked af det, vendte ansigtet væk
jeg brød mig egentlig ikke om at ødelægge det for ham
nå, jeg klargør mig til min første kunde, Poul, som altid booker dagens første tid
formentlig fordi han foretrækker mig frisk
han vil altid have jeg kommer ind i mit eget tøj
fuldt påklædt
første gang indvendte jeg: jamen mit tøj er ikke sexet
men han sagde: du har ingen ide om hvad der er sexet
han vil have flade sko
det er det eneste ved min krop der møder tilbagevendende kritik
min højde
den er også løjet lavere i annoncen
bloody Helle, at hun ikke bare skriver jeg er høj
så skal jeg til at forsvare det
der står også at mine øjne er blå, men det er der aldrig nogen der har brokket sig over
der står de er safirblå
Poul er for overmodig i dag, har booket en time og kan ikke få den op og stå
han spænder sådan en lille gummiting om pikkens rod men forgæves
jeg kan ikke finde ud af om jeg skal iagtage ham mens han bøvler med det eller det ville være mere passende hvis jeg lod som om jeg var optaget af noget andet
egon chiele billedet der hænger over sengen
han er meget rød i hovedet, det er meget utiltrækkende
jeg værger mig, mens jeg skriver dette, for at skrive klamt
for jeg følte hans nedtur med ham
han var rigtig klar, havde sparet op
selv om han er et svin, helt klart et svin:
første gang vi var sammen spurgte han hvad jeg lavede og jeg svarede at jeg skrev
så sagde han en helt masse lort om kunst, at kunsten havde været spoleret siden renæssancen hvor det gik op for kunstneren at denne havde en beskuer
og umiddelbart inden han gik klappede han mig på hovedet og sagde - seriøst! - så kan du jo tænke lidt over hvad kunst er
anden gang vi sås sagde han at jeg burde holde mig til den kunst jeg lod til at mestre til fulde
sådan et svin, allerhelvedes nar
han overskrider reglementet og beder mig slikke hans nosser
jeg gir ikke superfransk, siger jeg, men han siger: hjælp mig
godt så, moder teresa på arbejde

luderdigt

de her digte blev skrevet mellem kunder, og jeg har ikke gjort noget ved dem siden, måske skulle jeg prøve det eller måske skal de have lov at rode

jeg møder ind klokken ni og klæder mig af
jeg skal være klar til min første kunde kl kvart over ni
der er rart i personaleværelset. der lugter godt af anastacias parfume og grønt opvaskemiddel
telefondamen rækker mig min lippgloss og fortæller mig hvilke bookninger jeg har i dag
jeg er for tiden den populæreste pige på stedet hvis man opgør det i bookninger
hvis man opgør det i retur er jeg ikke den populæreste
jeg har enkelte kunder der kommer tilbage, men ikke mange og slet ikke mange der booker mig til escort
jeg tror det er på grund af min manglende snaksagelighed, min uvilje mod at gøre noget ved den i udgangspunktet altid akavede for ikke at sige betændte stemning
hvis fx en kunde har booket en time og vil ha en pause mellem to samlejer
så siger jeg jeg skal ud at tisse og går ind og skriver et digt som det her og ryger en smøg
det er de færeste der føler sig i en position til at anfægte at jeg bruger et kvarter på at tisse
mange har så dårlig samvittighed at de knap nok taler
enkelte brokker sig men så siger jeg: jeg skulle lige rette på makeuppen eller, hvis de brokker sig meget: jeg har lidt mavesmerter
den sidste undskyldning er risikabel, min chef har modtaget emailklager der lød på at hvis jeg var så uoplagt når jeg har mavesmerter burde jeg blive hjemme
men heller ikke min chef brokker sig meget
branchen er hårdt ramt af finanskrisen, der er brug for nye piger for at trække kunderne til
jeg er et kuriosom her på stedet fordi mine bryster ikke er lavet
en nichepige
fordi jeg altid virker som om jeg lige er startet, fordi min latter er nervøs
fordi jeg stadig spør: hvad har du lyst til
på en måde som om jeg ikke rigtig har fattet hvad det handler om
fordi man kan bilde sig ind jeg er ærbar
jeg klargør mig altså til min første kunde som hedder poul og altid kommer først på dagen
måske fordi han foretrækker mig frisk
han vil altid ha jeg kommer ind i mit eget tøj
først sagde jeg: men mit tøj er ikke sexet
men han sagde: du har ingen ide om hvad der er sexet
han vil ha flade sko
det er det eneste ved min krop jeg møder tilbagevendende kritik om
min højde
jeg er også løjet lavere i annoncen
fucking helle at hun ikke bare skriver jeg er høj
der står også at mine øjne er blå, men det er der aldrig nogen der har brokket sig over
men poul har modsat hvad han plejer, at booke en halv, booket en hel time idag
og det gir ham præstationsangt så nu kan han ikke få pikken op at stå
han spænder en gummidims om pikkens rod men det hjælper ikke
han er meget rød i hovedet det er meget grimt
at se poul
sådan
han overskrider reglementet og ber mig slikke hans nosser
jeg gir ikke superfransk sir jeg men han sir: hjælp mig
godt så, alt for at undgå hans bedende blik
ad, jeg hader at slikke på nosser

min mor skynder på mig for at stifte familie

i anledning af at min mor skynder på mig for at stifte familie, her google-familien anno 2011

Min mand kan
Min mand er utro
Min mand drikker
Min mand lyver
Min mand har været utro
Min mand har ikke lyst til mig
Min mand vil skilles
Min mand snorker
Min mand kanal 5
Min mand er sur

Min kone er sur
Min kone fra paris
Min kone er stadig sur
Min kone forstår mig ikke
Min kone vil skilles
Min kone er gravid
Min kone er pissesur
Min kone er fra Paris
Min kone og min mor
Min kone elsker mig ikke mere

Min datter Nelly
Min datter vil ikke sove
Min datter vil ikke se mig
Min datter på to år bider
Min datter er smuk
Min datter har anoreksi
Min datter vil ikke spise
Min datter skal giftes
Min datter er model
Min datter vil ikke spise rugbrød

Min søn slår
Min søn vil du frem i verden så buk
Min søn onanerer
Min søn vil ikke se mig
Min søn bider
Min søn slår mig
Min søn lyver
Min søn stjæler
Min søn stammer
Min søn vil ikke høre efter

Min mor er dum
Min mor drikker
Min mor bog
Min mor er sur
Min mor slår mig
Min mor er alkoholiker
Min mor hader mig
Min mor er dement
Min mor elsker mig ikke

Min far er bokser
Min far alias
Min far er død
Min far lyrics
Min far drikker
Min far kan ikke styre sin frisyre
Min far hader mig
Min far slår mig
Min far er en kringle
Min far har kræft

fars brev til jessica!

JESSICA

HVOR HELVEDE BLIVER DU AF

OH

ja fanden tag dig og ligeså din fødeby

jeg er begyndt at hade din FØDEBY

hvis man overhovedet kan kalde Rønne for en by

kære Jessica

Kære Jessica

Her flyver maskiner rundt i luften. Scocht whisky. Coca cola. Jeg har endnu lidt tilbage af din nivea-creme. Den driver af kroppen.

Da jeg tog af sted for efterhånden længe siden, lavede jeg på et stykke pap, et aftryk af landroverens hjul og gav til min mor. Jeg forærede hende den første meter af min Afrika-tur. Vil du ikke tage hjem til min mor og kysse det billede. Jeg har brug for din velsignelse. Vil du ikke bede min mor om at kysse billedet også. Jeg ved du ville blive vred hvis jeg kaldte dig en engel, så jeg kalder dig noget andet: en godgører, kan du acceptere det? Hvis jeg ser dig som en ridder, en der ridder ud for at gøre det gode: benåde dem, der hjemsøges og plages, og handler skidt.

Jeg syntes du lød satans kedelig i telefonen, men det var måske min egen skyld. Hvis du elsker mig, skal vi så ikke flytte til Amsterdam, det kan vi jo ligeså godt som alt andet ik?

I nat havde jeg mit livs frygteligste mareridt, jeg drømte at du gik i seng med den mand jeg elsker højest. Jeg stod og så til mens hans skægstubbe flåede dit ansigt op så kraniet blottedes. Jessica, hvis du har været i seng med en anden vil jeg ikke stoppe med at elske dig, men du må give mig lov til at bade dig, min mor har en shampoo der lugter godt af syntetisk æble, den vil jeg massere dine kussehår ind i, det må du tillade mig.

Jeg søgte en kalle
och fandt et hav

Hvad stiller man op?

J:E:S:S:I:C:A - jeg er så bange
jeg er frygteligt syg også – en forfærdelig hoste, hvad hvis jeg skulle dø, ville du SÅ komme og hente mig

Jeg sender dig lidt sand og et billede af mig og en blomst – du er ikke gal på mig vel? Jeg gør mit bedste, jeg forsøger at fordrive de plagsomme tanker, jeg forsøger at gøre det gode.

JESSICA – skal vi rejse til Thailand?

JESSICA – sov nu godt, ha det nu godt, sov ikke så længe at dine dage bliver for døsige og du ikke kommer ud af døren, du må tage din smukke krop og gå ud i verden, det er så simpelt at jo flere ting du berører, jo flere steder du besøger, des større vil sandsynligheden være for at jeg indimellem, uden at have dig hos mig, rør ved noget du engang har rørt ved. Så spred dig! Det er mit råd og mit ønske.

Kære Jessica – sov nu godt

jeg kan ikke slutte

Jessica

saltmand

Gennem damp gennem ild og saltvand
kommer en kommer to kommer tre saltmand

- daniel dalgaard

ha ha

Daniels brev til Emily!

Dejlige Emily,

Det røde på himlen vil ikke holde op og mindet om satan i kroppen. Hvis du vil tale om min krop, må du tale om alle de mænd du var hos, men jeg sov. Jeg er nu blandt de mænd, du er hos, men Rosa sover: er hun træt. Har hun et skær af varme, som hun giver fra sig. Jeg har fulgt jeres kærlighed på nettet, på et billede så jeg dig og hende. På det billede beundrede du hende. Hils hende fra mig. Hvordan er I blevet så kendte. Tillykke med det hvis I ville det, ellers så se at komme ud af det i en fart. Øjnene, jeg husker ikke længere, hvilken farve de havde: havde de et skær af varme, som de kunne give fra sig? Emily, der er ikke nogen fest. Dette ved jeg fra arbejdsgiveren. Jeg henvendte mig til arbejdsgiveren i en bekendende tone: "Hendes navn var Emily, hende kunne jeg elske. Hun vil ikke have at jeg er ensom. Lad mig ikke bekymre dig, men må jeg spørge dig om noget? Er der nogen fest her i området, jeg vil falde dig om dine lune grønne støver, hvis du svarer, som jeg ønsker det." Men Emily, min arbejdsgiver bød mig ikke engang en bajer. Hvorfor gjorde han ikke det. Han har øl i skuret, Emily. Lad os forsvare ham og sige, at han ikke koblede mit bedende ansigts ønske om fest sammen med øl, det kan vi tilgive ham for. Lad os angribe denne mand og sige, at han ikke et øjeblik tænkte på mig. Han tænkte på, at han ikke ville give mig en øl. Hvis du tænker på mig og har øl, så skal du holde en fest med din kone og I skal gifte jer igen. Den fest I kommer til at holde bliver mit livs fest. Du skal ikke komme her, når du skal være hos hende, du elsker. Arbejdsgiveren sætter dig alligevel ud i marken, så snart han ser dine smukke hænder. Da jeg først ankom til gården, tænkte jeg: det bliver som barndommen om igen! Og der var en mere lysende gårdsplads. Hvis jeg kan få fri, så kigger jeg forbi, men sommeren er travl, og de værdsætter mig som arbejdskraft. Får ikke de helt store opgaver endnu. Nu hvor du har spurgt mig, om jeg har det godt, så har jeg det bedre, jeg fejlede åbenbart det, at jeg ikke længere så dig skrive det. Hvad laver du, nu hvor Rosa er hos dig, og nu hvor jeg vil sove. Spørg mig ikke om satan, jeg sidder lige her og er ved at færdiggøre et brev til dig og du er en engel jo - og godnat.


Kære Emily,

En anden dag så jeg en mand skrive i et brev: herregud, det kan vel være ligemeget om man onanerer til et billede eller beder til det. Jeg kom i tanke om det, fordi jeg sidder med et billede af dig i hånden. Jeg ville ikke have tøvet med at dyrke billedet af dig, hvis det ikke var fordi jeg engang bar det på mig en regnvejrsdag. Det har sat sine spor på dine ellers fine træk og deres udstråling. Forstå mig ret: du er smuk. Men halvdelen af tiden ser jeg kun regnvejret fra dengang, hvor jeg var så opsat på at holde dig tæt på kroppen. Farverne er ikke længere de samme, og jeg ville sådan skamme mig, hvis jeg fandt ud af, igang med at onanere, at det var mig selv i regnvejret, jeg så på. Men herregud, hvis jeg onanerede til billedet, så skulle du alligevel nok kunne forstå, at det var en bøn. Lad os gå et andet sted hen. Hvis jeg må citere dig. Må jeg fortælle dig, hvordan manden med brevet så ud: "en gammel mand med sådan et drag om munden, som om hans liv havde været sørgeligt og slidsomt." Vil du love at blive ved med at opdigte ting for mig, fordømmelsen møder man alle steder, det kan være skide ligemeget med den, koncentrér dig om de steder hvor du møder bønnen, dansen, det værdsatte ansigt på Bornholm, jeg lægger mig til at sove og forstyrrer dig ikke mere. En anden dag så jeg en cykelrytter i fjernsynet. Han fortalte os gennem kameraet: jeg er rigtig træt, men det håber jeg også alle andre er - og jeg faldt omgående i søvn. Du kender min næse og du kender sygdom, så jeg håbede du kunne fortælle mig, om der løb blod ud gennem den. Jeg ved godt det er DNA-dage, Emily. Pas godt på hinanden i brevet, det skrev du at I ville.

Kærlig hilsen Daniel

Emilys breve til Daniel!

Kære Daniel
Jeg løj i mit sidste brev. Dvs. jeg har altid haft betænkeligheder ved at ty til begrebet løgn. Kan man lyve. Og hvis man ikke kan lyve, kan man tale ærligt. Forudsætter ærligheden sin negation. Du spurgte mig engang, om der i mit arbejde som luder opstod øjeblikke af ærlighed. Jeg afviste dengang at svare på dit spørgsmål. Men nu, da du har været væk i hundreder af år – en bekendelse: jeg samler på de spørgsmål, du har stillet mig. Jeg er så bange for en dag at besvare dem på en måde, jeg synes er tilstrækkelig, så jeg ikke længere kan bilde mig ind at samtale med dig – skal jeg give dig en historie, jeg mener har lidt med sagen at gøre. Jeg havde engang en kunde, der var jomfru. Da han havde lagt sig oven på mig, spurgte han: er den inde? Det morede mig at svare ja, selv om det ikke forholdt sig sådan. Nu huggede kunden en tid ud i det tomme rum for til sidst at sperme ud over mit lår. Kan man da snakke om et løgnagtigt samleje? Sådan opfatter jeg det ikke, Daniel. Han kneppede med den store fortælling om at kneppe. Han fik, hvad han kom efter. Mig har de alle dage kaldt lystløgner, utilregnelig, men det er ikke min opfattelse, at jeg har løjet. Har jeg så været ærlig. Det ved jeg ikke, Daniel. Jeg spekulerer på om ærlighed, det at kunne blotte sig forudsætter, at man besidder noget. Jeg viger fra alle herredømmer. Det ved du da om mig. Hvor bor du henne for tiden? Jeg skriver DANIEL på min breve og forventer, at posten ved besked. At alle andre end jeg ved besked. Sådan en paranoia. Der går et rygte blandt de gamle i byen, at du er sygnet hen, blevet grim. Jeg har altid længtes efter, at du ville blive grimme. Hvis du spørger hvorfor, skal jeg forsøge at finde et svar. Lad mig høre fra dig

Please,
din emily

Kære Daniel
Hver dag skriver jeg et nyt navn ned, som jeg vil kalde dig, når vi ses. Er det ikke et fint karakteristikum hos den forelskede, at hun eller han vil søge at finde unikke navne, som kun kendes af de elskende selv, og ligesom et indvielsesritual hver gang markerer en genfødsel. Eller det synes du måske ikke? Jeg kommer til at tænke på livmoderen, med livmoderen gives et midlertidigt svøb, en slags anvisning. Når jeg kalder det en anvisning og ikke en dom, er det fordi livmoderen tillader, omfavner, giver transformationen rum. Lidt sådan tænker jeg de elskendes navngivningsforsøg, med hvert navn gives et virkefelt. Kære Daniel. Sådan vil jeg kalde dig. Sådan vil jeg indskrænke dig og straffe dig, indtil du kalder mig tilbage. Kære Daniel. Den vold kun at give dig eet navn.
Til trods for alt, stadig din, Emily

stadig sygepasser sammen med min lillebror

Min elskede lillebror kommer på besøg. Min mand vil tage et billede af ham og Anna foran sortfyren. Vær nu forsigtig, siger jeg. Jeg bryder mig ikke om alle de billeder der skal tages. Jeg frygter at det bliver mig der på et tidspunkt skal bringe orden i det museum, skille alle de billeder fra, hvor nogle lukker øjnene.

Senere, på stranden, bemærker jeg at noget harpiks har sat sig fast i min lillebrors lange lyse hår. Jeg tænker på om det altid er sådan harpiks bæres fra træ til hav, af unge mænd med lysende gode ansigter.

Hvorfor danner træer harpiks?

Det beskytter træet mod skadedyr og beskytter mod iltning af vævene bag et sår, siger min mand.

Min lillebror bærer Anna hjem i samme fletkurv min mor engang bar mig i.

sygepasser, nær kalundborg

jeg sygepasser min mor og skriver de her små stykker imens


Til min mor

Jeg kan se det på de grå fugle, den måde de samler sig på min veranda. Alt samler sig og ånder.

I går mødte jeg en mand med sådan et drag om munden, som om hans liv havde været sørgeligt og slidsomt. Jeg inviterede ham til mit træhus. Jeg tænkte på, om jeg kunne massere furerne af hans ansigt, glatte det totalt. Hvis jeg bød ham at bruge halvtreds år på igen at indarbejde en sorg som var hans.

Om natten trækker jeg viscose-skjorten over min hovedpude for at hvile min kind mod noget glat og køligt. Imens tager min familie luft og tid ind, de er skrøbelige og virkelige.

Nede ved bækken vokser nogle åkander der ligner lunger. Jeg har talt: 24. Det er lige så mange som jeg har ribben.

Hvor meget vand indeholder ilt?
Hvor meget vand ville man få hvis man drænede mine øjne for det blanke?
Hvordan ville bækken reagere hvis den ikke længere kunne spejle sig på mit glatte øje?


Min mand stryger vores barn over armene til hun vågner. Han elsker hende med hænderne, det er mere end jeg er i stand til, alligevel kysser han mig på panden når jeg kommer hjem fra bækken.

fik du samlet blade
ja

Jeg dræner lungebladene for saft og hælder saften i et glas. Om aftenen masserer min mand vores barn ind i saften.

Luften er kold mod mine stille øjne mens vi cykler til købmanden efter det vi har glemt. Det faldt os ikke ind, da min mands cykel viste sig at være punkteret, at jeg kunne tage turen til købmanden alene, han løb ved siden af mig.

Det eneste jeg kan bebrejde ham er at han er begyndt at kurre af mig som en due. Han kan aldrig kan blive en fugl, selv om fugle også vasker sig og sørger. Måske er det ment som en spøg, men der er ting man ikke spøger med.

FARS DAGBOG PT. 2

Batteri til elektra 35


30/10 Assekrem 2917 m.

I går → høj feber.

Martins lille hånd på min pande var for kvindagtig, besnærende, løgnerisk. Jeg tror han blev såret da jeg bad ham om at holde op med at røre ved mig. Jeg så ham trække skuldrene frem så fordybningen mellem hals og krageben blev større. Hvis han i stedet for at ligge hånden på min pande havde vendt den om og strakt den frem foran sig så den udgjorde en skål, skulle jeg gerne, have skænket min sidste øl for ham. Martin er dog, trods hans rigmandssønsnøkker (han tætte hår, spidserne bleget i solen), min bedste ven på denne tur.

Vi fik et fedt tip om hvor man kunne finde hulemalerier i hoggarbjergene. Pascal tilbød mig at blive ved lejren pga af min feber, men jeg ville med.
malerierne forestille fugle og boliger, smukke, der var noget nænsomt ved det hele, vi havde alle fire lagt os ned på stenene, noget ømt, at opfatte fuglen som rig.

Jeg tænkte på Jessica. Hvis hun havde elsket mig havde jeg ikke haft disse onde smerter.



Niamey 21/11 – 76

Oasen midt i ørkenen, dadler, stilhed, hommes bleus. Moskeen i Agadez, uden minerater, ligner et fort. Nu Niamey. Vi bor privat, hos nogle flinke mennesker, midt i byen. Abdul blev syg her forleden, mavesmerter! Hans venner hentede byens heksedoktor, en myndig, ældre herre. Det foregik her på husets veranda. Heksedoktoren var udstyret med to kohærer og en kniv og en træskål. Først placerede han de to kohærer på ryggen af Abdul, sugede luften ud af dem så de sad fast, samtidigt messede han nogle magiske formler, så tog han kniven og skar to, det forekom mig, helt lige lange snit imellem de to kohærer, blodet lod han dryppe ned i trækaret. Med det var renselsen forbi.


En liste over hvor min elskede opholder sig:

Tommy: Rom
Hanne: Tunis
Henning: Tunis (med Hanne)
Jessica: Paris? Amsterdam?
Mor: Amager
Kat: måske stocholm?
Rose: London
Tine: Marsala
Fanny: Fanny er sikkert i London med Tom

Fanny elsker jeg mindst for der er længst til London + hun var meget ubetænksom og grovhændet en dag hun forsøgte at forføre mig hvor jeg havde feber.


Efter jul

vennerne svigter mig, de kærer sig ikke om mine symptomer, lige så lidt mit hjerte.

FARS DAGBOG

er gået igang med at skrive min fars gamle dagbog ind, her er de to første dage

6/10 – 76

dagen efter i går!

Humøret er steget. Søren irriterer mig stadig. Min irritation skyldes tildels han uvidenhed om turen 'Mali, hvor ligger det???' og så hans irriterende historier. Snak om damer etc. han bliver også rød af solen, der er noget pinligt, noget skændigt ved det, som hans hud lar sig forfjamske, lillepiget med de glorøde kinder, alt for afslørende, ørt. Han sagde om kærligheden at den var som en dirrende kompasnål der vender sig i alle retninger. Hvorfor skal alting dirre og rasle. Knogler, sener, sol.

Landskab: fra Gabes til Touggart → kørsel i dag fra nafta til lidt nord for Touggart.

Dessert: til dessert fik vi würste. Alt er blødt og skrøbeligt, stenene, tilslebne, modtagelige.


Algir d. 15/10 – 76

kæreste Hanne

jeg ville tilgive dig, hvis ikke det var fordi at lige siden har jeg brækket mig hver morgen.

'Haust du das uberlegen? Ach, mein hartz smertz!'

Sahara → det sorte stenlandskab har set mig. Er det for meget, når jeg knælede ved oasen og drak, skulle jeg hellere have knyttet hænderne.

Savner Jessica. Hun savner sikkert ikke mig. Savner min gode veninde Mette.

I øvrigt synes jeg at alt går godt, bortset fra at man ikke har tid til at skrive. Må se at få skrevet til Jessica, Tommy Mouritzen, Fanny. Det sidste Fanny sagde var, at jeg kunne betragte hende som en søster. Det ser jeg nu ingen grund til, nu hun sikkert er taget til Bornholm eller London med tom.

Brev til Jessica, Tommy Mouritzen, Fanny. Det går aldrig.

DONNA WOOD HAR FÅET EN BLOG, KOM NÆSTE GANG D. 9 JUNI

http://initiativetdonnawood.blogspot.com/

kanin

Hey hæhæ yeah det regner og jeg sidder og skriver små afrundede prosastykker om min barndom :D :D :D Snart skal jeg ned og købe ind til et festmåltid fordi det har jeg lovet min kæreste i premie for at han har sådan en flot røv. her er et stykke om kaninen

Vi kalder mors nye mand for manden. Vi har givet ham en bestemt form og et køn, vi vil ikke give ham mere. Vi ligger klar med smågrene uden for hoveddøren, når manden træder ud pisker vi hans skinneben. Vi er djævlebørn, siger mor. Vi tager vare på svalernes unger. Vi står vagt under redderne i laden. Vi bliver ulykkelige da mor fortæller os, at vores tilstedeværelse har forhindret svalerne i at komme med mad. Vi har misforstået naturen, det er en sorg. Kaninen bliver sindssyg og æder sine unger. Jeg forsøger at tale mor fra det, men hun fastholder at kaninen skal aflives. Det er med stor ophidselse, en kildren i underlivet, at jeg stikker en finger ind til den sindssyge kanin. Kom nu, bid den af. Kaninens røde øje. Om natten prøver jeg at udfærdige en liste over dem, der virkelig fortjener at dø, dem, gud retfærdigvis kan tage af, jeg kan ikke komme på nogen, det gør mig bange for jeg ved at gud tager.

unge piger spiller døde

Unge piger spiller døde
28. maj 2009 11.39 Indland Opdat.: 28. maj 2009

Unge piger falder om med vilje, og lader som om de er besvimet. Eller de ligger helt stille på sofaen og spiller døde.
Det oplever mange Falck-reddere, fortæller Thomas Reimann, som er vagtcentralchef ved Falcks Region Øst, der dækker området øst for Storebælt.
En gang om ugen
- Det sker cirka en gang om ugen, at vi ser nogen, der spiller bevidstløse, men det er ikke noget, vi holder statistisk øje med. Og fornemmelsen er, at det kommer meget periodisk især forår og sommer, fortæller han.
Erfaringen er, at der især er tale om teenagepiger, som forsøger at få opmærksomhed fra omgivelserne.
- De falder enten sammen, eller spiller bevidstløse med lukkede øjne uden at reagere på, når folk kalder deres navn. Det får så forældre, venner eller veninder til at ringe 112, siger Thomas Reimann.
Vågner ved smerte
Vagtcentralchefen understreger, at det er korrekt af familie, forbipasserende eller venner at ringe efter hjælp, hvis de tror at en ung pige er besvimet. For det er vigtigt, at der kommer fagpersonale ud og vurderer situationen.
Redderne kan hurtigt slå fast, om der er tale om skuespil eller en rigtig besvimelse. Det er nemlig umuligt at lade være med at reagere ved såkaldt smertepåvirkning,
- Ambulancepersonalet kører knoerne hen over midterstykket af brystet eller hiver fat i kravebenet. Det er sådan nogle steder, hvor det gør rigtig ondt, når man får fat.
- Så vågner de op. Det kræver en ekstremt god skuespiller, og man skal være på kanten til følelsesløs for ikke at reagere på smertepåvirkningen, fortæller Thomas Reimann, som selv har været kaldt ud til flere piger, der har spillet bevidstløse.
En anden kunne bruge ambulancen
Nogle gange kan Falck-redderen selv tage en snak med pigen på stedet, andre gange må hun køres ind på skadestuen, som kontakter forældre, psykolog eller de sociale myndigheder.
Thomas Reimann er trist, over at en del piger kommer så langt ud, at de tager ekstreme midler i brug for at få opmærksomhed. Også fordi det trækker på Falcks ressourcer at rykke ud til de falske besvimelser.
 - Hver gang en ambulance kører ud til et tilfælde, hvor der ikke har være behov for den, kan der været en anden, der kan have haft brug for den. Det kan handle om liv eller død. Det kan være frustrerende for ambulancepersonalet, at man skal køre ud med udrykning og sætte sit eget og andres liv på spil og så er det én, der spiller bevidstløs, siger Thomas Reimann.

TRE MØDER MED MIN SKEDE I LØBET AF DET SIDSTE HALVE ÅR

BETÆNDELSE I MIN SKEDE PGA TAMPON, RIGSHOSPITALET

Jeg er på hospitalet fordi det viser sig, der er gået betændelse i min skede, det er, viser det sig, fordi jeg har haft en tampon siddende deroppe meget længe. Jeg foregøgler over for lægen, at være forbløffet. Det at jeg foregøgler forbløffelsen skal ikke forstås sådan, at jeg vidste at tamponen sad der, men sådan, at jeg ikke er forbløffet over at noget kan have opholdt sig der længe uden min viden. Det forbløffer mig heller ikke at jeg ikke har udvist solidaritet, medfølelse med min skede i al den tid, der efter lægens udsagn har været betændelse i den, i al den tid den åbenbart har ømmet sig

BETÆNDELSE I MIT AFDØDE FOSTER, RIGSHOSPITALET IGEN

jeg er på rigshospitalet igen fordi det viser sig, der er gået betændelse i mit afdøde foster. Jeg skal ha en udskrabning. Det vil blive min tredje. Indimellem er der nogen der spørger til de aborter jeg har fået foretaget, om det var vanskeligt. Jeg siger, at det var det. Jeg tilstræber en ydmyghed, jeg henter sorgen ind andre steder fra for ikke den skal virke forløget, jeg forsøger at give indtryk af, at jeg ser forbindelsen mellem mit underliv og liv. Det gør mig ked af det, at min manglende – skal jeg kalde det – evne til at se den forbindelse, af min mor, som kom og plejede mig efter den første abort, blev forvekslet med generel apati.


MIN KÆRESTE SIGER JEG HAR EN SMUK KUSSE, HJEMME I SENGEN

det siger han. Så griner jeg. Han bliver såret. Det forstår jeg godt. Jeg vil ikke tage hans udsagn alvorligt, jeg latterliggør hans kærlighed, jeg griner af, at den overhovedet finder sted. Jeg forsøger at berolige min dårlige samvittighed med at jeg ikke kunne have handlet anderledes, at jeg aldrig kommer til at holde af den kusse, at jeg for altid bærer nag til den for i teenageårene at begynde at udfolde sig i volumen. Hvad det så er for en beroligelse. Så bliver jeg rasende på mig selv for ikke at elske min kusse, så bliver jeg rasende på mig selv for altid at finde anledninger til at blive rasende på mig selv

UTERUS DIDELPHYS

for et par år siden fandt jeg ud af jeg havde to livmodere. principelt kunne jeg være gravid 2 gange på en gang men den tilsyneladende tonser-fertilitet er tilsyneladende, man aborterer nemmere. min mor sir at det er lars von triers værste mareridt, men det ved jeg ikke. den jeg har er nummer tre hvis man tæller fra oven.

lejlighedssang opfyldt

ps. jeg så det her på nettet og tænkte at det var næsten lejlighedssang opfyldt



men nu skriver jeg på en science-fiction så nu er det hele mere sådan her

nu var jeg for lidt tid siden citeret i information, i den artikel der hed noget med årets litterære fejder, med en statusopdatering, en statusopdatering jeg skrev i forbindelse med at artiklen, tidens trodsige tøser, hvor jeg var en af de interviewede, blev bragt. Artiklen årets litterære fejder fremhævede, at den debat primært havde foregået på facebook, så nu poster jeg her, lissom jeg gjorde på facebook de besvarelser jeg i sin tid afleverede til journalisten. jeg kan tilføje at det der virkelig ærgrede mig og gjorde mig ked af det, udover at blive italesat som erklæret ikke-feminist, i forbindelse med den artikel var, (og så kan man grine over paradoksaliteten i, at jeg ikke vil sættes i bås med ikke at ville sættes i bås, eller man kan ta mig lidt alvorligt), den afpolitiserende hovedtendens. for mig blev fokuset på det nye, det vilde, det ukaterogiserbare, den individuelle unikt arrige præstestation, en måde at afpolitisere det forhold, at der tilsyneladende var tale om en gruppe mennesker der var fælles om at opleve at de var begrænsede af deres køn, eller utilpasse med de forventninger til adfærd de blev præsenteret for. som ina sagde et eller andet om at man ku ha en oplevelse af at det er let at falde ved siden af. jeg har ikke noget imod at blive sat i bås som politisk skrivende og osse gerne som feminist.
forresten nu ved at det artikelkonfetti, så er de på bloggen nedenstående anmeldelser der blev bragt i information altså ikke nogle jeg selv har skrevet, jeg arbejdede som prostitueret og i den forbindelse blev jeg anmeldt på et site der anmelder prostitierede og det er de anmeldelser jeg sammenfatter


Ulmer der et oprør blandt nutidige unge kvindelige forfattere?

Det håber jeg, jeg håber på oprør


Hvis ja, er der tale om en art opgør med den ’gammeldags’ feminisme (Nu må
kvinder gerne være aggressive)?.

Jeg er ikke klar over hvad der menes med gammeldags feminisme. Jeg beundrer den stædighed hvormed min mormor som rødstrømpe vedblev at angribe de adfærdsskemaer kønnene bliver præsenteret for. I øvrigt er det klart aggressive ikke en ny feministisk strategi, se for eksempel hvordan Valie Export har beskæftiget sig med krop og seksualitet.
Jeg bliver træt når nogle foreslår at jeg definerer mig imod såkaldt offerfeminisme. Det er maksimalt undertrykkende når en dominerende verdensanskuelse fastlår, at den ikke kan have ofre, en brutal omvending at ofrene skal skamme sig over at være ofre frem for at det system som undertrykker dem skal overvejes. Den regel gælder jo diskrimination generelt, at man ikke må opfatte sig som offer for en sådan, så må man op på hesten og udvise demokratisk overskud.


Hvem er dit litterære forbillede(r) Hvorfor?
Tidlig Eminem. Fordi han dengang med sin overdrevne tegneserieæstetik tilføjer de mytologier hans værk indskriver sig i en skingerhed, overgør dem og synliggør dem på en måde så de fremstår frastødende. At det som sådan blir en kritik.

og hvem hænger dig ud af halsen?
Det er der mange der gør, netop hænger mig ud af halsen


Kan du genkende karakteristikken af dig/din generation som ’nye vilde
stemmer´?
Det ved jeg ikke. Jeg kan være bange for at sådan nogen betegnelser har en kommerciel bundklang, at de tilfredstiller innovationsbehovet og sensationstrangen og på en eller anden måde kommer til at neddysse den kritik værkerne måtte ha på sinde

Handler det om at give stemme til det kvindelige begær?
Hvis man accepterer at tale om det kvindelige begær i generelt bestemt, må man først acceptere at der findes et mandeligt og et kvindeligt begær. For mig giver det kun mening at tale om de muligheder en kvinde med lyst til at ha sex har for at give udtryk for den lyst i det her samfund

Betegner du dig selv som feministisk?
Ja


Hvorfor denne direkte – hos flere af jer helt kyniske råhed? (især Hagen,
asta olivia, kuhdal)
for mig handler det om at tematisere den desperation der udspringer af det forhold, at det er svært for mig ikke at lade min duelighed som begærsobjekt være det vægtigste selvvurderingsapperat, det er sekundært for eksempel at være en god forfatter, hvis mænd ikke begærer mig føler jeg mig diskalificeret

Hvilke temaer er du optaget af? Hvorfor?

At vi opholder os artigt i den mytologiske og kommercielle krop