27. oktober 2011

Rosas sorg

Rosa:

Jeg er taget hertil for at sove alene under en tynd dyne.

Jeg er taget hertil for at være så fremmed for tingene at det mindste kan få mig til at gyse: bolledejen der slugte skeen.

Jeg modtog et brev og læste det som var det en henvendelse fra en offentlig instans, jeg gik til havet, jeg græd ikke og jeg spiste ikke den appelsin jeg havde medbragt.

Jeg kan huske jeg hang et lagen op foran vinduet i soveværelset for at skærme Emily mod sollyset, for at afskærme hende fra visheden om at tiden gik, at hun blev ældre, jeg tænkte på, at solen trak farve ud af lagenet, mens fraværet af sol trak farve ud af Emily, det beroligede mig, der er forskel på tekstil og hud, på det levende og det døde.

Værten:

Befinder du dig godt her

Rosa:

Ja

Ingen kommentarer:

Send en kommentar