et billede af min tidligere psykiater fra DPC

ang. min generation

i går spillede mig og andreas tekken, jeg vandt ti seks og derefter vandt jeg ti syv. det gjorde mig kortvarigt glad. en triumf. så drak vi en masse gin og tonic og jeg faldt i søvn på sofaen mens andreas og pernille snakkede om generationer, det var dejligt, som at være et barn igen, at ligge og høre de voksne tale mens jeg slumrede hen. I min slummer lå jeg og tænkte på det med generationer, rasmus graff har et blogindlæg i går hvor han forsvorer sig (hedder det det?) at skulle være en del af en generation, og i det hele taget udpegningen af generationer. På en måde undrer det mig. Jeg kommer til at tænke tilbage til den der artikel, tidens trodsige tøser. Noget af det der ærgrede mig mest ved den var, at den fik fremstillet det som om, at det vigtigste for os var ikke at blive sat i bås, at være helt alene om det vi gjorde. Jeg synes at det vigtigste aspekt ved tendensudpegning, er at tendensen går fra at være indivielt forankret til at have et politisk potentiale. Fællesskabet har et politisk potentiale. Det tematiske fællesskab også. I stedet for at holde rigidt på vores egen krop, som jeg synes den artikel lagde op til at vi gjorde, synes jeg vi burde slå erfaringerne sammen og på den måde udvide erfaringen til en fælles kamp. Lad der for min skyld endelig være tale om en generation, jeg synes jeg har meget tilfælles med mine jævnaldrende, ikke kun, som Tue skriver, oplever jeg en fælles interesse for krop og seksualitet og identitet, jeg ser også en ny status i fx naturbeskrivelsen, som jeg synes er meget spændende.


Kh Olivia

hun gik blandt mange får

Rosa;

Søen var sort i dæmringen og træerne var sorte.

Værten:

Snart ville lyset komme og tvinge det fra hinanden, som natten havde forbundet

Rosa:

Men for den, der gravede sig ned, ville et rodnet åbenbare sig, og den, der gravede sig dybere ville finde vand

Værten:

Hun gik og tænkte på sin elskede

Rosa:

Som så mange gange før

Værten:

Hun gik blandt mange får

Rosa:

Et af fårene vendte sig efter hende og sagde

Værten:

for den der gravede sig ned ville et rodnet åbenbare sig, og den der gravede sig dybere ville finde vand

Rosa:

Hun tænkte

Værten:

den der gravede ned ville dø, ingen behøver grave sig ned for at finde sandheden

Rosa:

Hun gik og tænkte på sin elskede

Værten:

Som så mange gange før

Rosa:

Himmelen var bleg og hun var bleg, lyset åbenbarede ligheder, som natten havde udvisket

Værten:

Hun gik blandt mange får

Rosa:

Et får vendte sig om efter hende og sagde

Værten:

Ingen behøver grave sig ned for at finde sandheden

Rosa:

Hun gik og tænkte på sin elskede

Værten:

Som så mange gange før

Rosa:

hun gik hen til et får og klippede det og spandt uld, hun iklædte sig sin nye uldkappe og gik til moderfåret

Værten:

Hun sagde

Rosa:

Hende jeg elsker, hende har jeg forladt

Værten:

Og fåret svarede

Rosa:

gå hen til søen og fang den fisk der ligner mest hende du elsker, kys da den fisk lige på munden

Værten:

Men hun svarede

Rosa:

jeg vil ikke kysse det, der kun ligner min elskede

Værten

og fåret svarede

Rosa:

det var bare det jeg ville høre, hvis du havde gjort som jeg havde bedt dig om ville jeg havde druknet din elskede i søen som den fisk hun ikke var

anna og emily

Emily:

Vil du ikke tage min hånd

Anna:

Jo

Emily:

Fortæl mig om hvordan det var at slå kyllingerne ihjel i det tidlige efterår

Anna:

Jeg brød mig ikke om det, jeg gjorde det for Rosas skyld, det var tydeligt at se, hun stod og så til – og undskyld jeg siger sådan om din kone – at hun blev ophidset af det, bagefter kyssede hun mig på kinden, et tungt kys, og hendes ben rystede, allerede da jeg hentede kyllingerne fra hønsegården sagde hun: tag hårdere fat om halsen, tag hårdere fat, bagefter satte hun sig i køkkenet og trak benene op under sig, hun lignede et barn, jeg fik sådan lyst til at mine bryster kunne afgive mælk, så ville jeg have ladet hende die ved dem, jeg var taknemmelig for at hun havde turdet kræve noget af mig som hun vidste jeg ikke brød mig om

Emily:

Vil du gøre mig en tjeneste?

Anna:

Gør jeg andet?

Emily:

Så lig dig ned og træk strømpebukserne af, så stikker jeg det kyllingelår du servede for mig i dag op i din skede

Anna er stille mens Emily slikker hende og udvider hendes skede først med to fingre, så med fire Emily siger: nu vil jeg bede dig blive liggende der til kyllingens kød er opløst, du skal bære det råd i dig.

emily skriver til sin mor

Jeg så at himmelen var næsten dækket af skyer men senere kom solen. Jeg snusede ind og det sved. Jeg mærkede at en sveddråbe løb over min næseryg, men det var så varmt at jeg ikke kunne lugte noget andet end sol. Havet kunne jeg ikke lugte, vinden bar havet tilbage til sig selv. Men jeg kunne se havet og det var mørkeblåt. Jeg så ikke landskabet som flader der overlapper hinanden, jeg så alle elementerne som dybe lommer af tid. Jeg blev glad da det begyndte at regne, hvad kalder man sådan et vejr, adstadigt, nej? Jeg så Rosa og hun var så alvorlig som hun altid er, ligesom en hjort aldrig spæner formålsløst af sted sådan siger hun aldrig en vits, selv om der er nok at le af, at have et nylagt æg i hånden. Hvis du vågnede ved, at jeg havde placeret to nylagte æg i dine øjenhuler, og det gjorde dig forskrækket så du gjorde en pludselig bevægelse, og æggene trillede fra øjenhulerne og kvasedes udover din brystkasse, ville du så ikke le? Jeg mener: ville du nogensinde tilgive mig?

mig og bjørn har oprettet en blog

mig og bjørn har oprettet en blog hvor vi lader vores karakterer mødes. det foregår her: villabror.blogspot.com

ALT DET MUSKULATUR FOR EN OVERKOGT GULEROD

Anna:

Fortæl mig hvad du fortryder mest

Emily:

Din so

Anna:

Hva

Emily:

DIN SO, spørg ikke et menneske der skammer sig over hver af sine vejtrækninger hvad hun fortryder mest, jeg fortryder at jeg satte det ene ben foran det andet i går, den skændsel at jeg rejste mig op, at min rygrad skulle holde mit hoved oppe, skal jeg sige dig hvad mit hoved er værd, en overkogt gulerod, alt det muskulatur for en overkogt gulerod, Anna, jeg fortyder ALT, jeg fortryder at jeg ikke gjorde mig den umage at lyve lidt mere for Rosa, men hvad, jeg sveder stadig nattens rus, mit ansigt er glaseret i kemisk afstraffelse, jeg får som jeg har fortjent

Anna:

Du har fortjent værre, her kommer jeg med havregrød

Emily:

There were days when the sun was so cruel
That all the tears turned to dust
And I just knew my eyes were
Drying up forever

Anna:

?

Emily:

Det er Celine Dion

Rosa vil ikke klæde sig ud som et dyr

Rosa:

Kun når Emily skriver, elsker hun, hun kan elske mig som jeg fremstår på papir, men mit kød og blod det elsker hun ikke, hun frastødes af det, hun vender sig mod skriften, det er den grusomme sandhed

Værten:

En hård anklage

Rosa:

Når vejret er så klart må man tale sandheden


Værten:

himmelen er blå og enkel, frosten niver så man mærker at huden er trukket ud over kødet, i pejsestuen ligger der et ko-skind, jeg skulle rulle ind i det så du lignede mere et dyr

Rosa:

Du har ret. Emily ville elske mig højere hvis jeg var et dyr, også på det punkt er hun som et barn. Hendes solidaritet ligger hos de umælende, dyrene, de døde, alt det der kan beherskes, derimod hos et menneske... hun bryder sig ikke om selvstændighed, hun elsker det, der kun lever i kraft af hende, jeg har aldrig set hende så opfyldt af kærlighed som da hun i en periode varmede mælk og ammede den killing som katten havde stødt fra sig, hun var sorgfuld da den døde, men jeg gætter på at det var hendes største lykke at den ikke levede længe nok til at gøre sig uafhængig af hende

Værten:

Du taler for hårdt, vi må hellere gå indendørs, kulden får det værste frem i dig.

imorgen

imorgen udkommer Et ansigt til Emily, jeg tror det er grunden til at jeg har brækket mig tre gange i nat. For dem der ikke er på facebook vil jeg lige sige at der er reception imorgen på cafe mønten, holbergsgade, kbh k, håber på at se jer. Idag vil jeg gå ud og købe ind til nattebowle, til dem der eventuelt måtte blive længe. ellers drikker mig og bjørn den bare, ham får jeg nemlig besøg af, det glæder jeg mig helt vildt til. jeps, ses derude.

Annas kærlighed til støvet

Anna:

Nu går sommeren på hæld, insekterne lyser, jeg har ikke tænkt mig at støvsuge, jeg vil at dette rige af afskallet hud skal tårne sig op, jeg vil at vores sommerhud, den hud vi bar mens vi så havet slikke de solvarme sten, at den skal være hos os, Emily, prøv at snus ind engang

Emily:

jeg skal ikke nyde noget, det er som om du har strøet indholdet fra titusinde urner ud over huset, så forbandet støvet er her

Anna:

Det er netop det, de døde er iblandt os

Emily:

Slap af