hun gik blandt mange får

Rosa;

Søen var sort i dæmringen og træerne var sorte.

Værten:

Snart ville lyset komme og tvinge det fra hinanden, som natten havde forbundet

Rosa:

Men for den, der gravede sig ned, ville et rodnet åbenbare sig, og den, der gravede sig dybere ville finde vand

Værten:

Hun gik og tænkte på sin elskede

Rosa:

Som så mange gange før

Værten:

Hun gik blandt mange får

Rosa:

Et af fårene vendte sig efter hende og sagde

Værten:

for den der gravede sig ned ville et rodnet åbenbare sig, og den der gravede sig dybere ville finde vand

Rosa:

Hun tænkte

Værten:

den der gravede ned ville dø, ingen behøver grave sig ned for at finde sandheden

Rosa:

Hun gik og tænkte på sin elskede

Værten:

Som så mange gange før

Rosa:

Himmelen var bleg og hun var bleg, lyset åbenbarede ligheder, som natten havde udvisket

Værten:

Hun gik blandt mange får

Rosa:

Et får vendte sig om efter hende og sagde

Værten:

Ingen behøver grave sig ned for at finde sandheden

Rosa:

Hun gik og tænkte på sin elskede

Værten:

Som så mange gange før

Rosa:

hun gik hen til et får og klippede det og spandt uld, hun iklædte sig sin nye uldkappe og gik til moderfåret

Værten:

Hun sagde

Rosa:

Hende jeg elsker, hende har jeg forladt

Værten:

Og fåret svarede

Rosa:

gå hen til søen og fang den fisk der ligner mest hende du elsker, kys da den fisk lige på munden

Værten:

Men hun svarede

Rosa:

jeg vil ikke kysse det, der kun ligner min elskede

Værten

og fåret svarede

Rosa:

det var bare det jeg ville høre, hvis du havde gjort som jeg havde bedt dig om ville jeg havde druknet din elskede i søen som den fisk hun ikke var