10. april 2015

forøvrigt, jeg åbnede vinduet idag og tænkte: så kom sommeren som fra en mund, og tænkte: hvorfor tænkte jeg det, hvad skal det betyde, og kom så i tanke om hvordan den, der er meget svag af sygdom, ved en elskets indtræden i rummet åbner munden uden at sige noget, og hende, der er trådt ind i rummet og elsker den syge, hun tænker: jeg elsker dig jeg elsker dig og der intet jeg kan gøre, og hun ser på den åbne mund og hun ser den også lukke sig langsomt igen, og det er altså sådan sommeren kommer