EMILY OG MOR

Mor:
Hvordan har du båret dig ad med at få så beskidte fingre?

Emily:

Først dyppede jeg dem i honning, siden gravede jeg et hul i jorden stort nok til at jeg kunne ligge udstrakt i det

Mor:

Fortæl mig sandheden

Emily:

Jeg har nulret dem tilstrækkelig længe mod mit ansigt

Mor:

Det er morgen nu, jeg har propper for ørerne, kun fordi du ligger din mund helt tæt ind til mit øre kan jeg høre hvad du siger, vil du ikke fortælle mig hvilke lyde der er omkring os

Emily:

cikaderne sidder i marehalmen, himlen er meget blå, i går regnede det, så giver træet sig lidt, jeg lavede et sildeben ud af et blad i går og forærede det til dig, jeg var som et barn, forurettet over at du ikke blev mere glad for det, Rosa lavede lammesteg, kan du huske det, vi har købt et helt lam af Janne og Morten, og en gris, der er for mange lig iblandt os, sagde jeg til Rosa, jeg bryder mig ikke om det, at vi køber så meget kød af gangen, et helt liv

Mor:

Det er svært at vågne når man ikke kan høre noget

Emily:

skal jeg rulle dig udenfor, vi kunne begge række tungerne ud, mærke sommeren mod tungen, stikkende og støvet

Mor:

ja tak