d. 28-09-2011
Om den dug, jeg hang op for vinduet i foråret for at skærme dig mod solen, kan jeg huske at jeg tænkte: den kan ikke blive blegere end den allerede er. I dag hvor efteråret er kommet, så jeg at den VAR blevet blegere, mønsterets gule blomster kunne kun anes. Det fik mig til at tænke på hvor meget blegere du er blevet siden sygdommen begyndte, sikkert meget, men dagene er gået og jeg har ikke bemærket det. Mærkeligt at solen trækker farve ud af dugen, mens fraværet af sol trækker farve ud af dig. Der er forskel på det levende og det døde, på tekstil og hud. Ville det gøre dig vred hvis du vidste at jeg leder efter beviser på at du er i live. I så fald kan jeg godt forstå det, jeg burde ligge en hånd mod dit bryst frem for at gøre krumspring for at adskille dig fra dugen. Siden du mistede sproget går dagene med gætterier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar