jeg skriver en lille pendant til sorgens dagbog
HÅBETS DAGBOG
12/09
Jeg håber at dagens net vil være bredmasket, dagens knude løseligt bundet, så min mor nemt kan lempe en hånd, et ben, en medtaget krop ind i natten.
Jeg håber at dagens knude vil være løseligt bundet.
Jeg har ofte tænkt på, kære mor, at skære et tykt stykke kødpølse og forsyne mig selv med en ekstra tunge, tvinge mig selv stum, ikke ved at tage fra, men ved at tilføre.
13/09
Jeg håber at vinden vil være hvid og og krøllet som rørt mælk og som en drøm ligger sig på skulderbladene. Jeg håber at vinden vil farve dine kinder rosa. Jeg håber at der findes en genstand, hvis farve er præcis den samme som når dine kinder bliver rosa. Noget tilsvarende, et sted at knæle.
Jeg kan blot sidde her og iagttage 13/09 tage fra. Smukt.
SvarSlet