FARS DAGBOG

er gået igang med at skrive min fars gamle dagbog ind, her er de to første dage

6/10 – 76

dagen efter i går!

Humøret er steget. Søren irriterer mig stadig. Min irritation skyldes tildels han uvidenhed om turen 'Mali, hvor ligger det???' og så hans irriterende historier. Snak om damer etc. han bliver også rød af solen, der er noget pinligt, noget skændigt ved det, som hans hud lar sig forfjamske, lillepiget med de glorøde kinder, alt for afslørende, ørt. Han sagde om kærligheden at den var som en dirrende kompasnål der vender sig i alle retninger. Hvorfor skal alting dirre og rasle. Knogler, sener, sol.

Landskab: fra Gabes til Touggart → kørsel i dag fra nafta til lidt nord for Touggart.

Dessert: til dessert fik vi würste. Alt er blødt og skrøbeligt, stenene, tilslebne, modtagelige.


Algir d. 15/10 – 76

kæreste Hanne

jeg ville tilgive dig, hvis ikke det var fordi at lige siden har jeg brækket mig hver morgen.

'Haust du das uberlegen? Ach, mein hartz smertz!'

Sahara → det sorte stenlandskab har set mig. Er det for meget, når jeg knælede ved oasen og drak, skulle jeg hellere have knyttet hænderne.

Savner Jessica. Hun savner sikkert ikke mig. Savner min gode veninde Mette.

I øvrigt synes jeg at alt går godt, bortset fra at man ikke har tid til at skrive. Må se at få skrevet til Jessica, Tommy Mouritzen, Fanny. Det sidste Fanny sagde var, at jeg kunne betragte hende som en søster. Det ser jeg nu ingen grund til, nu hun sikkert er taget til Bornholm eller London med tom.

Brev til Jessica, Tommy Mouritzen, Fanny. Det går aldrig.