i sådan en af de skuffer som jeg frygter, hvor det dyrebåre er stuvet sammen

det kan være nogle pastiller en veninde og jeg købte på en weekendtur til skagen. dvs kun etuiet.
og stadig ærgrelsen over at jeg i sin tid ikke ku dy mig og spiste pastillerne selv om jeg købte denne her æske på turens sidste dag for at den skulle være et vidne om hvor lykkelig jeg havde været.

en af nætterne, da vi skulle sove, formanede hun mig om at tage min halskæde af, selv om jeg sagde jeg elskede den og aldrig tog den af. det er risikabelt at sove med lange kæder. man kan blive kvalt. hun havde ikke behøvet stille det som et krav, men det gjorde hun og jeg blev meget glad og vred.

der ligger også, ved jeg, men jeg ville ikke kunne bære at se den, en seddel min mor har skrevet, som hang på køleskabet: brug din kål. som hun skrev engang jeg ikke var hjemme for at minde mig om at bruge et kålhoved før det blev meget dårligt.

der ligger også mit gamle kort fra scoop, det her:

det er nydelsesfuldt for mig at se mit eget ansigt gengivet, som ingen nogensinde har kendt det.


meget megalomant og asocialt
sådan noget med at ønske at se sig selv død og endelig smuk


men der kan også være den sociale higen i sådan nogle ting med at ville være alle og ingen, tænkte jeg
noget som ikke er glamourdød og renskuret, nok megalomant og ensomt men ikke kun selvforført

blev meget lettet over at passolini skriver:

(....) i mit arbejde som forfatter, altså mit abejde med at være en fælles krop (.....)

eller som lady gaga (der ligger billetter i skuffen fra sommerens koncert min lillebror inviterede mig til, og når jeg ser dem nu bløder min kærlighed til ham, jeg var træt og fik ikke danset, ville gerne ha danset med ham) sagde til koncerten:

i kan alle være lady gaga. i kan bruge lady gaga som i vil

senere sagde hun:

i'm not your fucking gourverment 

blev virkelig glad da hun sagde det. simpelthen fordi var rigtigt og en total lettelse at alle ikke er blevet politikere.

jeg tænker når folk på den bekymrede måde siger: det er også pga. af politikerlede den nye proletarhobby, at jeg ikke forstår hvorfor de udlægger tingene sådan.

jeg er usikker på hvad der er ved partipolitik ikke at føle lede ved

den totale elendighed at nationalekstreme partier får flere mandater alle mulige steder forstår jeg ikke som argument for ikke at føle politikerlede?