14. august 2012



vågner i et parcelhus i Vanløse, stadig våd
gøre sig til festens omdrejningspunkt ved at påstå man kan sluge alt
Jákup er blevet hos mig,
du har slugt ristede løg og sperm og lidt benzin etc. siger han,
vi spiser mælkesnitter i køkkenet, slikker flødeost af halsen på hinanden
ingenting er mistet
eller også har tabet været let,
sådan befri du mig Jákup lige den morgen
æreløse lortebørn
en lille hængebro i dit hus
så obskurt
at det skulle være en hængebro der forbandt den øverste etage
men det var det, jeg ville sige: at jeg kan huske at ligge og kigge op på den hængebro.
Nu du er død, det skal du vide, jeg glemmer det aldrig.

bange for at drive rovdrift, men har lyst til at sige noget trøstende til dig

det enkle og hjerteløse sidder ikke på bladene,
den store katastrofe er at der er penge at tjene på menneskers selvhad.
du var smuk




jeg er blank som våde sten i sommeren fordi jeg er oplyst af de døde.

lyser hinanden


pause

et blad! 
darling darling Andreas
din varme krop om morgenen
tilsvarende hundens, hestens, panterens
sammenkrøben tillidsfuld
at natten vil være god mod dig
at jeg vil

darling darling Andreas
hvis du nogensinde går fra mig river jeg min lever ud og sømmer den fast til min pande,
eller jeg hælder kuld i næbet på dig.


pause.


min mor lagde sit kvindehad fra sig
det var en kamp hun havde
det er en kamp jeg har,

hun forlod mig en aften på en campingplads, jeg fandt et sted at overnatte, men manden som lod mig sove i hans seng voldtog mig
det kan slide mig op at tænke på hvor ondt det må have gjort på hende
ligger og kigger på et træ nede fra.
Ved at hun står i køkkenhaven,
brede hænder om skovlen
vidunderlige brede hænder,
jeg beundrer alt ved hende
hendes dybe stemme
hendes raseri pludseligt,
skrige holdkæftdinnar hvis nogen sagde noget ovre ved superbrugsen
skære folks bildæk op, smadre deres ruder
Træets grene og blomster mønstrer hendes ansigt
holdkæftdinnar hvis du siger noget om min mor
det kæreste jeg har,

pause

darling darling Andreas, lad os brænde mit teenageværelse ned
blåmalet savsmuldstapet
tørrede roser.
Være den eneste der ikke fik en rose.

Præsten købte en rose til mig på udflugten under konfirmationsforberedelsen fordi ingen af drengene ville,

ha ha
der er da lidt morsomt at guds stedfortræder trøstebejlede

snart bliver jeg vel jomfrugravid,

så kunne mit liv ikke blive mere åndssvagt

jeg har ikke lyst til at skrive mere i dag
jeg kommer ind til dig nu



2 kommentarer: