champangejesus syng for mig og rasmus halling nielsen
når vi en dag er væk
vil der stadig være sten og glaseret træ
og forhåbentlig mandler
og en der hedder emily
når hun er død
og hendes børn er døde
champpangejesus syng mig vågen
syng
min nyre, syng den
og de mormødre
med svage knæ
giv dem garn og gi dem ild
og lad de små dyr
og lad os stråle
og dem, der har gået længe
lad dem hvile
syng
husets mørtel
det barn
syng det, syng min elskers røgelse
og dem, der har gået for længe og er trætte
lad dem hvile
og lad pandaen blive fri for at blive fotograferet et øjeblik
lad den hvile
og lad min mors skulderparti
gøre det varme arbejde
lad hende vågne til tunge sække
slæder
korn, linser
de store grydeskeer
dyp dem i vandbajlen
og lad dem suge
og mandlerne
og de, der har gået længe og er trætte
overdrag mine mandler til dem
og lad min arbejdende nyre
den evige radio
lad dem
Ingen kommentarer:
Send en kommentar