åh mor jord

månen er, det er den altså

som en gåde
en blank måde at miste
nyhederne: en slank og emsig mand fremviser sin bolig  
røverne, det er det han ikke forstår
havde anbragt hans hund i klædeskabet og låst skabsdøren udefra
at de ville ha diamanter
men hvoffor mishandle hunden
den slanke mand, mor, lad mig ikke glemme ham
og ikke hans hund og ikke røveren
og lad mig ikke glemme garn
ild, rosa,
forleden, ved køkkenbordet
fortalte hun mig
da hun var tretten
var hun blevet forfærdet over sine lår
hendes mor havde sagt: de bliver aldrig anderledes
du ka lisså godt glem det
mor jord, så la os huske de vigtige ting
peber, orgasmer
beklager, mit tungsind gør mig lissom så letsindig og død!
sad på en sten og kiggede ind af vinduet på nogen der dansede i en kantine
deres nystrøgne skjorter
hver gang jeg ser en mand i en nystrøget skjorte skal jeg fnise
nu, mine følsomme fingerspidser
minimælk og müsli, dette dagdriverliv