århus her har du mig tilbage skønt du aldrig har haft mig

her sidder jeg i sengen og græder mine alientårer

 

spiser æbler.

 

så en doku om en eller anden collegeboy der hed omar

hans historielærer sagde

 

omar var en veltalende og vellidt fyr

når de legede FN i historietimerne valgte han altid at lege et muslimsk land

 

her er en mor. hun er babtist men hun er ikke en god babtist for hun drikker

 

et billede af hende fra midthalvfemserne med en flaske gin

 

det lys, hendes søn havde over sig

 

omar hedder noget andet nu, prominent medlem af al-shabaab

historielæreren siger

 

det er ligesom hvis jeg fløj rundt i rummet lige nu


man ku ikke ha forudset det,

 

en fyr fra denne lille by

 

tænker, måske dekadent, på om jeg kunne blive terrorist

 

tit tænker jeg på hvor man skal gå hen hvis man er rasende over samfundsanliggender

 

ikke fortørnet, ikke anfægtet, ikke indigneret. rasende, såret

 

såret

 

der var en overgang, mine teenageår

 

det er det, der skræmmer mig mest ved mit sind, at den strenghed findes et sted

 

hvor jeg var besat af tanken om straf, udviklede teorier

 

nå. nogengange er løsningen på den slags strenghed simpel

 

bare tænk på at jesus havde en pik. så styrter hele lortet sammen

 

den måde kroppen er pinlig. lissom et blad

 

jeg ville skrive om spøgelset. men skal først ha afklaret med min mormor

 

som jeg låner lejligheden af

 

om hun kender til fænomenerne

 

lampen ved klaveret der tændes omtrent når det bliver mørkt

 

og slukkes igen mellem midnat og 1

 

jeg var virkelig bange i går

 

men fik et godt råd. frit fortolket:  

 

hvad ved du om græshopper

 

om græshoppers viljer

 

og hvis en græshoppe sætter sig på din skulder

 

er der noget ved det du forstår

 

næppe.