6. oktober 2013


århus her har du mig tilbage skønt du aldrig har haft mig


her sidder jeg i sengen og græder mine alientårer
 

spiser æbler.

 
så en doku om en eller anden collegeboy der hed omar


hans historielærer sagde

 
omar var en veltalende og vellidt fyr


når de legede FN i historietimerne valgte han altid at lege et muslimsk land
 

her er en mor. hun er babtist men hun er ikke en god babtist for hun drikker

 
et billede af hende fra midthalvfemserne med en flaske gin

 
det lys, hendes søn havde over sig

 
omar hedder noget andet nu, prominent medlem af al-shabaab


historielæreren siger
 

det er ligesom hvis jeg fløj rundt i rummet lige nu


man ku ikke ha forudset det,

 
en fyr fra denne lille by

 
tænker, måske dekadent, på om jeg kunne blive terrorist

 
tit tænker jeg på hvor man skal gå hen hvis man er rasende over samfundsanliggender

 
ikke fortørnet, ikke anfægtet, ikke indigneret. rasende, såret

 
såret

 
der var en overgang, mine teenageår

 
det er det, der skræmmer mig mest ved mit sind, at den strenghed findes et sted

 
hvor jeg var besat af tanken om straf, udviklede teorier

 
nå. nogengange er løsningen på den slags strenghed simpel

 
bare tænk på at jesus havde en pik. så styrter hele lortet sammen

 
den måde kroppen er pinlig. lissom et blad

 
jeg ville skrive om spøgelset. men skal først ha afklaret med min mormor

 
som jeg låner lejligheden af

 
om hun kender til fænomenerne

 
lampen ved klaveret der tændes omtrent når det bliver mørkt

 
og slukkes igen mellem midnat og 1

 
jeg var virkelig bange i går

 
men fik et godt råd. frit fortolket:  

 
hvad ved du om græshopper

 
om græshoppers viljer

 
og hvis en græshoppe sætter sig på din skulder

 
er der noget ved det du forstår

 
næppe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar