21. februar 2013

det har været en sød og øm dag. jeg har ingen arbejdsmoral. solskin.

for mange år siden fik jeg en ekstra diagnose. jeg kan ikke engang huske hvad det hedder, men det kan måles med en simpel eegscanning.

sagen er at jeg drømmer mens jeg er vågen. det forekommer ved træthed, også mild træthed. man sover målbart ikke, man har kropskontrol og kan bevæge sig, også det vågent refleksive nivo, men man drømmer.

i går aftes fx satte det ind med sådan en underlig fuldendt sløjfe.

en aflang ballon dannede et bålleå dannede mette frederiksens ansigt.

det blev ved og ved. jeg ser altid tv om aftenen, så uangagerende som muligt for at jeg kan falde i søvn, jeg koncentrerer mig helt vildt om stemmerne. sådan helt lydligt, hvaffor nogle former ordene gir, hvordan det bevæger sig.

for tiden ser jeg fx en elendig krimi der hedder castle. de to hovedpersonen har villet ha sex siden første afsnit, de har vågnet i en dobbeltseng forbundet af håndjern, de har ligget i et bagagerum uden mulighed for at komme ud og lagt op men de har ikke haft sex før nu, første afsnit af femte sæson. nu er de så i et forhold, det blir noget bøvl.

jeg ser også masterchef på tv3. 42 kendte, ti uger, en vinder. det er en meget lang øvelse i italesættelse, hvad tænkte du da det viste sig at din is ikke var fuldt nedkølet, hvad tænkte du da du fandt ud af at naser khader havde puttet hvidløg i dejen. hvad tænkte du så da det viste sig at hvidløget i dejen når det kom på panden karameliserede på en rigtig lækker måde.

nu har jeg kommet i buisness med at være tv-anmelder på information. det er ikke så godt for programmernes evne til at lulle mig ind i sådan en bizar lyd og formstrøm som gør godt om natten. ligger og hører efter ordene i stedet. men ellers er det sjov.

der er blevet bygget et hus i gaden, efter at et andet hus brændte ned, det har taget mig evigheder at regne ud at det er på grund af det, fordi der er små huller i det bronzelignende materiale der er husets ydre, at det er begyndt at pibe og skære blidt om natten. i en periode havde jeg forsonet mig den forklaring, selv om jeg aldrig troede på det rigtigt, at en af vores naboer var begyndt at spille på glas. i en anden periode havde jeg forsonet mig med den forklaring at jeg var blevet sindssyg. I en anden periode havde jeg forsonet mig med den forklaring at det var et varsel om langt værre tider. alt ville pibe og kravle.

overhører, når jeg sidder på toilettet, underboen instruere en håndværker i, hvordan han ønsker sig sit toilet skal se ud. det skal bare være polished, helt hvidt. 











4 kommentarer:

  1. jeg kan godt lide den her tekst og jeg så også de første par afsnit af masterchef og havde en form for skyldfølelse ved at heppe på søren fauli, fordi jeg primært associerer ham med dårlig fjernsyn, men der er noget ved hans stemme og hans krop, der udstråler medlidenhed, hvis medlidenhed kan udstråles

    SvarSlet
  2. sjovt jeg havde det SÅ dårligt med fauli. på sådan en måde at det ikke kan udvikle sig til apati. jeg bliver ved med at ha lyst til at bide hovedet af ham.
    sært involverende af en mand at være der aldrig sir noget spændende kan man lægge vores oplevelser sammen til.

    SvarSlet
  3. jeg kan kun tænke på søren fauli som chokoladefrø i tomsreklamerne nu, efter du skrev at du ville bide hovedet af ham. men ved ikke, generelt svært at holde med nogen i den udsendelse, måske ole stephensen pga eleva2ren og hugo

    SvarSlet
  4. "jeg ser også masterchef på tv3. 42 kendte, ti uger, en vinder. det er en meget lang øvelse i italesættelse, hvad tænkte du da det viste sig at din is ikke var fuldt nedkølet, hvad tænkte du da du fandt ud af at naser khader havde puttet hvidløg i dejen. hvad tænkte du så da det viste sig at hvidløget i dejen når det kom på panden karameliserede på en rigtig lækker måde."
    Gør mig både rørt og giver mig grineren på.

    Havde det spoileragtigt med castleinfo. Har længe følt at det burde holde sig i en Amys Ret-lignende situation det forhold. Har det som om Castle bliver reduceret til noget ala White Collar med den oplysning.

    Har det generelt virkelig godt med den her tekst.
    Jeg falder nogle gange i søvn mens jeg er i gang med at beskrive de intersøvnsdrømme du beskriver. Så bliver jeg ved med at tale langt ind i den reelle søvn. Billederne bliver ved med at ændre sig. Til sidst siger jeg bare lyde. Men hvis jeg bliver vækket kan jeg gengive billedet af en isbjørn der bader og bliver til en dansklærer med fodvorter der bliver til papfigurer af Starwarskarakterer der bliver til vanilleis osv. Og jeg er sikker på jeg har sagt det højt og tydeligt.
    Jeg overvejer at optage det en dag, det er bare svært at fange bevidst

    SvarSlet