åh hvad
skydækket er der, men så tyndt
bliver liderlig ved tanken om ting der næsten er der
det vil blive sommer igen og jeg er vidende om det
på den måde brændt, på den måde ufornuftig, ført
sover så lidt, jeg er hvileløs
faldt over en næsten ikke synlig tråd så jeg slap selen og
hunden løb
hvor så den gylden ud da den løb over marken!
endelig fik den brugt sine muskler!
en lille å, man vejer så lidt, der er ingen der kan huske
noget
det hele falder af uden man mærker det andet end man ingenting
har
en stor nydelse at gi solen af sine trusser, være alene
endnu ikke vide, eller ha glemt det, at man en dag bliver så
ussel
sådan en lille gnier!
sådan en lille hønserøv!
vi prøvede at gøre hinanden ulykkelige mig og Martin men det
var ikke sådan vi var
han havde ikke nogen egentlige kræfter
så satte han te over og vi pinte os selv med at se genboerne
ha sex
det var noget mærkeligt imellem os, at vi var lydige uden at
vide hvad vi adlød
sad meget rankt på stolene i hans køkken
hans arm var stadig i forbinding efter hans sidste
selvmordsforsøg
hvis man spurgte ham sagde han: jeg gør det bare. han havde
ikke noget ønske om at dø af det
da vi stadig var indlagt kom hans mor med et tv
han kommanderede med hende, han martrede hende fuldstændig
på et tidspunkt, da han ikke var der sagde hun
”alt bliver normalitet”
”panikken bliver varig. man gør sig ikke længere
forestillinger om ikke at være i panik”
”man hader sin søn og man frygter ham”
”den måde han kigger på en”
”man tænker: han slår mig kraftedme ihjel”
”det bliver normalitet”
”alt bliver normalitet”
”man kalkulerer med det. man arbejder med sandsynligheden
for at man bliver slået ihjel af sin egen søn”
”så begynder man at tænke på hans afsoning”
”om han vil have mulighed for at komme ud, vil der være en
indhegnet gård”
”vil der være bænke”
”vil det ligge afsondret, eller vil det være som her, at
tilfældige forbipasserende kan kigge på jer når i står ude i gården”
”det er et cirkus uden lige”
”forstår du”
”som mor”
”det er ligesom at blive tæsket med kæppe”
”konstant”
”det bliver normalitet”
hvis man er vokset op med vold og sex så skal man sone hele
tiden
man skal gøre verden den tjeneste at hade sin far og forsøge
at blive god igen
men jeg hader ikke min far dem jeg hader det er dem
der tager et tog hele vejen til kbh 5 timer for at udlægge
hvorfor det er udtryk for værditab at bruge sit liv med mig
og dem der bliver så provokeret af at man ikke er lykkelig og
det ikke bliver bedre
at de vil gøre alt for alligevel at få dig til at indrømme
det
at her er dejligt, at det er dejligt det er solskin at børn
griner
det har jeg ingen respekt for nu jeg tænker efter
faktisk slet ingen
de kan knep mig i røven, de kan ha det så godt med deres
familieliv og sager
jeg er indstillet på bare rende rundt og være smadret og
elske dem der ber mig om det, jeg har ingen gang selv bedt om at være glad
for satan det irriterer mig
jeg gik rundt i nat
og kiggede på steder jeg har været for ligesom at forstå at jeg findes
det var ok, det virkede meget godt
det hele fandtes
så gik jeg hjem og så krimi vildt sent
jeg ved ikke hvad der foregår, så mange folk ligesom mig så
sidder vi derhjemme og kigger på kvinder, døde og smurt ind i honning
så skal man finde stodderen der gjorde det hurtigt inden han
dræber en ny kvinde og smører hende ind i honning og har sex med hende post
motem
altså hvad sker der
Ingen kommentarer:
Send en kommentar