var i skoven med anders. der er ingen i dyrhaven fredag mellem tolv og to fredag.
tænkte på forskellige gange jeg havde været i dyrehaven før
da jeg var bætte kom daværende prinsesse Alexandra kørende forbi mig i en drosche og så vinkede hun. det startede en besættelse. når jeg skulle sove forestillede jeg mig at jeg skulle sove i Alexandras seng sammen med hende.
i sommers blev vi meget mere våde end vi havde forventet da vi prøvede vandrutchebanen. meget mere våde. min lyserøde t-shirt sad tæt om mine deller.
så gik vi mellem bakkerne idag. havet var virkelig mørkt.
nogle fyre kørte rundt i en lille rød bil ude ved eremitagen og lavede vilde vendinger. længtes lidt efter at sidde derinde. køre direkte ud i havet.
igår fik vi sådan en pose med koordinat-udgivelser fra 2005 som tak for lån for et telt. den karin toft havde skrevet talte til mit tømmermandslette hoved fordi der var meget tomt omkring sætningerne.
der er en munter sang med sebastian som kører i mit hoved
fri mig for dem der river hjertet ud af en
fri mig for dem der kun gør livet surt for en
friiiii mig dumdidumdidum friiiiiiii mig
den er så til fuckhoderne
så fik jeg set de første afsnit af den nye sæson paradise i dag.
paris hilton er med!
min top til vindere
anna!
også cool hvis camilla vinder
men anna!
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletKære Asta,
SvarSletKan du se alle de gode ord netop i denne ekstreme varme der stiger fra asfalten, denne formiddag, hvor hedebølgen er rullet ind over byen uden nåde til gene for duerne, hundene, kattene og os, specielt os mennesker der klager under lidelsen af klistret tøj og kvælende bil os. Jeg svinger benet over bagagebæreren, lander enden på lædersadlen der svarer med et knirkende udbrud, som af forbløffelse, hjulene triller frem, styret roterer frem og tilbage gennem det begyndende tempo over asfalten i gaden der strækker sig ud af byen med uendelige valgmuligheder til højre og venstre. Uden destination og ingen motivation trædes pedalerne dovent, gearskifteren drejes op og ned til et ønsket gear, Vesterbro ligger åben til verden som Heerup illustrere på gavlen af europæiske rejseforsikring hvorfra nissen, i sin luftballon, vifter sit ottehundrede år gamle Dannebrog ned til folket der kigger ned i hver deres smartphone. Værnedamsvej og dens travle forretninger ligger ud mod parkerede biler på begge sider, vejarbejdere i deres gule veste står med skovl og varm asfalt og lapper huller, blomsterforretningen blander sig med en sødme af blomsterduft der bæres af den varme brise, forbi Prins Henriks Skole, der krydrer gadebilledet med franske gloser og cafeerne har slået vinduer og døre op så lyden af bestik og glas kan blande sig med en skateborder der trækkes af en veninde på løbehjul lejet gennem en app. en blå lastvogn fra Danske Fragtmænd holder på tværs, med bippende lyd bevæger den sig baglæns, vi alle, vil forbi netop det knudepunkt der blandes af diesel, sved og parfume, blege, brune, tynde og tykke. Der, kalder ønsket om en tur ud af byen, væk fra støjen, varmen, infernoet, nuancerne og pedalerne trædes hårdere, brisen mærkes nu i håret køligere og svalt i fart over et gult reguleret lys på Gl. Kongevej..
Ved Forum dukker par nummer syv op, de triller stadig rundt derinde i et altid tilbagevendende seksdagesløb, der trak entusiaster til fest, med dengang, tobak og øl, inden man flyttede det hele, til en større og mere moderne cykelbane, ud på en mark i Ballerup. Drenge og piger sidder bag hækken på græsset i et frirum fra undervisningen på Niels Brok og sender joints rundt der dufter sweet mens signalet fra en mobil telefon transmitterer rytmer af hiphop ud af nutidens trådløse boomboks; solen i det blå skinner og træerne strækker deres skygger, kvinder pigmenterer deres skind, på alle sider, i hver deres bikini. Op af jordens dybde kommer metroens passager, nogen søger videre ind i bussens varme vom andre springer ud og søger ned i dybets kulde.
fortsættelse følger...
SvarSlet…. for at transportere sig til andre dele af byen, en anden adresse, et hus, en forening eller klub, hvor en aftale på klokkeslæt med en chef, ven eller veninde, mor eller far, elsker eller elskerinde, bror eller søster eller bare alenetid der er fastlåst i en kalender derfor dette individuelle bevægmønster, i et hele, som er et spraglet mønster af farver og interesser der opfylder hver vores behov som trækker usynlige liner, for det blotte øje, på kryds og tværs gennem fortid og nutid og med data kalkuleres, måske endda, dit næste træk i en nærtstående fremtid.. hænderne på styret røven i sadlen stellets olivengrønne lakkering fødderne i symfonisk samspil med pedalerne der trædes tilbage og hastigheden aftages i timing at blive båret over Rosenørns Alle forbi Statsradiofonien med fortids elegance af Vilhelm Lauritsen hvor studerende nu med nøglekort svinger ind og ud af de roterende døre til og fra undervisning, for i ro at skrive partiturer og i fælleskab skabe lydunivers for andres øre og fornøjelse til koncerter eller gennem optagelser som downloades fra cyberspace via et software til en personlig elektronisk dims der trækker trådene, sender og modtager signalerne, endda disponere vores næste handling. Trafikstøjens puls aftages, en åbning, et hul, en bevægelse ud og op af sadlen, styr arme skyldre nakke øjne og øre, hofte lår knæ læg ankel fod pedal hurtig acceleration gennem over og ud imellem biler cykelister og fodgængere som en vals ned af Julius Thomsens Gade forbi koncertsalens inviterende indgang..
SvarSletfortsættelse følger..
indbydende og illumineret når dagslyset er domineret af mørke og hænder og ører er pakket ind i tekstiler fordi vinden bider, da er det en fornøjelse at sætte sig ind i salen og give sig hen til at lytte de smukke toner der rejser sig ud af instrumenterne, op af orkestergraven og påvirke de der lytter til glæde eller gråd, som det skete engang for Helge Bille Nielsen, der tilsyneladende emotionel over sit forestående selvmord både grinede og græd så tårerne trillede.
SvarSletAsfaltens tekstur under hjulets polstrede gummi, forsvinder i hastighedens slørende rejse for øjet, en flaske ligger efterladt i skår, styrets polstrede håndtag justeres til en let kurve udenom, ørerne skærpet lytter bagudrettet, øjnene kigger over venstre skulder i harmonisk ballet med flaskens skarpe glas der ligger tørt og venter en fejemaskines roterende kost, fejeblad og gigantiske suger. Teknisk Skole stikker ud over indgangen, irret, i forlængelse af det ny print; Next - Københavns MedieGymnasium hvor tommestok hammer og søm, en gang i nullerne, var redskab i skabelsen af nyt kantinegulv og skurvognen klæbet til med topløse kvinder fra blade og blikfang for salg af værktøj i kalendre. Åboulevardens summen, ikke at forcerer uden grøn tilladelse. En rød reguleret lampe og pedalernes moment sættes i stå, bremsen trykkes let og centrifugalkræftens magi ophører, en tåspids hviler mod asfalten, med røven i sadlen, det skiftevis den højre og den venstre til anstrengelsen bliver for meget og en nedstigning planter begge fødder på hver side af stellet og hænderne på styret, vipper utålmodigt med balancepunktet, ved sammenfaldet, stor vej lille vej er reguleringen oftes ulig fordelt, tiden synes umådelig langsom og cykelister overhalet, henter ind på en og bilister trækker op i en kortere kø, ved nedrullede bilruder flyder fra en rød fiat, taleradio, fra en sort audi, pumpende bas med en drevet vokal, motorer der klikker i tomgang, trafikken der ruller på tværs, en fodgænger med sin puddel i snor og fra en altan banker mutter, med kost og spand, tæpper. Boligblokken kaster sin skygge over os, vinden puster til gadens sand der klæber i øjne og til hudens transpirerende vand. Trafikken reguleres af et gult lyst og standses af et rødt. Grønt lys, afbilledet som mand, kalder os på tværs. Pedalerne trædes op på, hjulene ruller, i samlet flok, først, bevæger vi os ud på boulevarden og sætter vores lid blindt til medtrafikanterne, der holder for lysdirigentens signaler..
fortsættelse følger..