tjek den her uendelige peperoni pizza ud

 

 man græder og griner med den

suk

gid jeg hed Torben og havde et lettere liv

så ville jeg have stået fuldstændig gennemkneppet nede i SevenEleven

og undret mig over at jeg hed Torben og det ikke betød en skid hvad jeg hed alligevel

helt vild og det retningsløse ville være så indlysende

at man gik på kul at man ikke var herre i eget hus

og som man kan få lyst til at slikke på et spædbarn fordi det er ganske lille

al den kærlighed man har

oh dear jeg har mistet forstanden

hvis ét til snefnug rammer mig i nakken og smelter ned langs nakken

så knepper jeg fandeme alle jeg ser eller jeg begynder at græde og stopper aldrig igen

har modtaget et lykønskningskort fra en kvinde der hedder Livia som selv fylder hundrede snart

hun tror jeg hedder Livia og fyldte sytten i mandags alt det ønsker hun mig tillykke med

tanti cari auguri di buon natale står der udenpå kortet

hvilken fryd! ingen har deres facts straight! alle har hovedet oppe i røven!

alle har prøvet at være så hede og så hvile lårene mod nogle sten der hele dagen har ligget i skygge, alle har været så vidunerligt små  

har ikke kunnet sove. har den film der hedder padre padrone. den er oprindeligt tænkt som en tv-serie. omg mange tv-serier skulle være mere  sådan i stedet for fx det her pis

her er nogle, afenlanden grund kan man kun finde få og med franske undertekster, filmen er på italiensk, instrueret af  Paolo og Vittorio Tavian, billeder fra filmen

Her er tre ting jeg har skrevet i dag. jeg ved ikke hvad det er. Om det er en tekst eller tre eller tre ting der ikke er færdige eller noget der bare aldrig skal være mere end det her. en fredag, forskellige ting.

åh hvad

skydækket er der, men så tyndt

bliver liderlig ved tanken om ting der næsten er der

det vil blive sommer igen og jeg er vidende om det

på den måde brændt, på den måde ufornuftig, ført

sover så lidt, jeg er hvileløs

faldt over en næsten ikke synlig tråd så jeg slap selen og hunden løb

hvor så den gylden ud da den løb over marken!

endelig fik den brugt sine muskler!

en lille å, man vejer så lidt, der er ingen der kan huske noget

det hele falder af uden man mærker det andet end man ingenting har

en stor nydelse at gi solen af sine trusser, være alene

endnu ikke vide, eller ha glemt det, at man en dag bliver så ussel

sådan en lille gnier!

sådan en lille hønserøv!

vi prøvede at gøre hinanden ulykkelige mig og Martin men det var ikke sådan vi var

han havde ikke nogen egentlige kræfter

så satte han te over og vi pinte os selv med at se genboerne ha sex

det var noget mærkeligt imellem os, at vi var lydige uden at vide hvad vi adlød

sad meget rankt på stolene i hans køkken

hans arm var stadig i forbinding efter hans sidste selvmordsforsøg

hvis man spurgte ham sagde han: jeg gør det bare. han havde ikke noget ønske om at dø af det

da vi stadig var indlagt kom hans mor med et tv

han kommanderede med hende, han martrede hende fuldstændig

på et tidspunkt, da han ikke var der sagde hun

”alt bliver normalitet”

”panikken bliver varig. man gør sig ikke længere forestillinger om ikke at være i panik”

”man hader sin søn og man frygter ham”

”den måde han kigger på en”

”man tænker: han slår mig kraftedme ihjel”

”det bliver normalitet”

”alt bliver normalitet”

”man kalkulerer med det. man arbejder med sandsynligheden for at man bliver slået ihjel af sin egen søn”

”så begynder man at tænke på hans afsoning”

”om han vil have mulighed for at komme ud, vil der være en indhegnet gård”

”vil der være bænke”

”vil det ligge afsondret, eller vil det være som her, at tilfældige forbipasserende kan kigge på jer når i står ude i gården”

”det er et cirkus uden lige”

”forstår du”

”som mor”

”det er ligesom at blive tæsket med kæppe”

”konstant”

”det bliver normalitet”

hvis man er vokset op med vold og sex så skal man sone hele tiden

man skal gøre verden den tjeneste at hade sin far og forsøge at blive god igen

men jeg hader ikke min far dem jeg hader det er dem

der tager et tog hele vejen til kbh 5 timer for at udlægge hvorfor det er udtryk for værditab at bruge sit liv med mig

og dem der bliver så provokeret af at man ikke er lykkelig og det ikke bliver bedre

at de vil gøre alt for alligevel at få dig til at indrømme det

at her er dejligt, at det er dejligt det er solskin at børn griner

det har jeg ingen respekt for nu jeg tænker efter

faktisk slet ingen

de kan knep mig i røven, de kan ha det så godt med deres familieliv og sager

jeg er indstillet på bare rende rundt og være smadret og elske dem der ber mig om det, jeg har ingen gang selv bedt om at være glad

for satan det irriterer mig

 jeg gik rundt i nat og kiggede på steder jeg har været for ligesom at forstå at jeg findes

det var ok, det virkede meget godt

det hele fandtes

så gik jeg hjem og så krimi vildt sent

jeg ved ikke hvad der foregår, så mange folk ligesom mig så sidder vi derhjemme og kigger på kvinder, døde og smurt ind i honning

så skal man finde stodderen der gjorde det hurtigt inden han dræber en ny kvinde og smører hende ind i honning og har sex med hende post motem

altså hvad sker der

har været en god dag.

var i skoven med anders. der er ingen i dyrhaven fredag mellem tolv og to fredag.

tænkte på forskellige gange jeg havde været i dyrehaven før

da jeg var bætte kom daværende prinsesse Alexandra kørende forbi mig i en drosche og så vinkede hun. det startede en besættelse. når jeg skulle sove forestillede jeg mig at jeg skulle sove i Alexandras seng sammen med hende.

i sommers blev vi meget mere våde end vi havde forventet da vi prøvede vandrutchebanen. meget mere våde. min lyserøde t-shirt sad tæt om mine deller.

så gik vi mellem bakkerne idag. havet var virkelig mørkt.

nogle fyre kørte rundt i en lille rød bil ude ved eremitagen og lavede vilde vendinger. længtes lidt efter at sidde derinde. køre direkte ud i havet.

igår fik vi sådan en pose med koordinat-udgivelser fra 2005 som tak for lån for et telt. den karin toft havde skrevet talte til mit tømmermandslette hoved fordi der var meget tomt omkring sætningerne.

der er en munter sang med sebastian som kører i mit hoved

fri mig for dem der river hjertet ud af en

fri mig for dem der kun gør livet surt for en

friiiii mig dumdidumdidum friiiiiiii mig

den er så til fuckhoderne

så fik jeg set de første afsnit af den nye sæson paradise i dag.

paris hilton er med!

min top til vindere

anna!

også cool hvis camilla vinder 

men anna!

Sidder i et tog nu, har rejst siden igår klokken elleve morgen. det var ikke meningen at det skulle tage så længe. toge udgik, andre ting skete. en mand, der brugte et langt skohorn som scepter forsøgte at jage mig væk fra en perron, troede at jeg skulle dø, at familiens forbandelse ville ta en til mønt. stod dum og bange. bagefter købte jeg i en form for raseri en kjole på vestbahnhof som var på udsalg. kiggede på mig selv i spejlet i prøverummet og syntes jeg lignede et ødelagt menneske.

Vi er lige kørt forbi Vordingborg station. Syntes, som jeg lige nåede at se den inden vi igen kørte, at betontilbygningen på stationen var smuk, den stod på pæle, seks edderkoppeben.

I toget sidder en masse mennesker som skal hjem fra efterskole weekenden over. 

to piger snakker om noget der skete. den ene gjorde det med en anden, men kan ikke selv huske episoden, to timer mindst er forsvundet, hun har kun fået det genfortalt. det bliver akavet nu, siger hende hun snakker med. 

der bliver sagt til en der hedder Steven, at han skal gå væk med at ta billeder, ellers bliver han telefon smidt ud af vinduet. Steven siger han er ligeglad, at han allerede har mistet hånden. 

han kan alle s-togslinjer. hvor de kører hen og hvor de stopper på vejen. han fortæller om det. 

en dreng, der tager sig plads i samtalen mellem steven og en anden om s-togslinjerne siger, at der hvor han bor behøvede togene ikke køre hver halve time, de kunne nøjes med en gang i timen uden tab. 

der dukker en brumbasse op. den er så langt væk at den er helt sort. det er en stor overvintrer, den flyver lige under loftet. 

nogle skifter sæde på grund af den. jeg er lige ved at blive bange også, men er for træt, for glemsom. 

nu er det lundby station. her er ingenting beregnet på beboelse. dyrket land over det hele og så den her lille tange cement at stå af på. en enkelt bygning i miniature-gods-halvfemser-stil. 

tre vindmøller på en bakke. 

jeg svulmer op når jeg bliver overanstrengt, bukserne, der ikke skar igår, skær i dag. flere kilo. min læge siger det er normalt. det er hvad man kan forvente. tror tit jeg vil begynde at græde, men gør det ikke. jeg har stort set ikke grædt siden min mor døde, for nu lidt mere end et år siden. Inden da græd jeg virkelig ofte, flere gange om ugen, flere timer. Mine øjne blev bylder. man kunne mærke folks udmattelse allerede når jeg begyndte, fordi de vidste der ville gå så længe med det.

vi kører igennem en birkeskov.

hurtigt efter  et åbent landskab.

har brugt nogle af timerne i toge på at inddele billeder fra Wien i kategorier

trekanter: 

Margarethe von Trautenegg:

Sendt til Freud pga. homoseksualitet.

på billederne ses blandt andet

Margarethe von Trautenegg painting a farm, 1976

Margarethe von Trautenegg with a woman, a girl, and a boy in a winter landscape mid-1930s

Chico, Margarethe von Trauteneggs monkey, two days before his death, February 1965

Bygninger: 

fugleliv: 

 

 

to små hunde: 

Wiens ældste konditori: 

Træer der voksede nedenfor Nazi Tårnene: 

Nat: 

Liten gul stol: 

selfies: 

søvn: 

 

steder: 

 

Seelsorgezentrum: 

regn: 

 

 

 

blå:

 shiny bright wolfgang: 

barliv:

Donau: 

 

cirkler:

Blomster:

nose cut: 

juledekoration: 

karl marx hof:

 

 sten: 

 bærdreng: 

mig selv sløret: 

overvintringsmuligheder for fugle og insekter:

 forløjet samfund: 

en lille by lige udenfor wien

servitricer bar folkedragter.

vi vidste ikke det ville være så aggressivt virkelighedsfjernt. så tarveligt og kedeligt

var bare vadet igennem forskellige kvarterer, til sidst ud af wien 

pølser blev udskåret så de var formet som blomster, man kunne tage en brochure om byen

her er nogle billeder af en fantavle der hang udenfor en resturent, som også var et sted der producerede vin, man kunne købe en bush-og-putin vin årgang 2010 etikettebilledet det samme som nedenfor. som man kan se er også jorg haider, den østriske skønhedsdronning og dalai lama også fx at finde på fantavlen:

her er et billede af byen: 

et latterligt sted.