fuck jeg er træt nu.
værste ved det er modtageligheden over for sådan nogle meddelelser
som: det er som at ryge 30 cigaretter at tænde et stearinlys. er det en knude der? nok grøntsager?
sådan noget afledning.
bliver skamfuld. hvilket ikke er at forveksle med samvittighedstynget.
skam er helt mondænt og selvoptaget.
dette er altså en opsang til mig selv. ophør straks hvad du
har gang i.
noget jeg ville sige. indimellem kan man måske få det
indtryk at jeg er vred på min far. det er jeg ikke. jeg er vrede på det skilt
nede ved legepladsen hernede hvor der står man ikke må ryge på legepladsen.
hver gang jeg snakker med nogen om min opvækst siger jeg at
det eneste jeg vil karakterisere som reelt nedbrydende har været at være klient
/ patient / officielle relationer. resten er mennesker, begivenheder, det meget
smukke tov som enlanden sømand engang har lavet som bartenderen viste os.
teknik / hænder. søvn. det er i orden.
iben indvendte, i starten af december, hvis det guerilla
psykiatri skulle etableres, at man kunne komme til at tilbyde sig selv i
situationer, hvor folks liv var spil, at ens faglige inkompetence kunne sætte
folks liv på spil.
har tænkt vildt meget over det. for det er rigtigt. og er
det rimeligt at løbe den risiko.
og min mistillid til alle professionaliserede relationer går
måske alt for vidt.
alligevel tænker jeg også: hvad med alle dem der begår
selvmord efter at blive udskrevet vildt hurtigt på grund af overbelagte
afdelinger. hvad med de flere årlige pludselige dødsfald på psykiatriske
afdelinger som ikke bliver undersøgt, men som flere tilskriver
overmedicinering.
har vi ikke allerede alle sammen ansvar for det
??
alle der har skrevet beskeder om at de gerne ville være med
skriver også at de på den ene eller den anden måde selv bakser med psykisk
sygdom og flere at de kender til indlæggelser. tænker at det må sige noget om
at der er brug for noget andet end det der findes.
nu skal jeg pakke. skal holde jul med anders og hans familie
i ganløse år. sidste år holdt jeg jul hos christel i svendborg. ved ik om det
er noget jeg har drømt, eller om per stig møller virkelig engang har foreslået
at man skulle skifte familie hver fjerde år. som en måde at udligne
klasseforskelle.
per stig møller, har du foreslået det?
per stig møller, glæder du dig til jul?
per stig møller, har du nogensinde hørt et æsel gumle på
noget hø?
er det ik en åbenbaring?
jeg er vild med ordene
SvarSlet"hver gang jeg snakker med nogen om min opvækst siger jeg at det eneste jeg vil karakterisere som reelt nedbrydende har været at være klient / patient / officielle relationer"
SvarSletSamme oplevelse her..
Kære Asta,
SvarSletSengen en byrde
spændt på ryggen
den et skjold mod livets
ulyksalige virkelighed
der øjne åbnes og lukkes
på alle tider af døgnet.
(Sagligt dette intet
blot en klagesang
til himlens fugle
der skøjter på luften
og synger en rap
fra deres elevation.)
Sanseligt flyder en bæk
blandt kroppens atomer
luften omkring stille står
barokt røres selveste legemet
til rocken af en drøm
der risler med lyden af længsel.
Spadsere over vande
gennem trakterede drømme
uden en rød tråd der indikere
sjælens forløb gennem livet.
Tomheden fylder strofers vers
sigøjners sande selv
låst inde i samfunds kapsel.
Underlegen digter digters selv
på rejsen mod exit.
Vibrationerne svinger ej til slut.
Kære Asta,
SvarSletSom turen skred frem ændrede samtalen sig
Casper fortalte om universet og mennesket, om
den energi alle religioner forklarede på hver vis
og de uforklarlige forhold, ved at, tænke en tanke
den ene dag og opleve den udfolde sig den næste
Niels nævnte eksistentialismen og Kierkegaard
Casper svarede med at kende bedre til Grundtvig
de gik sammen fra port til port og sagde på gensyn
efter at være blevet enige om; interessant var det.
Et tilbageblik tog sig ud, på vej hjem, over Vesterbrogade
Casper mødte Niels, en tidlig aften i April 2019
- Bor du i den bygning, spurgte Niels pegende, på vej
over Oehlenschlægersgade.
- Det gør jeg, svarede Casper, hvorfor?
- Jeg er præst i Apostelkirken og bisatte en person
der boede der, men ingen pårørende have været tilstede.
- Det var pudsigt, svarede Casper, fra et verdensbillede til
et andet verdensbillede på blot en eftermiddag..
- Hvad mener du, spurgte Niels.
- Jeg kommer lige fra Martinus Center Klint, hvor jeg var inviteret op og nu støder ind i dig, det forekommer mig lidt underligt.
- Det har ingen forbindelse, svarede Niels.
- Hmm, tænkte Casper, universet?
De to talte frem og tilbage, mens de fulgtes mod Sankt Thomas Plads
- Her bor jeg, sagde Niels, du velkommen til at vente
et øjeblik, mens jeg løber op. Så kan du gå med over i kirken og
få en portion spaghetti.
Casper ventede og sammen gik de over i kirken, hvor det vrimlede med
mennesker af forskellig herkomst, i gang med at forberede et optog.
- Jeg går altså ikke med i det optog, sagde Casper.
- Det helt i orden, svarede Niels.
Og forsvandt i mængden af mennesker og arrangerede, med køkkenet, en
portion mad til Casper, der satte sig på trappen, spiste og så til..
Da han var færdig, stillede han tallerken og bestik i stativ, takkede og
listede af.
Tiden gik sin gang, de to så hinanden på afstand, de hilste en enkelt gang
og blev venner på facebook..
18 juni 2020.
- “Hej Casper, håber du er ok! Er det ikke snart tid til en gåtur igen? N”
- “Hej Niels, det har været lidt op og ned. Livet. Jo det kunne være fint med en gåtur.”
- “God morgen Casper,
Hvad siger du til tirsddg kl 13?”
- “God Morgen Niels, tirsdag d. 23. kl 13 er et fint tidspunkt for en gåtur.. ses samme sted.”
- “Thumbs up.”