det er en decembernat. kære bloglæsere.

fordi jeg kiggede på månen kom jeg til at tænke på bentes røv 

det er min gamle engelsklærer og der findes for mig kun et billede af hendes røv, hun har beige bukser på i noget stretch stof og hun står ovre ved vinduet

jeg kan ikke komme i tanke om nogen særlige karaktariska ved hendes ansigt og jeg kan ikke høre hende udtale et ord. hun smed mig definitivt ud af fra undervisningen på et tidspunkt, kort inden jeg stak af hjemmefra, så antageligvis knytter der sig nogle negative følelser til  hende, men jeg kan ikke komme i kontakt med dem, der er bare det her billede af hendes røv i beige stretch stof og det at hun står ovre ved vinduet 

måske er det en form for nedvurdering. det er det nok. jeg kan sagtens huske jonnas ansigt. mikaels. andre samtidige lærere som jeg ikke havde mere kontakt med end bente. men billedet i sig selv føles neutralt. ligesom man er så meget desto mere en fremmed når man er træt. vaskestativet står også bare derovre. alle er lige for måneskinnet. også mindet i sig selv.