godmorgen helene

jeg er i københavn

scenen:

omtrent ti meter neden for mig, lidt til venstre

stokroser. nogle plasticstole

et barn på et lille fartøj

han hyler: vrææææævvn, når han drejer om et hjørne

en due

i flere minutter sidder den stille, forekommer mig upåvirket af omgivelserne

så flakser den omkring, kurrer, forekommer mig upåvirket af omgivelserne

fuldstændig optaget

uforståelig

en gåde, det lindrer

det lindrer at tænke på duen som en gåde der rimeligvis må besvares med angst

pulsen i røvhullet

en stjernehimmel, så heftigt at være levende

det urolige græs

en vævers fattede hænder

men ansigtet kunne sagtens være i uro

patriarkatets sår blusser

afgiver

andres ansigter, for evigt

jeg har været et svin over for dig helene

jeg forstår at du ønskede at tale

ønskede at røre ved min røv

jeg troede at jeg var en måde at sove

en hed sten

hvordan jeg havde fået den tanke?

gnieri, dovenskab

ved at fravælge at tænke vedholdende og ømt

i sin tid da jeg åbnede loftet i min lejlighed

med en lille stiksav

væltede det ned med koks men også med mærkelige træsko

gik over med dem på nationalmuseet, det opfordrede min mor mig til

de havde rigelig af den type i forvejen. rigeligt, rigeligt

vil måske ringe til dig, godmorgen helene

kan ikke da en for mig fremmed mand sover lige i nærheden

og telefonen ligger han på

hvis du ringede:

du ville ringe til en brystkasse, til en skjorte

lå telefonen derimod i mine blodige trusser

så ville du ringe til mine blodige trusser

intet vundet, heldigvis

bare blod, lava

ligesom ord for så vidt

stille principper

et stille princip at havet slog henning ihjel

så skyllede han i land

min mormor sørger endnu

det var hende imod at transportere hans krop tilbage til danmark med fly

hvad ville være at foretrække

et tog

i egen bil

liget kommer ikke til at gå til hvor viljen gik til

vi sørger alle sammen

det er det der virker mest indlysende

det er den gyldne dragt, det store håb

helene

så roser du en mand for hvordan han har udsmykket sit hjem 

hvorefter han håner dig

hvorefter jeg ler

men med den latter mente jeg:

ingen skal ta sig den frihed at lukke dig

fungerer latter nogensinde afvæbnende som det påstås

nåede jeg lige at tænke

men tænkte så: ja, sommetider

de hellige kramper

gråden, latteren

vi kan godt medregne orgasmen

vi kan la vær  

bare lægge stille

fuldstændig dvask

af at se på det smukke maleri af manden med den røde hat

fuldstændig dvask

efter at have slæbt alle de bajer over i fælledparken

fuldstændig dvask

efter at have tænkt så længe på dig

cyklet rundt

og haft så let ved at afkode stisystemet i taastrup

taknemmeligheden andetstedsfra

over at velfærdsstaten stadig kan vise sig fra sin mest nøgterne, mest tolerante side

at få en abort i danmark er stadig den vildeste luksus

blive talt til som et tænkende menneske

helene

spørgsmålet om hvordan jeg taler til dig

du er på arbejde

taster ting ind

folks studiegæld / oplysninger /

folk ringer rasende

i afmagt

nogle siger kun få ord

det har stået på længe

det vil stå på længe endnu

gid vi skulle bære på flere tunge sten

færre intetsigende regler, overfald

REN SØNDER BOULEVARD

står der over det hele

en af kbh kommunes raske sønner traver frem og tilbage

spør om man vil udfylde et spørgeskema om ens skraldevaner

hvis man vil stille et menneske 30 spørgsmål

hvis man ønsker sig deres fulde koncentration

så spør hvad deres forestilling om et godt samliv er

spør ikke hvad de gør af deres pizzabakke

det er virkelig uinteressant

ekskluderende, en hån

nå helene, jeg smutter

har skrevet: 11 timer

tænker: der må være grænser

ved ikke hvorfor jeg tænker det. vender snart tilbage