Jeg kigger ud af vinduet fra en fjerde sal, ned på menneskene, farverige under sommer solen bevæger de sig på kryds og tværs af hinanden. Støjen fra deres aktivitet i et mix af horn, stemmer klokker motorer bremser og en konstant rytmisk lyd af noget der mest minder om en højtryksspuler, og så en hidsig motorcyklist, med farverig hjelm, løs på gassen afløst af blå Hjem Is, dens klokke, der holder og blinker til højre for at ringe sig ned gennem Værnedamsvej, presser og passerer cyklisten på den olivengrønne Raleigh der zigzagger mellem strømmen, over Vesterbrogade med retning af Oehlenslagersgade og forsvinder ud af synsvinkel. Fra et tilstødende værelser pumper en country rytme fra det vilde west og værelset med nummer 404 ligger med sit rod, af flyttekasser takser pianostol elkedel guitar banjo og flygelhorn, som scene for skrivende stund, hvor dagene falder ind og ud af hinanden, hvor perspektivet ,tid, synes abstrakt, tankerne en suppe af emotionel pamperi, stunder med tårer netop ud af en flugt ind i søvnen, et vakuum i opdateringens kølvand, febrilsk forsøg på at holde fast ved ord flow, tibage til ideen med posten og analog kommunikation med konvolut og frimærke, forsøgt fra nederst i flyttekasse at fiske rejseskrivemaskine op, åbne og skrive på blankt papir, efterladt, fra engang, for længe siden i abstrakt tidshorisont da indholdet blev pakket ned.
Vesterbro den sjette juli totusinde og nitten, skrives følgende.
“ Kære Asta, Min tilstand er stilstand. Intet synes at være i bevægelse andet end hjertets rytmiske dunk i brystet. Sindet hviler i sjælen. Alene kompas poster virtuelt links for udvidet kommunikation. Dette er ikke en afledning, men genvej til ord flow. Til underbevidstheds strøm af ordene i galop gennem tasters anslag. Her genfinder du mig fra tidligere papir grifleri. Med lukkede øjne kikkes efter essensen. Langsomme klap slår bogstaverne ind i papirets matte overflade. Intet er længere ved det gamle. Dette er en skillevej. Et vakuum i øjeblikket medens vi holder vores vejr. Et eller andet holder igen for papirets nøgne side. Som at vente på en der alligevel ikke kom. Et billede gengivet bag mørke øjenlåg. Ved papir med pen. Et stik i hjernen, som en elektrisk impuls, afbryder indsigt. Dette er konstruktion uden fundament.”
Nu følges dit glade og for tiden lette sind gennem det virtuelle, gennem din tekst, høres din stemme. Dit ophold på Fyn vækker minder fra et andet plateau før det kosmiske kald, krydsede vores spor.
Kære Asta,
SvarSletJeg kigger ud af vinduet fra en fjerde sal, ned på menneskene, farverige under sommer solen bevæger de sig på kryds og tværs af hinanden. Støjen fra deres aktivitet i et mix af horn, stemmer klokker motorer bremser og en konstant rytmisk lyd af noget der mest minder om en højtryksspuler, og så en hidsig motorcyklist, med farverig hjelm, løs på gassen afløst af blå Hjem Is, dens klokke, der holder og blinker til højre for at ringe sig ned gennem Værnedamsvej, presser og passerer cyklisten på den olivengrønne Raleigh der zigzagger mellem strømmen, over Vesterbrogade med retning af Oehlenslagersgade og forsvinder ud af synsvinkel. Fra et tilstødende værelser pumper en country rytme fra det vilde west og værelset med nummer 404 ligger med sit rod, af flyttekasser takser pianostol elkedel guitar banjo og flygelhorn, som scene for skrivende stund, hvor dagene falder ind og ud af hinanden, hvor perspektivet ,tid, synes abstrakt, tankerne en suppe af emotionel pamperi, stunder med tårer netop ud af en flugt ind i søvnen, et vakuum i opdateringens kølvand, febrilsk forsøg på at holde fast ved ord flow, tibage til ideen med posten og analog kommunikation med konvolut og frimærke, forsøgt fra nederst i flyttekasse at fiske rejseskrivemaskine op, åbne og skrive på blankt papir, efterladt, fra engang, for længe siden i abstrakt tidshorisont da indholdet blev pakket ned.
Vesterbro den sjette juli totusinde og nitten, skrives følgende.
“ Kære Asta,
Min tilstand er stilstand. Intet synes at være i bevægelse andet end hjertets rytmiske dunk i brystet. Sindet hviler i sjælen.
Alene kompas poster virtuelt links for udvidet kommunikation. Dette er ikke en afledning, men genvej til ord flow. Til underbevidstheds strøm af ordene i galop gennem tasters anslag. Her genfinder du mig fra tidligere papir grifleri. Med lukkede øjne kikkes efter essensen. Langsomme klap slår bogstaverne ind i papirets matte overflade. Intet er længere ved det gamle. Dette er en skillevej. Et vakuum i øjeblikket medens vi holder vores vejr. Et eller andet holder igen for papirets nøgne side. Som at vente på en der alligevel ikke kom. Et billede gengivet bag mørke øjenlåg. Ved papir med pen. Et stik i hjernen, som en elektrisk impuls, afbryder indsigt. Dette er konstruktion uden fundament.”
Nu følges dit glade og for tiden lette sind gennem det virtuelle, gennem din tekst, høres din stemme. Dit ophold på Fyn vækker minder fra et andet plateau før det kosmiske kald, krydsede vores spor.