jeg vil tale om arbejde.

jeg vil tale om det billede der tegnes, af det menneske som villigt, med glæde, påtager sig arbejdet, som et forbilledligt menneske

jeg vil tale om judge-bennet. en dommer fra iowa, som i en dokumentarfilm jeg så om the war on drugs, udtalte, om den dom han netop havde fældet: i did an injustice today

jeg undrer mig over hvorfor judge-bennet ikke opsiger sit arbejde

jeg vil vide, ud fra hvilke præmisser det lader sig gøre for ham at sætte videreførelsen af embedet over sin etik

jeg tænker på vedkommende, måske en skiltemager, som udførte sin bestilling og skrev: no colored allowed på en metalplade som skulle opstilles i sydafrika

jeg tænker på noget som i tilbageblik nærmest bliver en monstrøsitet

hvornår bogstaverne under processen med at udføre skiltet blev fatale

jeg er usikker på, om det giver mening at foretage sådan en zoom, om det er et kuriøst perspektiv som kun lader sig gøre på grund af min afstand til hændelserne

at der på et tidspunkt bare stod n på det skilt, at der på et tidspunkt bare stod no

efter endt arbejde: no colored allowed

nogen transporterede skiltet videre. et menneske bankede den pæl, skiltet er monteret på, ned i jorden. fataliteten som noget der stadigt indtræffer.

jeg vil tale om den skiltemager. om judge-bennet.

om det billede jeg ser tegnet af medborgerskab, som lig med en ultimativ villighed, en parathed til at gøre hvad man bliver bedt om

jeg vil tale om udlændingestyrelsen

om den procedure der ligger til grund for om et menneske kan opnå asyl

proceduren baserer sig ofte på et skøn, fordi den der har søgt asyl sjældent er i besiddelse af dokumenter der kan bevise hendes eller hans udlægning af de hændelser der lå til grund for flugten

man skønner så om det menneske der har ansøgt om asyl fremstår troværdigt

man ligger vægt på konsistens. hvis asylansøgeren i den periode det tar at behandle vedkommendes sag, det kan vare år, giver varierende oplysninger om de hændelser, der ligger til grund for flugten, kan det modarbejde vedkommendes sag

jeg vil tale om hvor grænsen for villighed går.

jeg antager, at medlemmerne af udlændingestyrelsen bedriver en praksis mod bedre vidende.

at man ikke kan forvente sådan en form for konsistens af et menneske, navnlig ikke et menneske som er udsat for det varige pres sådan en ansøgelsesperiode må være. det antager jeg at de ved.

jeg vil tale om det portræt der tegnes af det menneske som ikke arbejder.

det billede, der langsomt fremmanes, af den ikke-arbejdende som et menneske uden moral.

jeg vil tale om den mistænkeliggørelse der finder sted og dækker alle livets områder. den ikke arbejdendes samfundssind, madvaner, æstetik, uvilje til at rytte op i baghaven, evne til at opdrage børn

jeg vil holde hende ansvarlig, som i radioen paralleliserede det, at modtage offentlige forsørgelse og at være pædofil og sagde: det er mennesker uden for pædagogisk rækkevidde, de lever efter andre regler, for hendes udtalelse.

jeg vil vide om hun med glæde indskriver sig i traditionen for at skandalisere en gruppe menneskers seksualitet som et led i en argumentation for at fratage dem rettigheder. jeg vil vide om hun forventer at det vil nedsætte mændgen af incest-tilfælde hvis man ophørte med at yde ikke-arbejdende livsunderhold. men jeg husker ikke hendes navn.

jeg vil tale om den førtidspensionist der fortalte om hvordan hun igen havde været tvunget til at forholde sig til en anonym anmeldelse til kommunen, denne gang fordi det fremgik på hendes blog at hun købte økologiske madvarer, en mistænksom borger kunne ikke forstå hvordan hun havde råd til det

jeg vil tale om, hvorfor det er legitimt at mene, at man skal straffes for ikke at arbejde

jeg vil vide, på hvilket grundlag man ser grund til at betragte det ikke at arbejde som en forbrydelse

jeg vil tale om den virksomhed, som ikke kun sker i embedets medfør, men som kan omfatte at varetage et embede. det daglige virke.

en totalt uophøjet form fordi det, at have et dagligt virke er et uundgåeligt resultat af at være til

jeg vil tale om den virksomhed af to årsager

jeg vil tale om den fordi den er fælles for alle

og fordi alle, i det altgennemgribende virke, modsat embedet der påstår et mellemled, er identisk med det de gør