her  er noget ULYKKELIG ULYKKELIG statistik

og her   er nogen billedeksempler på noget æstetiseret glorificeret kvindevold

for satan

forøvrigt, hemingway om at kongen er kedelig!

Præsten var flink, men kedelig. Officererne var ikke flinke, men kedelige. Kongen var flink, men kedelig. Vinen var dårlig, men ikke kedelig. Den ætsede emaljen af tænderne. 

har sådan nogle ord jeg vender tilbage til

kedelig, blank, øm, streng 

så dybe og friske for mig

nåmmen alle konger og dronninger burde abdicere. det er uanstændigt de ikke gør det. ud af vagten.

ligger og læser 1. korrektur til den bog, min næste, som udkommer til august og kommer til at hedde: det nemme og det ensomme

nu glæder jeg mig til hvis nogen læser den! titeldigt:


en våd græsplæne og mig
det blir dejligt at træde ud på den
her lugter af ahorn

det nemme og det ensomme
ik dø for egen hånd   ik eje sig selv fuldstændig
det lovmæssige og pligterne
sørge for te og appelsiner til de syge   at livet kommer udefra

morgenens tidligste vand  

nerverne er galere end jeg

 

var det sankt hans igår? hvis der er noget jeg ikke er lige nu så er det velorienteret. jeg er heller ikke motionsløber. der er en karakter med i star trek der er halvt lava halvt menneske!

har opholdt mig i bjørn og jacobs kolonihave siden, hmm, ved det ikke, men nu er jeg nødt til at tage hjem idag fordi jeg skal i deadline og holde båltale imorgen (er det sankt hans imorgen...) og jeg har ikke eet stykke rent tøj.

der findes så mange skytsengle, for kleptomaner, for syersker som venter tvillinger. jeg ledte efter en, der kunne give upraktiske mennesker styrke i situationer hvor de skal være praktiske, måske kunne man så snakke lidt med det væsen.

hellige sankt nichole af amar. gid hun fandtes. i det hele taget, praktisk eller ej.

de der små glasbokse i nogle katolske kirker, hvor der ligger en helgenkronets knogler. nogle steder må man stadig røre.

når jeg ber, ber jeg ellers som regel til moder jord, jeg tager noget muld i hånden og lukker øjnene.

hvis det var sankt hans igår fejrede jeg det sådan her

uh. never drink and dial. never be a drunk little human shaped chair with a blog. never never. couse if you are, you will start going on and on about tiny little silver existences and how you adore them and you will sound like a maniac

stod engang, det var dagen efter min mor var blevet begravet så desperationen var stor, ude i NV og grinede over et biludlejningsfirma der hed CAR4LESS, først havde de udlejet en bil til os der stort set var ved at gå i brænd på den korte tur fra NV til toldbodgade, så en der var punkteret, den tredje var sammenlignet med de to forrige god. det vidunderlige var at dem der havde firmaet VAR helt careless, ingen skam i at udleje en punkteret bil, jeg tror de synes vi var nogle spader, så hvad fanden, lad de spader køre så langt de kan komme gennem rusland i en punkteret bil indtil havet definitivt stopper dem, så ku man altid købe sig et skib med et hul i der.

søvnløs nu igen. det er til at blive idiot af.

månen, andre søvnløse nætter

kære måne

giver vildt god mening at læse sommeren 80, duras, i forhold til det krav der indimellem bliver stillet til folkelige protestbevægelser, at de skal have et modsvar, eller et regelsæt klar som kan erstatte det nuværende regelsæt, fx som en måde at bagatalisere protesterne i istanbul nu, i forhold til at tænke over hvad det er for et krav at stille, og som forsvar for det jeg så lige nu så kalder et diffust nej, eller det langtrukne nej. det tænkte jeg på, nu 2 tredje dele igennem bogen.   

hvorfor tissede jeg på mit soveværelsesgulv igår

eller var det bare en drøm, for nu ligger gulvkluden der ikke længere

som jeg husker det: jeg låste mig ind og tog bukserne af og satte mig på gulvet og tissede

så hentede jeg gulvkluden og tørrede det utilstrækkeligt op

så lagde jeg mig i min seng og trak et tyndt tæppe over mig

så forvandlede jeg mig til et græsstrå, så lå jeg og åndede og var kun lidt urolig som selve verden

så tænkte jeg på havet

ingen har skænket det og altså var det en fejl og uhyrligt at jeg kaldte det en gave

for det alene skylder jeg at ophøre med at betragte mig selv som en rådden pære, så vidunderlig er jeg desværre ikke

hello?

- morti vizki 

kære læsere

der er meget jeg gerne ville skrive om

kirsten thorups brug af eller 

han lignede en gammel dame eller en viol 

ofte er der den tøven ved sammenligningen, i alle tilfælde det forgæves

ikke i baby, som jeg læser på elisabeth friis opfordring

ingen tøven eller forfærdelse eller mani.

åh hvad, det bliver så løsagtigt det her fordi det jeg hele tiden bør er at blive færdig, færdig, færdig, med mit manuskript, og ikke sidde her ved vinduet og være solens kælne

thomas boberg spørger på promenaden (jeg vil ikke linke, for jeg har virus, og hvis jeg gør bliver det til porno og slanketips) forståeligt til mit temmelig uudybede udsagn ved promenaden live forleden om at alle kan skrive en god bog

jeg vågnede dagen efter (mere ædru, mindre scenefjols) og tænkte selv, at det havde jeg ikke fået forklaret særlig godt, hvad jeg burde, jeg burde komme nærmere hvad jeg mener, det er ikke godt med sådan nogle skødesløse og som sådan uangribelige udsagn

heller ikke det bliver nu, hvor jeg burde blive færdig med mit manuskript. det må komme.

forresten lavede lars bukdahl til det arrangement en liveanmeldelse af bloggen her, den ligger på hans blog, igen: jeg kan ikke linke, som jeg nu kan benytte lejligheden til at sige at jeg blev glad for, som jeg var glad for den læsning der havde gjort ham anfægtet. for mig er der ingen uforeneligheder i de ting, der er blevet sagt

ikke mere om det nu. ikke mere fordi, for fanden, jeg skal igang

så lad mig for nu bare vise jer to frisurer, der har optaget mig den forgangne uge, og som har vakt min kærlighed og givet mig mod


ina munch christensen, bellahøjvej 

fp jac, somewhere