12. juli 2012
sommerkonkurrence
fordi der har været næsten halvtredstusind besøgende på den her blog nu, og det er et utroligt antal, vil der nu komme en konkurrence. det der udloves er:
1 eksemplar af antologi 2010 forlaget kronstork, mange gode bidrag
1 eksemplar af et ansigt til emily
2 eksemplarer af skriftserie for ny dansk litteraur nr. 1 som lige er udkommet, og også indeholder mange gode bidrag, (christel wiinblad, Ida marie hede, josefine klougart, christina hagen, amalie smith, asta olivia nordenhof, bjørn rasmussen, illustration: halfdan pisket).
der er altså fire premier i alt.
det man skal gøre er at poste en tekst man selv har skrevet (alle slags tilladt) i kommentarfeltet som skal handle om kamp og kærlighed og så vil jeg bede min lillebror, hvis der kommer flere end fire kommentarer, om at vælge sine fire favoritter.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
hva, hvorfor blev det en klump, jeg havde sat det pænt op på række. håber man kan finde ud af de tal alligevel
SvarSletflere oplysninger: hvis man er den eneste der deltager vinder man alle bøgerne og så fremdeles, jeg betaler port, ha det godt
SvarSletDagsværket
SvarSletDer er dage så tunge som jeg ved ikke hvad. Man ser ned på hænderne af den første ægyptiske slave, der rev sig selv rå mod tonstung basalt, rodfrugter der forsvandt mod rivejernets skråning, før projektet blev sat i system, før det begyndte at rulle, før man fra den højeste høj indså og indrømmede de indledende manøvres grundlæggende umulighed, der allerede dengang havde gjort sit indhug i knoglerne. Et noteringssystem, bestående af diskrete symboler. En for et, to for to, noget for noget. Smertetærsklens iboende dobbelttydighed: "Lad dette være en advarsel. Det skal nok gå. I morgen er du frisk igen. Lad mig holde dit tøj."
Hvad skal det betyde?
(Nietzsche slipper taget om hestens hals der allerede er begyndt at forstene, en statue der stejler i angst, blot for at vrikke om på foden og rulle baglæns ned af bakken igen og Nietzsche følger efter, forvandler sig til Sisyfos, et retteark sendt ud i det blå for at undgå tilbagekaldelsens bål, et fly der strejfer sin egen eksplosion med det yderste af en vinge. Askefnug forbinder ar der endnu ikke er begyndt at findes. Statuen tager form efter sit eget fald, afstøder lemmer og overfladisk ciselering, furerne simulerer en man, bliver til en sekundær perfekt sfære i historien. En hav begynder at koge. Ilt stiger op fra Challengerdybet. Man kan se dine tænder gennem læberne. Den første perfekte sfære fandtes i to dage i armhulen på en kvinde i Mongoliet i 1327, indtil hun, ved hjælp af en sprække morgenlys, gravede gennem hud og muskelvæv med en pilespids for at fjerne bylden. Stenen ruller gennem Jerusalems gader for at nå tilbage på sin plads foran gravkirken. Jesus er død. Jesus er ikke død. Jesus ligger i mørket og forsøger at orientere sig. Jesus aner ikke hvor han er eller hvilken vej rummet vender.)
Man er en bufferzone mellem containerne der glider rundt på universets dæk, fortøjringens spaltede reb, der fremkalder ar på ens kinder på under en time, eller: ledbrusk der smælder som fedt på en helstegt pattegris på den iberiske halvø engang i halvfjerdserne. Man er røgsøjlernes løfte om at holde himlen natten over.
Der er dage så lette, som vinden der spreder røgen og lader stjernerne op igen. Man varmer hænderne på brint der veksles til helium. Stjernernes savtakkede form som en funktion af øjets opbygning. Problemerne ved at projicere noget tredimensionelt på en flade. Problemerne ved at projicere noget fladt i tre dimensioner. I virkeligheden er begge dele uperfekte cirkler. I virkeligheden er de ulykkelige. Dråber af fortættet gas hældt ud i vægtløs tilstand i den internationale rumstations opholdsrum. Et optrin for kameraet og intet andet. Muligheden af en hedensk astronomi. På afstand ligner stjernerne kanariefugle placeret strategisk undervejs i minens forløb. På klos hold firkantede, gule huskesedler efterladt på firmamentets sorte køleskab: “Der er mad i mikrobølgeovnen. Bare giv den fire minutter. Vi ses i nat. Kyskys.”
du er på stikkerne Rasmus! jeg ville lige også sige at konkurrencen løber i ca maks 10 dage.
SvarSletFaktisk var det en samtale på Facebook, der sprang i hænderne på mig. Men jeg er ret sikker på at den handler om kærlighed-som-jeg-kender-den^^
SvarSletNoget om kærlighed. Eller nogen.
SvarSletJeg sidder i vindueskarmen.
”Der skal være et noget og et ikke-noget, før vi bemærker hinanden”, siger jeg og strækker benet ud langs karmen.
Du vender dig rundt på sofaen, så dit ansigt har retning mod mit.
”Og vi skal kunne skelne mellem nogen og ikke-nogen, for at kunne elske”, svarer du
Nej, tænker jeg.
Noget er følelser, vi forholder os til.
Nogen er bare rum for deres udfoldelse.
.
(Louise Juhl Dalsgaard)
Jeg kan ikke finde ud af at logge ind med mit navn, men jeg er ikke en silhuet, men Louise Juhl Dalsgaard :-)
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet*
SvarSletSolen er pænest, når dens omkreds er til at se,
det er en sjælden overskuelighed, en overskuelighed jeg nyder.
Et insekt forsøgte at flyve ind i mit øje, og det døde det af.
Mine øjenvipper ligner insekter.
Lommetørklædet bliver mærkbart mere blødgørende i takt med grådens styrke,
og måske er det egentlig retfærdigt nok.
Jeg spiser frokost i mørke, sent oppe, sorgetryne.
Laver lidt luft at forsvinde i.
Trækker vejret til eksamen.
Man kan betyde noget i en andens liv.
Man kan få varmen af at græde.
Man kan få lov at dø helt af sig selv.
Røde lande bryder hudens hvide marmoroverflade med navne som SAVN, ELSKOV og SMERTE.
SvarSletUniversets sorte enke minder os om døden,
skuldrene bevæger sig, bliver krøllede og smaragdgrønne.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletJeg æder mine hænder og pakker afføringen pænt ind i plastik. 2 dage, 2 breve. Pakkepost og økonomien der sejler. Har du tid med åbne vinduer? Jeg formulerer spektaklet og rumlighed mod blå blink. Reaktion og væske. Æd zink og amputer dem selv - postdamen er en fællesmængde af muligheder. Negativt regnskab, men hvem tæller fingre mod en forhindring som denne.
SvarSletFormulerer kærligheden på tværs af magten (deputy Mike Hunt reporting for duty) og et vandværk er som et træ og som rødder som pingviner og de små lig på pengene. Trækningerne fra mellemkødet og det pinlige ved at skide i bukserne (all for you baby) og dig og du og neuronernes pilgrimsfærd på vej mod arbejdet, vandværkets krig mod tankerne (watersports waterboards), maskinerne der kører på blåt blod og simple ordrer, rådnende som ofte.
Vandværk (i ordren ligger ordet) men man finder vej og det er planen om at komme udenom. Brevet og kroppen som den ultimative kærlighed - it's all fluid and liquid - tænker den kæphest beredet før. Men det er begrænsningerne der melder sig følgende regnskabet eller muligheden for at bukke under, der gungrende titler gennem kroppen. Har du drukket op i dag er et spørgsmål som vil drukne sine ællinger, så svaret spyttes ud sammen med sproget.
Senere og tid er et ur lyttende efter solen, du har kæder flettet gennem dine hårsække (men ingen flytter ind) - tilfældigt eller bare resultaterne der blæser ind over hjernebarken - i morgen er verden endnu engang uimodsagt.
din
rasmus west
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Sletdet er helt i orden, rasmus, hvis det var synes jeg også det ville være meget light perv. tak for teksten!
Sletgudinde kvinde piedestalist uopnåelig voldgrav fæstningsværk parader facade hendes øjne gav mig mod bød hende op til dans og hun nikkede på dansegulvet lagde jeg min arm om hendes ryg mellem skulderbladene mærkede jeg et ekstra fast og rundt bryst greb fat som om en knop på rattet af en stor lastvogn hvor det var med til at hjælpe chaufføren alle de mange gange han skulle dreje på rattet på samme måde førte jeg min kvinde rundt på dansegulvet ud og ind frem og tilbage rundt og rundt til musikkens inciterende toner i fuldstændig synkronitet
SvarSletsådan blev vi ved time efter time desværre var der andre der også blev interesseret i min kvinde så det endte i tumult hvor hun forsvandt for mig jeg så hende aldrig siden men har tit tænkt på at der skulle nok et godt bryst til at være hende
MVh Leif
Jeg hedder Christian de Groot-Poulsen. Dette digt hedder Dengang. Et kærlighedsdigt. Men måske også en kamp mellem nutiden og fortiden?
SvarSletDengang
Skorstenen hvor vi sad
rakte hånden mod himlen
med støvskyer af vores kys
som smykker om håndleddet
hendes stemme var hovedpine-
tabletter øjnene forkølede
sommerfugle og når vi talte
var græsstråene under os blå
fordi de holdte på vejret.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletSeksløberen sigter
SvarSletet hjerte af ikon.
Kærlighed er at græde snot
mens John Wayne plaffer en indianer.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletkører væk i biler med hænderne fulde af tårer
SvarSletvi siger det ikke til nogen og vi lader vinden
bestemme retningen
Her er en e-mail jeg sendte til min mor, far og søster den 8. februar 2012.
SvarSletEmne: Lidt nyt fra Wuppertal
Kære far, mor og Maja,
jeg har brugt de sidste 3 dage hvis ikke mere på at kæmpe mig igennem 6 siders læsning. Nu mangler jeg bare de sidste 7. Det skulle ikke have taget mere end 4 timer at læse det hele, men det har det altså gjort. Jeg er meget ukoncentreret. Det jeg læser er til den første ud af de fem opgaver jeg skal skrive. Jeg har fået lov at skrive alt på engelsk og det er godt.
Jesús flyttede ud af lejligheden sidste uge, han nåede at bo her i 20 dage på vores 14m2. På fredag flytter Reinout tilbage til Belgien og jeg har lejligheden for mig selv i 20 dage, ind til 1. marts når jeg så får en ny sambo. Jeg sidder det meste af dagen på værelset. Foran computeren. Så en miniserier sidste uge. (Terra Nova, 10 timer) og for to uger siden en anden (Game of Thrones, 10 timer). Samt ca. 20 sci-fi film. Det er første gang i et par år jeg har haft tilbagefald til filmene. I mellemtiden passerer livet forbi. To kusiner har haft fødselsdag, et barn er blevet født, hvis ikke moderen er gået et par uger over tid og Søren fik jeg heller ikke skrevet til 31. januar og farmor er syg. Så er depritonen slået an! Nej. Jeg glæder mig over foråret og solen er smuk og hvis ikke denne skærm sugede alt livet ud af mig, og 12 timer af mit døgn, var jeg tilfreds. Jeg siger til mig selv: Om et år har du kræfter til at engagere dig i dine medmennesker. Så tager du til alle Bjørns børns fødselsdage og er sammen med farmor hvert forår.
Sidste undervisningstime havde jeg for en ugen siden. Nu skal jeg skrive og læse i 2 måneder.
Jeg har brugt de sidste dage på at tænke på huset der skal bygges. Har tegnet lidt og skrevet til far og til Mikkel om overvejelser, planlægning og konstruktionen. Jeg har lige lavet budgettet og ender ind til videre på 88.000.- På den måde synes det jo billigt, men det er alligevel mange penge. Jeg havde gået at tænkt at det kunne gøres for et sted mellem 40 og 50.000. Men det kan det vist ikke. Og i forhold til at skulle have betalt en almindelig husleje i København kan man jo sige huset har tjent sig selv ind på 3 år.
Oven i de 88.000 kommer en septiktank som Mikkel skal betale halvdelen af, og så alt indmaden i huset. Kokostæppe, lys, maling, seng, køkken, badeværelse... Men alle de ting haster ikke og jeg vil have tid til at finde gratis materialer efter sommerferien. Det har jeg ikke tid til nu, men Mikkel har dog sendt en 'ønskeseddel' til en nedriver han kender så måske jeg får noget fra ham. Det kunne have været fint at have fået alle vinduer og døre gratis. Så ville jeg sparre 10.000.
Lige nu ser jeg på et ovenlysvindue der er 2,5*5m. Det vil fylde over halvdelen af taget og vil give meget lys og forøge loftshøjden til 3,3m. Problemet er bare at q-værdien er for høj og der kommer til at futte en del varme ud af ruden hvis ikke jeg laver noget med en kæmpe forsatsrude oppe i loftet under selve ovenlyset.
[Til mor: Forelæsningsnoterne på den ødelagte harddisk fandt jeg. Jeg brugte 2 dage på at få computeren op at køre igen og fik reddet alt hvad der var på den.]
Kærligheden – jeg bruger det meste af dagen på at se ud af vinduet fra mit værelse. Jeg ser efter en tysk pige som jeg ikke fik talt med inden den sidste forelæsningsrække vi havde sammen endte. Men jeg tror ikke chancerne er så store for at hun passerer ude på vejen. Hun har kikket meget på mig og jeg på hende. Den sidste gang vi havde undervisning sammen var hun lige ved at tale til mig. Hun stod helt tæt ved og så på mig, men jeg så ikke op fra computeren og hun gik væk. Der var for mange mennesker og jeg ville ikke kunnet have talt med hende med dem i nærheden.
Hun gik og det var dumt. Det fik mig til at tænke på at mange situationer kun opstår én gang og at jeg ikke er specielt god til at gribe dem – den slags situationer. Situationer med kvinder er det vel især. Alle de piger jeg har været sammen med – undtagen hende den grønlandske i septembers – har jeg kendt gennem længere tid, og er jeg kun kommet i snak med fordi omstændighederne har været rette. Jeg har aldrig selv, i større græd, skabt omstændighederne.
SvarSletAnna, den italienske pige, var jeg sammen med den første uge efter jeg kom herned igen fra juleferien. Det var en god afslutning, men det gik ikke mellem os. Hun ville noget meget seriøst. Hun fik mig til at tro jeg også ville det. Ville have en familie og børn og være sammen med hende for evigt, men det er ikke det jeg vil eller ville med hende. Og jeg kunne ikke gøre det - selv om jeg prøvede. Det skulle have været med A…. og det blev det ikke og så er det noget andet jeg skal.
Jeg skal have en kæreste. Problemet er bare at de forelsker sig alt for meget i mig og så kan jeg ikke følge med. Jeg forelsker mig i en masse piger før jeg møder dem, fx Asta Olivia Nordenhof, en lille forfatterinde fra forfatterskolen (http://www.facebook.com/photo.php?fbid=188676403865&set=t.521038865&type=3&permPage=1) eller Hanna Widerstedt: (http://www.youtube.com/watch?feature=endscreen&NR=1&v=tr3EJaPIX2M) nej, hun er mest bare for sjov, hende er jeg ikke sikker på jeg kunne forelske mig rigtigt i.
Hende den tyske pige var bare flot og havde store bryster og en meget smuk stemme og det er grunden til jeg er interesseret i hende. Jeg vil have et forhold der udvikler sig langsomt, og jeg tror den næste pige skal være dansk. Når jeg kommer tilbage til København skal jeg se om jeg kan komme til at bevæge mig i nogle lidt andre omgangskræse. De piger der er på filosofi er ikke den slags jeg fungerer med. Måske studerer min slags piger noget andet eller måske findes de slet ikke på universitetet. Måske er de børnehavepædagoger eller ferskvandsbiologer. Jeg lærer aldrig at falde i snak med en pige i byen, så jeg må finde mig en anden metode.
Der sker en del på den smalle litteraturscene i København og har gjort det det sidste års tid. Der er en fyr som hedder Caspar Eric Christensen der har en blog (http://caspareric.wordpress.com/) og har haft nogle rigtig gode indlæg de sidste par måneder (ikke alle indlæg). Han kunne måske være interessant at møde. Og så er det nogle forskellige arrangementer på forfatterskolen og Hvedekorn holder reception med oplæsninger ved hver udgivelse (4 gange om året). Jeg tror der kunne være nogle interessante mennesker at møde de steder. Deriblandt nogle som ikke bare vil skabe deres egen karriere. Det har været lidt kedeligt ved filosofi, at der ikke har været nogle der har talt om praktiske ting man kunne lave sammen. Eller for den sags skyld lávet 'disse' praktiske ting, man kunne have talt om.
Jeg glæder mig meget til at være færdig med bacheloruddannelsen. Og enden virker meget tæt på nu når jeg har skrevet de sidste 5 opgaver hernede. Så mangler jeg bare 15ects (et halvt semester) efter sommer. Derefter skal jeg finde ud af hvilken kandidat jeg skal læse, hvis ikke der byder sig noget andet i mellemtiden som jeg skal prøve. Jeg kunne tænke mig nogle flere praktiske kundskaber. Jeg synes dette med at tegne et hus, visualisere det, forbedre detaljer og hele det at planlægge processen er spændende. Jeg er ikke sikker på jeg var blevet lige så træt af arkitektuddannelsen - som jeg er blevet af filosofiuddannelsen - hvis jeg havde valgt den. Jeg kunne godt have tænkt mig en mere praktisk uddannelse.
Jeg arbejder stadig på de forskellige magasiner jeg skrev om sidst. Jeg skal have lært mig Indesign som er det program man bruger til layout. Det skal Maja og Sune lære mig når jeg kommer hjem. Man kunne godt skabe sig en karriere inden for ebogsbranchen i de her år hvis man fulgte lidt med tror jeg.
Kærlig hilsen .....