det vil vise sig, om jeg forstår noget af hvordan den her nye måde google-blog fungerer. Måske vil jeg begynde at skrive lidt her igen. Jeg har ikke skrevet noget meget længe, jeg har ikke prøvet, der er andre ting, jeg savner mere end at skrive. At kunne huske, for eksempel, de samtaler jeg fører er besværede af, at jeg må lede efter hovedparten af ordene, grøntsager for eksempel, som jeg kender udmærket, hvis jeg skal komme i tanke om hvad en fenikkel hedder, først er der en masse støj og smerte i tindingerne, så kommer der forkerte ord: springløg, rødbede, sølvhale, efterhånden, mens hovedpinen tager til, jeg får kvalme, og en følelse af sammensnævring i luftrøret,kommer jeg i tanke om at det starter med f, så følger en mængde forkerte ord med f, fromage, frikasse, alt muligt med f, hvorefter jeg kommer i tanke om det italienske ord for fennikel, (jeg kan ikke stave på italiensk, så jeg skriver de italienske ord fonetisk her, FINNOTJIO, siger jeg til min kæreste, det hedder finnotjio, det ved han ikke hvad betyder, jeg prøver at vende tilbage til f'et, der kommer mange italienske ord med f, federuntjini, jeg kan ikke huske hvad det betyder, måske små peberfrugter lagt i en lage af edikke og olie, andre ord med f: føderal, jeg kommer i tanke om et billede af en ørn, hvor der står skrevet: sorry, i can't hear you over my freedom, kirkens frelserhær, frække frida, dobbelt f, helt ekstrem hovedpine, grøntsager med f, folklore, fahrenheit, frimærke, det er værre når jeg forsøger at se grøntsagen for mig, det gør hovedpinen værre, grøntsager med f, ofte må jeg helt opgive at finde det korrekte ord, i nogle samtaler kan man komme uden om, man kan forsøge at fortsætte sætningen uanfægtet at man mangler et ord, men så har hovedpinen sat ind, knoglerne vræler, noget spids og skingert og blegt og ensomheden, når man ikke kan huske ordene, det spidse og blege raseri der kommer fra knoglerne, syre i benene, opskrifter må jeg opgive at gengive for min kæreste, jeg KAN ikke finde ordene, jeg kan ikke samordne informationerne, må henvise til en kogebog eller gøre det selv, indkøblister er håbløse, hvis jeg bliver spurgt hvor noget er henne, i hvilken dåse er teen, hvor lagde du christinas bog, hvor har du læst det henne, dette enorme raseri, det gør ONDT at huske, det er en sav gennem hjernen, i det mindste må radioen slukkes, alle vinduerne lukkes, men der er stadig blomsterne, fordi de er begyndt at hænge, fordi de ikke har kunne tåle at jeg har siddet og pustet cigaretrøg direkte på dem, der er den lyd de afgiver, og der er den støj man selv forårsager, det liv man giver liv til, miderne der ernærer sig af døde hudceller, mariehønen har fået et ansigt i år, et orange tyreansigt henover vingerne, sidder fuldstændig stille på bladet, lykkeligt pludselig at få øje for den sovende ands vejrtrækning, den bliver bredere over ryggen imiddelbart efter indånding, hvad fiskene aldrig vil se, det at de finder mad i vandoverfladen får hele søen til at glimte i solskinnet, afledt af dette: igen bange for at nogen iagttager mig ovenfra, jeg ville ønske betalingsringen var blevet indført, også af banalt selviske årsager: traffikstøjen rider mig som en mare, farer sammen, et par gange har jeg måttet opdage om mig selv, ligesom efter at det er sket, at jeg har råbt efter støjende traffik, bandeord, jeg vil mindst muligt ud, det hele sidder på ryggen af mig, min ryg er et ormehul, alt gnaver mig i ryggen, hvis man elskværdigt kunne bede fuglene om at indstille deres lyde, det gør ONDT at de afgiver lyd, min ryg er en kirkegård, stalin ligger begravet der, mærsk, hver gang nogen nævner deres navn slår deres slange-lig ottetaller på min ryg.