'Det jeg siger til Fiske: Ja, han er god. Ja, han er en dygtig hund. Ja, han er en dejlig Fiske. Verdens hurtigste hund hedder Fiske. Ja, det tror jeg. Jaa. Jaa. Se den rovfugl der kredser over os. Det er Fagin. Det er den rovfugl, det er Fagin der flyver der. Fagin bor inde i krattet. Jaa. Fagin bor inde i krattet ved åen der. Se den ko. Koen kommer. Se, hvor sød. Pas på hegnet, skat. Pas på burren her. Se de to svaner, se alle svanerne derude på sundet, se svanekolonien. Se den døde gris. Shit, se lige alle de døde svin der ligger der, Fiske, en to tre fire fem seks syv... Vi slap for fuglen, Fiske. Vi slap for Fagin denne gang. Vi skal hjem til missen. Vi du ha vand. Du ka få ved sumpen. Jamen, du kan ikke få ved åen her, stejlen er skrænt, jeg mener, du kan få ved sumpen, du kan få vand ved sumpen. Vil du ha en snack. Pas på burren. Du er en dejlig hund. Du er den bedste hund jeg elsker...'
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletKære Asta, “touch me, I am every where” er venligst lånt fra billedet i bogen, der ved min blyant, der er mit redskab og våben i perioder, ved urværkets præcise signatur bemærker metafysikken, mens mine øjne beundre fødderne i sandaler på marmorgulvet og dets mønster. Og tanken suser gennem bevidstheden og fæstes et øjeblik, manifesterende, at det er nogle tiltalende fødder der stjæler opmærksomheden fra marmoreringen i gulvet. Mens min tilstedeværelse i rummet med det gule gulv og alle titlerne, er bredden for fiskerens fangst af ord hvor katten miaver for at få mad og slår en streg i sandet, stop fugl, nogen der? en med det lange snudeskaft! nej, det barnet, tak, det vand er ikke rent når det er filtreret gennem markens mange lag.. Hvem har fundet nøglen til Gud? kys!
Slet