28. januar 2014


det er min fødselsdag

jeg fejrer den meget sirligt

tænker: det er smukt ude. jeg skulle gå derud og filme, jeg skulle ta parfume på

lytter til ace of bace

hvis man forestiller sig sverige.

hvis man forestiller sig ukraine under sovjet.

tænker: jeg skulle gå ned i gothersgade og spise mexicansk buffet til 100 kroner

være som en videnskabsmand. beundre min gaffel

sådan en akkuratesse

jeg skulle drikke cola.

jeg skulle forsøge at spise en fiskefrikadelle lige så andægtigt

sku fortælle jer om nogle af de ting jeg nyder

sperm, tandpasta

sådan en næsten medicinsk velvære

sluge sperm, være unyttig. glane foran interiørbutikken

hvor man kan købe en forgyldt ananas

opfinde et eventyr hvori jeg selv er helten som går ind i interiørbutikken og spør

hva skal du ha for den forgyldte ananas

opfinde et eventyr hvori jeg selv er helten der går ind på medicinsk museon og spør

hva skal i ha for alle fostrene. hva skal i ha for den grusomme saks

jeg kan så let blive en slagter

jeg kan blive som det reneste køkken.

dette at vinden befrir mig for fortid, der er kun det: ankomme til bageren

ekspedienten fortæller om hendes cykeltur til arbejdet

da jeg endelig var fremme følte jeg mig som en stor rød knop

gik videre med brødet og tænke på om jeg med rette ville ku skrive

jeg elsker lisså lindt lisså flittigt bækken løber

som skolebørn lærer matematik

som saras tykke hår lugter sprødt i solen

her er hvad jeg nyder

medicin    sperm   sprøde fiskehaler   at det er så svært at samle et skab  

at ingen behøvede at gøre sig særlig umage for at lave en god parodi

alt de behøvede: en morsom paryk, sige: mit navn er asta olivia nordenhof. jeg er digter

man kan så hurtigt blive forrykt. føle sig behageligt tilpas mens man hviler sit hoved mod bronzesoldatens ben

de forudgående nætter har jeg brugt på at se en dokumentarserie om de første amerikanske kolonialister der rykkede vestpå

så faldt sneen på rocky mountains. så åd de pakdyrene sidenhen hinanden. ingen overlevende  

colin powell siger: this is what defines us as americans, we want to know whats on the other side of the mountain

her er et bud om at feste som man trygt kan adlyde:

festgræsset findes. Ser i

dette er en almindelig dag. alle

også dem hvis krop smerter

og dem der ikke er uden skyld

på et tidspunkt skal de sove. beklager min knaphed

men det er den bedste form for trøst jeg kan komme i tanke om nu

5 kommentarer:

  1. Tillykke! Og tak for gaven: hvert et ord, du skriver.

    SvarSlet
  2. tak anders. og hvor dejligt at læse de forskellige referater inde på jeres blog. optursting

    SvarSlet
  3. Selv tak, Olivia. Og tak for at tjekke bloggen ud. Nu er der gået 100 år (igen), og jeg har forladt dét projekt derinde, og er blevet passivt medlem eller nærmere heppekor, men i stedet har jeg åbnet en ny blog for mig selv. Det føles gladt. Alt det bedste. Yo.

    SvarSlet
  4. Det var heldigt jeg fik læst det her på min fødselsdag, fantastisk og dejligt positivt på en måde

    SvarSlet
  5. Kære Asta,

    at være umanerlig stolt af dig,
    det er følelsen der bruser i min hele statur og sind; om det er i orden at have det såden, bør jeg tvivle, men ikke desto mindre flyder det gennem mig og ud på denne dag.

    ligeledes en parodi, af én, af din kaliber ej blot så lige til, og
    om det muligt at give én selvtillid i gave
    da er det dét, om ikke andet, jeg ønsker du denne dag høster fra de mange smukke tilkendegivelser der strømmer til.

    også denne almindelige dag, årstiden tiltrods, findes festgræsset under solen og danser med vinden hvoriblandt vi alle swinger med til rytmen af smil og glæde der rejser sig, som en ny verdensorden der er blød som en krop.

    og hvorom det skulle ske at kunne finde vej det sidste stykke hvor et liv passerer revy uden at holde igen og lægge bogen ved mit bryst og lade dine ord trænge ind i mit hjerte, da ville det måske lette det vakuum jeg synes at være havnet i.

    sikken en stemme; jeg slæber mig gennem før det slutter for nu, viljen til at vedblive er stærkere end lysten til at bladre den sidste side og knapt kan vejret trækkes, da det er forbi og må konstatere Asta Olivia er et geni.

    og deraf vil du måske endda le, men latter gør stærkere, det ved vi.

    SvarSlet