om
morgenen, meget tidligt.
jeg
kommer til at forestille mig en kamp hvor der ingen kamp er
solen
driver mørket og kulden tilbage til bjergene
mange
sporvogne på pladsen
der
kan være fyrre mennesker i hver af dem
min
mors yndlingsfugl var en rødkælk. jeg græder ved tanken om, hvor
meget hun elskede de kræ.
nu
må de tage til takke med min kærlighed som ikke er tilstrækkelig.
at jeg beundrer deres buttede brystkasse.
spiste
en vaffel som den gode turist jeg er
husene
har dette blanke over sig. jeg tænkte over om jeg mente
strukturløse, men blev klar over at det ikke er tilfældet.
på
hjørnet over for banegården ligger en meget dyr cafe.
hvis
en mands hånd er meget stor, og han bestiller en kop kaffe, og
jakkeærmet glider op og det viser sig at han bærer et guldur
hvis
han er taget på cafe for at komme til overensstemmelse med en anden
mand om forretningssager
så
minder det mig om en ting har jeg opdaget: begravelser
nu
ikke noget, olivia, med at tænke om himmelens særligt pangblå i
dag at det er noget aggressivt
vær
beredt for igen i dag vil du komme til at forestille dig, hvad du
tænker er et nemt liv
koge
vand. slå tre krabber ihjel med en meget spids kniv
irettesætte
et barn.
for
en hjernekirurg er hjernen vel altid a wonderfull piece of nothing
and science
vandet
er blidt mod lårene