18. maj 2011

kanin

Hey hæhæ yeah det regner og jeg sidder og skriver små afrundede prosastykker om min barndom :D :D :D Snart skal jeg ned og købe ind til et festmåltid fordi det har jeg lovet min kæreste i premie for at han har sådan en flot røv. her er et stykke om kaninen

Vi kalder mors nye mand for manden. Vi har givet ham en bestemt form og et køn, vi vil ikke give ham mere. Vi ligger klar med smågrene uden for hoveddøren, når manden træder ud pisker vi hans skinneben. Vi er djævlebørn, siger mor. Vi tager vare på svalernes unger. Vi står vagt under redderne i laden. Vi bliver ulykkelige da mor fortæller os, at vores tilstedeværelse har forhindret svalerne i at komme med mad. Vi har misforstået naturen, det er en sorg. Kaninen bliver sindssyg og æder sine unger. Jeg forsøger at tale mor fra det, men hun fastholder at kaninen skal aflives. Det er med stor ophidselse, en kildren i underlivet, at jeg stikker en finger ind til den sindssyge kanin. Kom nu, bid den af. Kaninens røde øje. Om natten prøver jeg at udfærdige en liste over dem, der virkelig fortjener at dø, dem, gud retfærdigvis kan tage af, jeg kan ikke komme på nogen, det gør mig bange for jeg ved at gud tager.