har opholdt mig i bjørn og jacobs kolonihave siden, hmm, ved det ikke, men nu er jeg nødt til at tage hjem idag fordi jeg skal i deadline og holde båltale imorgen (er det sankt hans imorgen...) og jeg har ikke eet stykke rent tøj.
der findes så mange skytsengle, for kleptomaner, for syersker som venter tvillinger. jeg ledte efter en, der kunne give upraktiske mennesker styrke i situationer hvor de skal være praktiske, måske kunne man så snakke lidt med det væsen.
hellige sankt nichole af amar. gid hun fandtes. i det hele taget, praktisk eller ej.
de der små glasbokse i nogle katolske kirker, hvor der ligger en helgenkronets knogler. nogle steder må man stadig røre.
når jeg ber, ber jeg ellers som regel til moder jord, jeg tager noget muld i hånden og lukker øjnene.
hvis det var sankt hans igår fejrede jeg det sådan her
Kære Asta,
SvarSletI vinterhi, bag
dukkede ruder
vinden rusker og
duerne findes
på kvisten.
Trafikken ruller over våd asfalt, stemmer stiger op og trænger tydeligt gennem glassets gennemsigtighed.
Tankens strøm vækker reflektion over livets gang og mit eget stilles der spørsmåltegn ved.
Trofast kommer du forbi og banker på min bevidsthed da tanken forinden, har været, at dele en film oplevelse med dig.
I nattøj, under
dynens dun
kulden bider og
erektionen findes
hos manden.
Da ligger mørket og omslutter mig, gadebilledet er tømt for de i bevægelse,
støjen kun båret frem af enkelte.
En fast hånd omslutter det stive lem
dynes bløde materiale kratter og madrassens fjedre knirker.
Med en klat sperma i den ene hånd
famles frem i mørket til en lyskilde og
vandhanen drejes for at vaske hænder.
Timerne går, bag
lukkede øjenlåg
regnen pisker og
drømmene findes
på himlene.
Med hjertets rytmiske slag på trommehinderne, trænger dagens gråtoner gemmen det sorte gardin.
Stille kigges frem for mig, mens lyttende til livet fra gaden der rumstere jævnt af formiddag efter myldretid.
Vand i kedlen sættes over, tre spiseskeer kaffe afmålt i en lille French press, kigger mod Føtex, klokken er halv tolv.
Senere…
‘The space between us’
afpilles i cyberspace
søndag aften kalder du
på min opmærksomhed.
Guitaren tages ned
fra det nylige ophæng
vi danser af inspiration
til ‘The Barrel’.
Det abstrakte blandes
i virkelighed og fantasi
af en ‘Horse Girl’ der
har gjort sig tanker, som vi.
Kære Asta,
SvarSletDe lyse nætter et frirum
Casper nød den grønne Raleigh
på den kom han hurtigt langt omkring
til pirat fester, af tomme apokalyptiske veje
han brummede som en motorcykel og
trådte hårdere i pedalerne, han lyttede
til fuglene der sang den hele nat,
han rettede sig i sadlen og trillede
vest og gik i seng da solen stod op i øst.
Trafikken med sine oliesvin kom nærmere
‘Casper’, kaldte en måge fra husets tinde
larmen fra gaden trængte gennem
vinduet, han rejse sig fra sengen, lænede
sig ud, kigge på Føtex tårnet med uret.
Over middag stod skarpt på blå baldakin
vand fyldtes på elkedelen, kaffebønner
doceret i lille french-press, shampoo og
håndklæde; ned af trappen, lidt før tretten.
De mødtes de to, med hver deres ‘Hej’
Niels trådte ud af porten med flad kasket
i sine sorte sko og fortalte om sin nabo
en vægtløfter, for at holde formen
løftede i gården, der havde han sat Niels i sving
med resultatet af, ømme muskler.
De gik i deres egne fodspor, op af Frederiksberg Alle
tavse først i skyggen af lindetræerne
mens de hver især afventede hinanden.
En brandbils karavane drev afsted med blå blink
Casper holdt sig for ørerne, tænkte på sin nabo
der havde ligget nogle dage, med åben dør, i varmen
tilsyneladende omkommet af en overdosis.
Det havde lugtet ilde på gangen, tanken havde strejfet
noget var råddent, men først da en grådkvalt ven
hamrede og bankede på hoveddøren, gik det op for
de andre beboere, den unge mand var død og
skylle bæres ud af Københavns Brandvæsen.
Dage senere havde det banket sagte på hoveddøren
Casper havde ignoreret det først, indtil det igen senere
bankede på, da havde han åbnet for en tynd ung mand
der sagde; han var ven af afdøde og hans søster og
der på værelset var noget hun gerne ville have inden fogden
kom og inspicerede; Casper lod ham indenfor, det trak op til
et mindre grådkvalt skuespil, da døren var låst og Casper
bad den tynde unge mand, kontakte bestyreren af huset i
åbningstiden; Da sparkede den tynde unge mand døren ind.
De to gik deres spadseretur og Niels lyttede mens
Casper fortsatte med at fortælle; Da en anden nabo
kom hjem, med sin kæreste, at der opstod lidt højlydt
skærmydsler mellem den tynde unge mand og den nu
tilstedeværende nabo, som truede med politiet da den
tynde unge mand kom ud på gangen med et baseballbat.
- Du skal fandeme ikke kommer her og true mig med et
baseballbat i mit eget hjem, så ringer jeg efter politiet;
I stilhed, gik den tynde unge mand, ned af køkkentrappen.
Deres samtale, slog over i nedlukning og restriktioner
Casper fortalte, det virkede til en igangværende afvikling
af samfundet, som vi kendte det; at religionerne på sigt
ville blive forbudt, at AI, kunstig intelligens ville blive gud,
at det måske allerede var dét og vi stod midt i en overgang
i evolutionen vi end ikke kunne forstå omfanget af i øjeblikket.
Niels gav udtryk for, det var dét, han frygtede var ved at ské.
Casper fortsatte med Kina og deres drone der landede på månen
The Last Frontier, Elon Musk og terraforming Mars.
Det vil blive ved sådan, i generationer, så længe universet eksisterede
Niels svarede, hvor er det dog en nedtrykkende tankegang, hvis det
er løsningen på menneskets problemer, at hoppe fra planet til planet.
Det vel ikke meget anderledes end at hoppe fra kontinent til kontinent
sagde Casper, som det er sket de sidste 2000 år, siden Kresti fødsel..
De gik et stykke i stilhed, da Niels brød med, at huset Casper boede i
havde en sjov historie, at Oehlenschlæger, havde boet der engang
at vejen derfor var opkaldt efter ham, at der var en inskription i facaden
som de afslutningsvis, gik ned for at se, bag stilladset der omsluttede bygningen.
”I DET HUS SOM TIDLIGERE STOD HER FØDTES 14 11 1779 ADAM GOTTLOB OEHLENSCHLÆGER [fugl]"
Vi holder en lille Sankt Hans aften i gården til Apostelkirken, du velkommen, sagde Niels
SletCasper, takkede ja, men havde en middagsaftale med sin bror og svigerinde
måske han ikke kunne, både nå det og synge midsommervisen ved bålet, men
ville ikke udelukke muligheden, foregav derfor tidspunktet ni. Fint, svarede Niels,
takkede for spadsereturen og håbede at se Casper senere, som havde fornemmelse
af han skulle vises frem for nogen, at netværket, Apostlene skulle se ham an.
Senere, på den grønne Raleigh, legede Casper cowboys og indianere med bilisterne, at
de var kvæg, han drev ud på Østerbro hvor de skulle sælges og ophugges til bedre brug
han blev modtaget med gin og tonic, hjemmelavede burgere, inden han igen svang sig i sadlen.
Hvordan går det med min cykel, spurgte Mads
Casper smilte, det går ikke, det kører og
sådan ankom han til Sankt Hans fest i gården
med forholdsregler og afstand mellem menigheden.
Der blev sunget og spillet musik, de drak limonade
en kvinde i bare tærer oplæste et digt; som, Casper spurgte
hvem var; Niels svarede, hun var præst og brugte tid
på at passe sine børn, en mand oversatte til et arabisk sprog
to ældre damer lod Casper vide, at Gud var kærlighed.
25. juni 2020. (Casper sender et link.)
- “Hej Niels, her er et opslag om 5G og et tidligere opslag, blot gentaget i dette andet.”
27. juni 2020.
- “Hej Casper, jeg har nu set opslaget. Jeg er altså ikke fan af den slags
numerologiske teorier. Min tilgang er: Gud er altings endelige herre; jeg tager
en dag af gangen i tillid til Ham og behøver ikke at gennemskue fremtiden.”