vil jeg skrive en suite
som skal hedde
mens vi venter på albert!
oh røv
som en måne
og hvis jeg er blid nok
og hvis jeg ikke er: stadig en måne
tusinde tusinde tak for at være så mærkelig at se på
en mand reder sit hår, på italiensk: pettinarsi
temmelig kedeligt og indlysende
men opsigtsvækkende med druen som er rød og glansfuld
og minder om at manden senere vil køre fra horsens til en anden by på sin scooter
men om han ankom: næ! han kørte i grøften
dejligt dejligt med det våde græs
der ligger min elsked
og vi mindes:
hvordan det første hulihoved kom sig af han løb direkte ind i en hyacintbusk
og det næste af han kørte på havetraktor ned i et vandløb
og det tredje altså nu hvor han er væltet på scooter
og nu har din far også knækket to fingre fordi han sku løfte en sten!
venter på at få lov at grine af det indtil din egen latter gir mig lov
suk. kom nu albert
hvor længe skal vi vente
tænk på os som en frugt så vil du måske skynde dig mere
et bær og et til bær
en pær' og en til pær'
skynd dig det hele rådner af varmen
vores muskler blir til idioter
røv røv kom nu
:D
SvarSletKære Asta,
SvarSlet“Lyden af mit tungsind, cykler forbi”
det må næsten være dette digt
der har inspireret dig til at, i shorts
lade dig fotografere i spotlys, iscenesat
på en strand, for senere at spejde
fra forsiden af en maskinfabrik.
— — —
Vinden den feje modstander
skubber, slår og sparker
først fra den ene side, så fra
den anden side.
Sol og blæst
regn fra syd-vest
endnu en bakke
trukket, som en streg
sort af asfalt, op af
fjeldets grønne side.
Tyngdelovens kedelige vilkår
på hjul, giver vagabonden,
på sin cykel, modstand til stregen.
Iført shorts og sandaler
pedalerer han i et gear
der passer. Op af fjeldet
mod vinden der suser,
mod regnen der pisker,
med psyken der taler,
for og imod, at blive ved,
at pedalere til toppen
hvor det muligt, et øjeblik,
at restituere, inden det
igen går nedad, med
udsigt over havet..