2. april 2013

skænderi i forbindelse med at ansøge de generelle midler

- jeg synes bare det gir dårlig mening at jeg er projektansvarlig og du er kontakperson
- jeg synes det gir god mening
- jeg synes altså det gir dårlig mening
- måske gir det dårlig mening
- loool
- loooool
- lol
- loooool

1 kommentar:

  1. Kære Asta,

    Jeg krydser Blågårdsgade mellem to parkerede biler, en cyklist på en olivengrøn Raleigh, i shorts og t shirt, ringer sin klokke og passere min næse med få centimeter og kigger bagud gennem sine mørke solbriller mens han suser videre..

    “rock the boat baby tip the boat over..”

    resonere i mit kogende kranie, tankestrømmen fastlås i et snurrende forløb, en gentagelse, en pickup over vinylens spiralerende spor; et bump, en fjern hændelse, en gang taget ved næsen og konsekvenserne påvirker individet frem gennem tyverne, trediverne gennem de første år, som mor, holdes tankerne hen af bleskift, amning og familieliv.

    en aldrende mand
    familiens far
    patriarken
    lænestolen, tv’et og IIWW
    konen og køkkenet
    deres tre børn
    den første fødte
    en dreng og
    hans to søstre og
    testamentet..

    livets gang vil det
    faderen testamentere
    hovedparten, en restaurant
    til sønnen og
    især den yngste datter
    føler sig snydt..

    årene går
    den mellemste datter
    køber halvdelen af
    barndomshjemmet
    til en mindste pris og
    flytter ind med sin familie..

    i dispensation for
    nedslaget ved huskøbet
    ønsker nu, sønnen og
    yngste datter
    en godtgørelse på
    adskillige hundrede tusinde..

    sønnen og
    hans kone
    sidder som reelle ejere
    af den tidligere
    familie restaurant
    med hver halvtreds procent
    i hvilke af, situationen
    den yngste datter
    føler sig snydt og
    bitter..

    “rock the boat baby tip the boat over”

    SvarSlet