28. august 2011

luderdigt

de her digte blev skrevet mellem kunder, og jeg har ikke gjort noget ved dem siden, måske skulle jeg prøve det eller måske skal de have lov at rode

jeg møder ind klokken ni og klæder mig af
jeg skal være klar til min første kunde kl kvart over ni
der er rart i personaleværelset. der lugter godt af anastacias parfume og grønt opvaskemiddel
telefondamen rækker mig min lippgloss og fortæller mig hvilke bookninger jeg har i dag
jeg er for tiden den populæreste pige på stedet hvis man opgør det i bookninger
hvis man opgør det i retur er jeg ikke den populæreste
jeg har enkelte kunder der kommer tilbage, men ikke mange og slet ikke mange der booker mig til escort
jeg tror det er på grund af min manglende snaksagelighed, min uvilje mod at gøre noget ved den i udgangspunktet altid akavede for ikke at sige betændte stemning
hvis fx en kunde har booket en time og vil ha en pause mellem to samlejer
så siger jeg jeg skal ud at tisse og går ind og skriver et digt som det her og ryger en smøg
det er de færeste der føler sig i en position til at anfægte at jeg bruger et kvarter på at tisse
mange har så dårlig samvittighed at de knap nok taler
enkelte brokker sig men så siger jeg: jeg skulle lige rette på makeuppen eller, hvis de brokker sig meget: jeg har lidt mavesmerter
den sidste undskyldning er risikabel, min chef har modtaget emailklager der lød på at hvis jeg var så uoplagt når jeg har mavesmerter burde jeg blive hjemme
men heller ikke min chef brokker sig meget
branchen er hårdt ramt af finanskrisen, der er brug for nye piger for at trække kunderne til
jeg er et kuriosom her på stedet fordi mine bryster ikke er lavet
en nichepige
fordi jeg altid virker som om jeg lige er startet, fordi min latter er nervøs
fordi jeg stadig spør: hvad har du lyst til
på en måde som om jeg ikke rigtig har fattet hvad det handler om
fordi man kan bilde sig ind jeg er ærbar
jeg klargør mig altså til min første kunde som hedder poul og altid kommer først på dagen
måske fordi han foretrækker mig frisk
han vil altid ha jeg kommer ind i mit eget tøj
først sagde jeg: men mit tøj er ikke sexet
men han sagde: du har ingen ide om hvad der er sexet
han vil ha flade sko
det er det eneste ved min krop jeg møder tilbagevendende kritik om
min højde
jeg er også løjet lavere i annoncen
fucking helle at hun ikke bare skriver jeg er høj
der står også at mine øjne er blå, men det er der aldrig nogen der har brokket sig over
men poul har modsat hvad han plejer, at booke en halv, booket en hel time idag
og det gir ham præstationsangt så nu kan han ikke få pikken op at stå
han spænder en gummidims om pikkens rod men det hjælper ikke
han er meget rød i hovedet det er meget grimt
at se poul
sådan
han overskrider reglementet og ber mig slikke hans nosser
jeg gir ikke superfransk sir jeg men han sir: hjælp mig
godt så, alt for at undgå hans bedende blik
ad, jeg hader at slikke på nosser

36 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Godt skrevet, meget anderledes.

    SvarSlet
  3. I like potatoes!! Very VERY MUCH!!!

    SvarSlet
  4. Hej Asta.

    Vi syntes dit digt er meget velformuleret og flydende i sproget. Du formidler et rigtig alvorligt emne så det kommer til at virke helt normalt, hvilket er skræmmende men også interessant. Dit digt fik os helt klart til at tænke!

    Mange hilser Sarah og Clara

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Hej Asta!
    Vi synes at det er meget sejt, at du tør at sige tingene som de er! Det er meget modigt at tage et tabuemne som prostitution op, og dette gør folk mere opmærksomme på den surrealistiske situation som prostituerede bliver sat i. Det er interessant at læse, da du skriver at du har skrevet det i små bidder, og at det alligevel er så sammenhængende, som en lille historie. Vi synes i hvert fald ikke det er rodet! Din sidste bemærkning med moder Teresa er også meget sjov, da det jo er en kæmpe kontrast til det emne du berører. I helhed fanger dit digt læsere som os, fordi vi bliver nysgerrige på hvad dit egentlige budskab er, da det er svært selv at forestille sig i situationen, der bliver beskrevet.

    Venlig hilsen
    Suhha og Nina - Et par idioter i gymnasiet ☺

    SvarSlet
  7. Dit digt er utroligt interessant, detaljer og beskrivelser blander sig smukt og danner et realistiske billede af hvorledes kvinden i dit digt og hendes omgivelser og hverdag.
    Det er et meget spændende digt, det er også lærerigt og sympatiskt. Digtet præsentere os for den barske hverdag, som "luderdigter", et individ som både kæmper for overlevelsen og hvis force næppe er at sælge sin krop, men snarere hvis force er mere i intellektens litterære retning.

    Digtet er smukt, dets realistiske detaljer og beskrivelser er utroligt godt kombineret, digtet spiller utroligt godt på sympatien og kvinden i digtet har fortjent på bedste vis at have både min udelte opmærksom og min sympati

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  9. Hej Asta!

    Sejt at du bryder tabuet og ikke pakker sandheden ind.
    Dog mener vi at dit digt godt kunne mangle lidt mere orden, da det godt kan skabe lidt forvirring hos os som læsere. Derimod synes vi også er at digtet er velformuleret og let forståeligt.
    Du imponere, inspirerer og forstyrre på en og samme tid.

    Mvh
    Helene, Signe og Linnea
    Varde Gymnasium

    SvarSlet
  10. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    5. godt digt, dont mind the haters

      Slet
  11. Vi synes dit digt er meget interessant. det giver et indblik i damens situation, og giver et realistisk billede om, hvordan det foregår i den branche. Prostitution er et emne, man ikke rigtig ved så meget om, da det er meget tabubelagt. men du formår at gøre det meget forstående. Det er meget velformuleret, og man kan nemt sætte sig ind i damens situation.

    MVH Jonathan og Kasper fra Greve Gymnasium

    SvarSlet
  12. Hej Asta Pasta
    Nu har vi om dig i skolen, og det er faktisk mega spændende
    Det er et okay digt, men som mangler lidt redigering for at blive lettere at læse;)
    Du skriver meget åbent om et tabubelagt emne, hvilket er meget sejt;) swag
    Respekt her fra en skole i Rusland
    vh / Zana og Victor

    SvarSlet
  13. Hey Asta.

    Det er et virkelig spændende emne du har skrevet om. Du formår at give os som læsere et indblik i hvordan det som person er at være prostitueret. Da du bruger jeg fortælleren og fortæller om hvordan det er og hvordan en bestemt kunde som den prostituerede blev udsat for var det meget mere spændende for os at læse digtet. Det emne du har skrevet om bliver ofte glemt i vores hverdag så derfor synes vi at det er rigtig fedt at du tager det emne op og laver et digt om det.

    Mvh. Clara og Rine

    SvarSlet
  14. Digtet er ret så grænseoverskridende, men alligevel til at forstå.Man kan forstå pigens situation, og man føler på en måde med hende. Det at snakke om prostitution er et tabu og her i digtet skriver du om det, som om det er noget helt almindeligt. Godt skrevet Asta

    Hilsen Lukas og Alexander

    SvarSlet
  15. Hej Asta

    Vi synes at måden du tager fat i et emne på, er virkelig interessant. Da du bruger jeg-fortæller rollen, så får vi et indblik af hvordan det må være, at være prostitueret. Da det normalt er et emne man undgår, så ved man ikke ret meget om det miljø, men det forhindrer dig ikke i at skrive om det.
    Respekt herfra Asta, godt skrevet.

    Hilsen Berkay og Peter Greve Gymnasium

    SvarSlet
  16. Hej Asta.

    Du en supersej digter.
    Du skriver om et tabu emne, som mange andre ikke ville skrive om.
    Det giver mere liv, i digtet at skrive personligt.
    Denne luderdigt er ikke censuret på nogle måder.
    Thumbs up :)

    SvarSlet
  17. Hej Asta.

    Vi synes at dit digt er meget åbent, du kommer igennem "alt". Digtet er nem at forstå, samt er en meget beskrivende og detaljeret. Du bruger stærke ord, som gør digtet mere virkeligt og man får sympati. Man får helt klart et billed af hvordan situationen ville se ud.

    Hilsen Ayse & Celina fra Greve Gymnasium.

    SvarSlet
  18. det er et spændene digt om noget så aktuelt som ludere, det er et udofrdrene emne men du klarer det til perfektion. du er en dygtig digter og jeg synes du bare skal fortsætte det gode arbejde

    SvarSlet
  19. Hej Asta

    Vi syntes at dit digt er meget godt skrevet, det er til at forstå og vi får et godt indblik i hverdagen som prostitueret. Vi har forståelse for dig og dit hårde arbejde.
    Vi syntes at nogle af situationerne er meget grænseoverskridende, da de ingen ting gemmer. Alt bliver lagt på bordet.
    Vi syntes at det er sejt af dig at skrive om et job som i hverdagen ses som et tabuemne.
    Vi ser også en form for humor hvilket vi syntes er ret imponerende, at du selv i en hård situation kan lave sjov med tingene.

    Mvh. Cynthia, Mathilde og Nadja
    Greve Gymnasium

    SvarSlet
  20. Hej Asta
    Jeg synes at dit digt er meget velformuleret, og du ligger ikke låg på noget, så man er ikke i tvivl om hvad du mener.
    Det er super fedt at du tager fat i sådan et emne, hvilket de fleste nok ikke ville turde gøre. Men du belyser emnet på en god måde, og på en realistisk måde.

    Godt skrevet

    SvarSlet
  21. Hej Asta!

    Smaddergodt digt, det må vi sige. Velformuleret, flydende, nøgent, stærkt og anderledes. Vi er dybt imponerede. Du har formået at formidle et umiddelbart tabubelagt emne, så vi som læsere alligevel kan forholde os til kvindes situation og sympatisere. Du beskriver situationen og tilværelsen meget åbenhjertigt, hvilket vi finder vældigt interessant – men ikke mindst udfordrende.
    Desuden er vi bestemt også begejstrede for strukturen i digtet, da vi i modsætning til flere herinde mener, at det, at det roder, blot gør digtet mere troværdigt.

    Keep up the good work!
    - Sarah og Annika, Greve Gymnasium

    SvarSlet
  22. Dit digt er meget direkte og klar i sproget, så man tager det seriøst, det er skrevet interessant, så man får lyst til at læse det.
    Godt skrevet !
    - Abia og Palwasha, GG

    SvarSlet
  23. Digtet er meget anderledes og velformuleret. Jeg er meget imponeret, flot skrevet!
    - Avina, Greve Gymnasium

    SvarSlet
  24. Digtet er meget anderledes, og direkte. Den rammer et bestemt målgruppe, som er unge.
    Den er interessant, fordi det er ikke altid man høre om en escorts arbejdsliv, og derfor har man lyst til at læse den.
    Sproget er let læseligt.

    - Htet og Patricia, Lyngby gymnasium.

    SvarSlet
  25. Bedste luderdigt jeg har læst i MEGET lang tid.

    SvarSlet
  26. Dette digt er skrevet meget direkte. Det er meget velformulerede og hudløst ærligt. Selvom det normalt ikke er et digt der vil sige mig noget, så er det interessant at kunne se ind i hvordan "luder" livet er skrevet ned i et digt.
    - Josephine, Lyngby stx

    SvarSlet
  27. Prostitution er et temmelig tabubelagt emne, men Asta Olivia Nordenhof bryder lidt det her tabu, og det er enormt interessant at læse. Hun skriver så man får den her verden oplevet indefra af, en der rent faktisk har oplevet det, istedet for kun at høre hvad folk udefra har at sige om den branche.

    Lise Bruun og Leonora Valentin

    SvarSlet
  28. Dette digt er meget interessant, da det er anderledes fra mange andre. Man synes derfor den er mere spændende, da den også rammer unge, og muligvis svare på nogle spørgsmål, som folk eventuelt kunne have.
    - Claudia, Lyngby STX

    SvarSlet
  29. Digtet fremhæver meget Astas utilfredshed med mandschauvinister og kvinders undertrykkelse, hvilket jeg synes er meget interessant, da det er de færreste som tør udtrykke sine meninger direkte. Sej kvinde som har mod. Dog undrer jeg mig over om hun kan have haft personlige problemer til mænd som ser kvinder som objekter, da hun reagerer stærkt og bruger nogle meget stærke ord.

    - Nichlas og Andrew Lyngby STX

    SvarSlet
  30. Asta har virkelig formodet at velformulere sig og skrive et godt digt om et emne der er tabu! Man føler næsten man kan se scenariet for sig, og man får en forestilling om hvordan dette hårde undertrykkende arbejde er. Selvfølgelig er der få som ikke ser det undetrykkende, men jeg mener på mange måder at det er. Denne type digt ses heller ikke hyppigt.

    - Nichlas & Andrew STX (Ps. overstående kommentar var til det forkerte digt)

    SvarSlet