16. april 2014

8. april 2014

live fra min medpassagers skypemøde :


trine gjorde det formidabelt godt. to udbydere, så nu må vi se

nå, men nu er bolden givet op

skal vi ha strategien inden vi tar derud

nemmest at få dem til at betale for hver sin løsning hvis jeg skal se kommercielt på det

holder så denne eftermiddag fri for fysiske møder

spørgsmålet er om den traditionelle PowerPoint skal renses. den vi brugte til mødet med karina

var en bølge for nogle år siden hvor man slog nogle ting sammen på vandområdet. men der findes stadig nogle små noller vandfirmaer rundtomkring.

vi kan godt trække mia ind hvis der bliver behov for det

indspark omkring landområderne, har mia det?

i forhold til forretningsudvikling, interessant at få et brushup på hvilke serivices der kan ligge ovenpå århus vand

undskyld barbara

men altså tænker vi kan få en bred dialog, den mest obvious forretningsmulighed er at man kan få en sms når vandet stiger

hvis man tænkte lidt ud af boksen ku man ha noget workshop

Hernings workflows, der er vi ude i at vi må improvisere. medmindre det er deres forsynings it de tænker på. det er de samme i bruger inde hos jer johanne

ja .... ja ..... nej ..... ja .... nej ..... ja det tænker jeg også

jamen øh sådan kan det være

kan også være man kan få lov at ansætte en ind i buisness processes

hun er lærenem og vil suge de her metoder til sig som en svamp

jeg vil sige hende jeg har i baghånden er meget kommercielt minded. men det er heldigvis camilla der afgør det

men johanne jeg pudser lige vores traditionelle powerpont af og siger tak for sparringen til mia

jo tak skal i ha ... kan i hyg jer ... hæææi





3. april 2014

om
fødderne

at
vinde iris

mine
sandalremme

*

jeg rejser
syg

stille over
visne marker

strejfer
mine drømme

*

lopper
og lus

heste der
pisser

lige ved
hovedgærdet

*

som jeg
ældes

dette
efterår

åh
skyerne
fuglene

*

smuk
selv
kragen

gryet
iklædt
sne

*

glem den
aldrig

den ensomme
smag

af hvid
dug


det er Basho. Gendigtningsforsøgt, hvis man skal opsummere hans eget forord i et ord, af hans jørgen nielsen

den allersidste dug. det er et tilfældigt mirakel af det også kan betyde en dug, og på den måde også bliver et digt om at være til louises konfirmation foruden alt det, det i forvejen er.

noget andet der gjorde mig så letsindigt til mode forleden er det følgende


se!

tegnene er gået igang med at genfinde dyrene blandt andet


nå. min kæreste har lige fortalt mig at enlanden hr. ambruso, biskop af milano, til sine venners store forbløffelse læste i tavshed, uden at bevæge læberne, engang i 300tallet!


hvad ellers her. man kan kigge på månen, den lysende hvide banan, og mærke den længsel, der sætter alt igang, selv det allermest rolige og tavse.

ønsker at jeres aften bliver mild og god mod jer