15. oktober 2013

jeg er lige, fordi jeg stegte en figne, kommet i tanke om noget helt vildt!

nogengange kom min far hjem med en frossen pakke hakkekød fra aldi, optøede det straks i mikroovnen og åd det råt! med næverne!

sker der.................
hvis man ik kender til frossent hakkekød fra aldi så kan man prøve et tænke på en smårød firkant. der er lissom ik noget struktur, ingen kødstrimler, det bare sådan en smårød firkant, os optøet.




14. oktober 2013

jeg er ved at redde den synkende skude, min computer kan snart ikke mere, så jeg gennemser alt muligt, her er et billede af et godt minde 



det var den dag, det var i foråret, hvor jeg havde fået en mail om at jeg havde fået et legat fra statens kunstfond. det var en stor lykke, blandt andet fordi det betød jeg fortsat kunne betale husleje. så alle var lykkelige og vi fejrede det med to guldøl og en burgerking menu.  


12. oktober 2013


her er i øvrigt en liste over ting, som forskellige undersøgelser har vist ikke virker mod hudvorter i hundrede procent af tilfældene

  • Mælkebøttesaft
  • Morgenurin
  • Helligt vand
  • Bøn
  • Kridt (kalk)
  • Komprimerende forbindinger
  • Citronsaft
  • Hvidløg
  • Løg
  • Og mange mange flere                          

  • kilde: apoteket dk





    








    6. oktober 2013


    århus her har du mig tilbage skønt du aldrig har haft mig


    her sidder jeg i sengen og græder mine alientårer
     

    spiser æbler.

     
    så en doku om en eller anden collegeboy der hed omar


    hans historielærer sagde

     
    omar var en veltalende og vellidt fyr


    når de legede FN i historietimerne valgte han altid at lege et muslimsk land
     

    her er en mor. hun er babtist men hun er ikke en god babtist for hun drikker

     
    et billede af hende fra midthalvfemserne med en flaske gin

     
    det lys, hendes søn havde over sig

     
    omar hedder noget andet nu, prominent medlem af al-shabaab


    historielæreren siger
     

    det er ligesom hvis jeg fløj rundt i rummet lige nu


    man ku ikke ha forudset det,

     
    en fyr fra denne lille by

     
    tænker, måske dekadent, på om jeg kunne blive terrorist

     
    tit tænker jeg på hvor man skal gå hen hvis man er rasende over samfundsanliggender

     
    ikke fortørnet, ikke anfægtet, ikke indigneret. rasende, såret

     
    såret

     
    der var en overgang, mine teenageår

     
    det er det, der skræmmer mig mest ved mit sind, at den strenghed findes et sted

     
    hvor jeg var besat af tanken om straf, udviklede teorier

     
    nå. nogengange er løsningen på den slags strenghed simpel

     
    bare tænk på at jesus havde en pik. så styrter hele lortet sammen

     
    den måde kroppen er pinlig. lissom et blad

     
    jeg ville skrive om spøgelset. men skal først ha afklaret med min mormor

     
    som jeg låner lejligheden af

     
    om hun kender til fænomenerne

     
    lampen ved klaveret der tændes omtrent når det bliver mørkt

     
    og slukkes igen mellem midnat og 1

     
    jeg var virkelig bange i går

     
    men fik et godt råd. frit fortolket:  

     
    hvad ved du om græshopper

     
    om græshoppers viljer

     
    og hvis en græshoppe sætter sig på din skulder

     
    er der noget ved det du forstår

     
    næppe.